Vil du være en vigtig del af de mindste børns hverdag i et børnehus fyldt med nærvær, natur og fællesskab?I Børnehuset Fredensgård søger vi en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores skønne vuggestueteam. Hos os bliver du en del af et hus, hvor vi er optagede af at skabe trygge relationer, meningsfulde læringsmiljøer og en hverdag, hvor børn mødes med nysgerrighed, respekt og glæde.
Velkommen til FredensgårdFredensgård er et levende børnehus omgivet af natur med store udearealer, træer, bakker og masser af plads til leg, bevægelse og små eventyr. Vi er et vuggestueteam med 19 børn og får efter sommerferien to børnehavegrupper. Det vigtigste for os er dog, at vi oplever os selv som ét samlet hus med et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Hos os er alle børn fælles børn, og vi tager sammen ansvar for, at alle trives og udvikler sig.
Hos os følger vi børnenes spor. Vi lytter til deres perspektiver, tager deres initiativer alvorligt og skaber rammer, hvor alle børn oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskabet.
Vores hyggelige trelængede hus danner rammen om en hverdag med nærvær, fordybelse, leg og fællesskab. Naturen er en naturlig del af vores pædagogiske praksis og vi bruger både inde- og uderummene aktivt gennem hele dagen.
Hvem er du?Du behøver ikke have mange års erfaring – det vigtigste er, at du har lyst til at være sammen med børn og bidrage til deres trivsel, udvikling og glæde i hverdagen.
Vi forestiller os, at du
- Møder børn med varme, nærvær og en anerkendende tilgang
- Er nysgerrig på børns perspektiver og følger deres initiativer
- Har lyst til at sidde på gulvet, synge, lege, trøste, grine og udforske verden sammen med de mindste
- Tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet
- Er positiv, imødekommende og samarbejdsorienteret
- Har gode relationskompetencer i mødet med børn, forældre og kolleger
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt teamsamarbejde
- Trives med både de pædagogiske og de praktiske opgaver i hverdagen
- Har god energi til en aktiv hverdag med leg, bevægelse og udeliv
Hos os får du- Et stærkt og engageret vuggestueteam med fokus på børnenes trivsel og udvikling
- Dygtige og hjælpsomme kolleger, der både prioriterer faglighed og godt humør
- Et varmt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden
- Tæt samarbejde på tværs af huset og en kultur præget af fællesskab og tillid
- Mentorordning og god introduktion som ny medarbejder
- Løbende sparring med kolleger og daglig leder
- Primært møder i dagtimerne og få aftenmøder
- En spændende udviklingsproces med implementering af NEST, hvor vores fælles børnesyn er:
"Alle børn har ret til deltagelse – børn gør det bedste, de kan. Lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget anderledes." - Eget køkken med dagligt hjemmelavet mad og mulighed for fuld kostordning
Vi er en del af Dagtilbud HøjvangenFredensgård er en del af Dagtilbud Højvangen, hvor vi arbejder målrettet med høj faglighed, stærke relationer og et professionelt samarbejde. Vi tror på, at de bedste rammer for børn skabes af voksne, der trives, udvikler sig og lykkes sammen.
AnsøgningKan du se dig selv som en del af vores vuggestueteam? Så tøv ikke med at sende din ansøgning hurtigst muligt og senest den 5. juli.
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 7. juli.
Har du spørgsmåltil stillingen eller lyst til at komme forbi og opleve stemningen i huset, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Sophia Lundorff på telefon 30 52 56 05.
Vi glæder os til at høre fra dig og til måske at byde dig velkommen i vores skønne børnehus.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.