WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til Vuggestuen Ingolf – her går nærvær, fællesskab og faglighed hånd i hånd
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
74
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere til arbejdet med unge med udviklingshæmning til Uddannelsescenter UiU, afdeling Horsebakken
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 13/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til fuldtidsstilling Børnehuset Troldehøj – en lille vuggestue i Valby (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Medhjælper til lille børnehave
Adventskirkens Børnegård Børnehaven - København
Ansøgningsfrist: 12/07/2026
favourite-job-icon
Engageret pædagogmedhjælper til Børnehuset Trækronen (tidsbegrænset stilling)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper som stor rollemodel til Børnehuset ByToftens små zebraer
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 12/07/2026
favourite-job-icon
Engageret pædagogmedhjælper til Børnehuset Trækronen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 13/07/2026
favourite-job-icon
To pædagogmedhjælpere til unikke projektstillinger i Børnehuset Bryggens Bastion på Amager (30 t/uge)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Børnehaven i Labyrinten på Amager søger pædagogmedhjælper eller Pædagogisk Assistent, 35 timer ugentligt pr. 1/8 2026 eller snarest derefter.
Labyrinten - København
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Er du vores nye medhjælper ?
Adventskirkens Børnegård Børnehaven - København
Ansøgningsfrist: 09/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til vuggestuen i Børnehusene ved Skoven – har du guldmedalje i relationskompetence, og elsker du at lege?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Vil du være vores nye flyver?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Pædagogmedhjælper til Vuggestuen Ingolf – her går nærvær, fællesskab og faglighed hånd i hånd

Nogle arbejdspladser søger ofte nye medarbejdere. Det gør vi ikke. Derfor er denne stilling noget helt særligt. Men vi søger ikke bare en ny medarbejder. Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være med til at skabe en hverdag, hvor børn trives, udvikler sig og mødes med nærvær – hver eneste dag.

Hos os bliver kollegerne, fordi de oplever, at de er en vigtig del af fællesskabet. Her hjælper vi hinanden, vi griner sammen, og vi tror på, at den bedste hverdag for børnene skabes af voksne, der trives. Vi søger en pædagogmedhjælper, som har lyst til at blive en del af vores lille vuggestue i den charmerende Pippi-villa på Amager.

Hvorfor vælger medarbejdere Vuggestuen Ingolf?
Hos os får de

  • høj medarbejdertrivsel
  • høj kvalitet i KIDS og tilsyn
  • små børnegrupper med 10-11 børn på hver stue
  • et hus med tid til nærvær, leg og relationer
  • grundig introduktion og tæt sparring
  • et fællesskab, hvor alle bliver set, hørt og værdsat
Hvem er du?
Vi leder efter et menneske, der møder børn med varme, nysgerrighed og omsorg. Du behøver ikke at have mange års erfaring. Måske har du arbejdet i en vuggestue før, måske er du ny i faget eller drømmer om at arbejde med børn. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af børnenes hverdag og bidrage positivt til vores fællesskab. Derudover forventer vi, at du

  • møder børnene med ro, nærvær og anerkendelse
  • naturligt tager initiativ og byder dig til, hvor der er brug for dig
  • er omstillingsparat og trives i en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig
  • har lyst til at lære nyt og udvikle dig sammen med dine kolleger
  • bidrager til et positivt samarbejde med børn, forældre og kolleger
En vigtig del af huset
Hos os er pædagogmedhjælperne en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Vi tror på, at de bedste hverdage skabes, når alle bidrager med deres blik, erfaringer og engagement. Derfor bliver du en aktiv del af vores refleksioner, planlægning og pædagogiske praksis. Vi arbejder blandt andet med

  • Marte Meo
  • SMTTE
  • pædagogiske aktivitetsplaner
  • dokumentation og refleksion over praksis
Du behøver ikke kende metoderne på forhånd. Vi sørger for en grundig introduktion, sidemandsoplæring og et trygt forløb.

Om Vuggestuen Ingolf
Vi er en mindre vuggestue med tre stuer og 10-11 børn på hver stue. Vi holder til i en ældre og charmerende Pippi-agtig villa, hvor rammerne understøtter nærvær, leg og små fællesskaber. Vi prioriterer små børnegrupper, høj faglighed og et arbejdsmiljø, hvor det er rart at være – både for børn og voksne. Vi er stolte af den kultur, vi har skabt. Her hjælper vi hinanden, deler vores viden og tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab.

Kan du se dig selv hos os, vil vi meget gerne høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer om ugen med start efter aftale – vi venter gerne på den rette. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Jensine Lærkegaard Clemmensen på 51 53 75 73.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest mandag den 27. juli 2026
Vi holder samtaler løbende.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Jensine Lærkegaard Clemmensen
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 51 53 75 73
Ansøgningsfrist 27/07/2026
Valgt stilling