Pædagogmedhjælper søges til Skovgården Fritidscenter 20 t./u.
Vi søger en pædagogisk medhjælper til vores fritidscenter.
Skovgårdsskolen er beliggende i naturskønne omgivelser i Charlottenlund. Skolen har gunstige udearealer og en beliggenhed tæt på Dyrehaven, hvilket også inddrages i fritiden. Vi har vores Klub på skolens matrikel og er et tilbud til vores 4.-6. årgang. Ligeledes har vi aftenklub to dage om ugen. Vi leder efter en kollega der brænder for at skabe gode oplevelser for vores medlemmer og som byder ind med spændende aktiviteter hvor du bringer dig selv i spil sammen med børnene.
Hvilken profil du repræsenterer, er ikke vigtig for os. Men vi lægger vægt på energi, samarbejde og godt kollegaskab.
Som person har vi brug for at du:
- Er initiativrig, glad og positiv, med en god portion humor.
- Er forholdsvis struktureret og tager ansvar.
- Kan tage ansvaret for at igangsætte og deltage i aktiviteter, der henvender sig til børn i alderen 9-13 år.
- Har interesse for et område, hvor du ser muligheder i interaktion med en børnegruppe.
- Er god til at samarbejde og kan agere med ro, også i pressede situationer.
- Har en høj arbejdsmoral og er mødestabil.
Arbejdstiden vil primært ligge fra 13-17, men en del af stillingen omfatter vagter i vores aftenklub, hvorfor du skal være indstillet på at arbejde fra 17-20, 1-2 aftener om ugen. Ligeledes vil der være en række aftenarrangementer, hvor du skal kunne deltage.
Ansættelsesstart snarest muligt.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest.
Har du spørgsmål kontakt da indskolingsleder Marie Louise Olesen på 30520961 eller 39985200
Ansøgningsfrist
D. 16.2.2026
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 9.