Ejstrupholm Skole søger en engageret pædagogmedhjælper eller pædagog til en støtteopgave i indskolingen samt tilknytning til SFO’en, med opstart hurtigst muligt. Stillingen er på 30 timer pr. uge med mulighed for timetalsforøgelse. Der skal påregnes arbejde i nogle af skolens ferieuger.
Om stillingen
Du vil få den primære opgave at støtte et enkelt barn i skoletiden og i SFO, men skal også kunne se dig selv ind i en rolle i klassesammenhæng i tæt samarbejde med klasseteamet og det øvrige personale på skolen. Opgaven kræver nærvær, tålmodighed og evnen til at skabe trygge rammer for barnet i både lærings- og fritidssituationer.
Vi søger en medarbejder, der:
- Er uddannet pædagog- eller pædagogmedhjælper – eller har anden relevant erfaring
- Er stærk i relationsarbejde og møder børn med ro, varme og tydelighed
- Har et roligt nervesystem og kan bevare overblik i hverdagen
- Er omstillingsparat og fleksibel i en hverdag, der kan ændre sig
- Arbejder kærligt guidende og anerkendende, samtidig med at du kan være tydelig og grænsesættende
- Trives i tæt samarbejde med lærere, pædagoger og forældre
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med spændende, dygtige og sjove medarbejdere
- Et tæt og fagligt samarbejde
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, relationer og udvikling
- Mulighed for flere timer på sigt
Hvordan arbejder vi?
Hos Ejstrupholm Skole er vi ikke bange for at tænke- og gøre ting anderledes. Vi arbejder ud fra en mentaliserende tilgang, der styrker både vores relationer og elevers trivsel. Her er plads til idéer, kreativitet og samarbejde. Vi støtter og udfordrer hinanden og skaber et arbejdsmiljø, hvor vi alle trives og udvikler os.
Er du klar til at tage det næste skridt?
Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen til Ejstrupholm Skole, hvor der er plads til både faglighed, kreativitet og masser af godt humør!
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 28. januar 2026
Vi afholder samtaler løbende
Hvis du vil vide mere:
Hjemmeside: www.ejstrupholmskole.dk
Telefonisk kontakt: Line Dupont Lomholt, viceskoleleder, tlf. 23847473 eller Peter Green, pædagogisk leder, 99605715