Pædagogmedhjælper, glad, legende og omstillingsparat
Pga. tilgang af børn her i vores skønne Kridthus, og derfor søger vi 1 pædagogmedhjælper på 30 timer, der vil være en del af vores kærlige, kompetente Kridthusfamilie.
Brænder du for at skabe de bedste betingelser for 0-6 år børn og voksne i en pædagogisk sammenhæng?
Tør du at gå foran, og har du samtidig evnen af at lytte, og samarbejde?
Ser du det enkelte barn og børnegruppens trivsel som værende det vigtigste - og lader dagen bevæge sig i den retning børnene kalder på?
Er du ansvarlig og livsglad?
VI SØGER:
Vi søger en livsglade, hjertevarm og nysgerrig pædagogmedhjælper med et kærligt børnesyn til vores vuggestue og børnehave i Kridthuset
Vi søger en medhjælper, der ser sig selv i et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor forskellighed ses som en styrke.
Vi vægter omstillingsparathed, ærlighed samt åben og tydelig kommunikation højt.
Vi ønsker, du er nysgerrig på at kikke bagved barnets handlinger og derfra møde barnet med omsorg, kærlighed og forståelse - og skabe de nødvendige betingelser for barnet og for gruppen.
Vi søger pædagoger med en legende tilgang, som tør kaste sig selvforglemmende ind i legen i et øjeblik, og i det næste være i stand til at finde kursen, tage styringen ind i at lære de kære børn lige det, de står på spring til at lære.
Vi søger en praktisk medhælper med overblik og handlekraft.
Vi søger en omstillingsparat kollega, der vil nyde at flekse rundt op have opgaver i hele huset, med alle børn
HVEM ER VI?
Vi er et hus med vuggestue og børnehave, 14 børn i vuggestuen og 25-30 i børnehaven. Vi er et samarbejdende personale, der støtter, udveksler og hjælper hinanden på tværs af grupper.
Vi har en meget høj kvalitet - scorer højt på alle parametre i vores kvalitetsmålinger. Vi hviler ikke på laurbærene, men har konstant opmærksomhed på at skabe det allerbedste miljø for børn og voksne - det kræver at du er parat til at lære og udvikle dig.
Vi har det fedeste store hus, med fantastiske læringsmiljøer hvor ALT altid er tilgængeligt fra instrumenter over værktøj til kreative værksteder med ALT på hylderne.
Vi vægter at være mange ansatte - vi opfylder til fulde minimumsnormeringen til den gode side, Vi ved at høj kvalitet kalder på tid, hænder, nærvær og øjeblikkelige refleksioner og justeringer.
Vi har ingen løse vikarer. Vi vægter at have fastansatte bl.a. dig, som flexer rundt i huset og kender vores børnesyn, pædagogik, børnene og personalet.
Vi har den skønneste forældrebestyrelse, der arbejder med os, støtter op, er nysgerrige, sammen er vi bare stærkest.
VI TILBYDER:
Ansættelse i et hus der oser af faglighed, kærlighed, lyst, læringsparathed og energi, ja et super fagligt, udviklende arbejdsmiljø.
Kolleger der altid leder efter stjernestunder, men samtidig ikke er bange for at italesætte det, der måske ikke lykkes, så hjælper vi hinanden derfra.
Vi tilbyder dig en sundhedsordning, hvor du har mulighed for at booste dit fysiske og psykiske helbred.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst for pædagoger
Ansættelsessamtale:
uge 12
Kom gerne på besøg inden - husk at vedhæfte uddannelsesbevis, anbefalinger og referencepersoner.