Om jobbet:
Nu er chancen her – kom og bliv en del af vores dejlige Vuggestue.
Vores dygtige pædagogmedhjælper skal starte studie og derfor mangler vi en kollega.
Stillingen er på 37 timer og der er ansættelse fra 1. august 2026.
Din profil:
Du er muligvis i gang med dit sabbatår eller bare gerne vil arbejde som pædagogmedhjælper i daginstitution.
Du er nysgerrig på en pædagogisk hverdag og er klar til at tage fat på de opgaver vi har, både i direkte forbindelse med det pædagogiske og det praktiske i huset.
Du skal kunne lide at lege med børn, at deltage i aktiviteter med børn og lave praktiske opgaver omkring børnene, f.eks. skifte ble, rydde op, tørre borde af osv.
Du skal kunne arbejde rimelig selvstændigt. Vi skal nok hjælpe dig i gang, men du skal være trygt ved at tage fat på opgaver på egen hånd.
Du har et lyst sind og et fleksibelt nervesystem og er vild med de daglige udfordringer man møder i en daginstitution, vi har en travl men berigende hverdag.
Vi arbejder i et tæt samarbejde med vores forældre. Hvor vi formidler til hinanden, hvad vi oplever omkring børnenes trivsel og udvikling.
Du får 15 erfarne kollegaer, som ønsker at lære dig at kende, så vi forventer også at du er nysgerrig på os, og ønsker at lære os at kende. Du er god til at omgås mennesker og kan tage kontakt til både børn, forældre og kollegaer.
Derfor skal du vælge os:
Derfor skal du vælge os:
Vi er et vel organiseret hus med stor erfaring inden for 0-3 år. Vi er pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere af både den unge og men flest af den lidt mere erfarne slags.
Vi drager omsorg for hinanden og vi har respekt for at indgå i et fagligt, udviklende og lærende fællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden i hverdagens gøremål.
Vi har fantastiske udemiljøer, en dejlig stor legeplads og er placeret tæt på strand og natur.
Vi udvikler til stadighed vores læringsmiljøerne, så vi kan skabe deltagemuligheder for alle børn.
Du vil være tilknyttet din egen stue og have primære opgaver der. Men vi arbejder også på tværs af stuer i ’ældste-gruppe’, eller når vi finder på gode ideer eller aktiviteter på tværs af stuerne. Vi hjælper også hinanden på stuerne og byder ind, når der er tid og ressourcer i overskud.
Vi står altid klar med en hjælpende hånd hvis en kollega rækker ud.
Vi mener at alle børn gør det bedste af det de kan, ikke altid det mest hensigtsmæssig, men de kan ikke andet.” Det er vores opgave at stille os nysgerrige overfor netop den adfærd vi ser hos barnet og spørge ”hvad fortæller barnet os nu?” Vi går hele vejen rundt om barnet, for at blive klogere på barnets liv i familien og i de sociale relationer i Pilehuset.
Vi stiller os og vores nervesystem til rådighed, og vi arbejder hver dag for, at vi kan blive børnenes ’Alfred’- en voksen der kan rumme, trøste og forstå.
Vi taler om børns erfaring med læring og ind dannelse og arbejder med at give børnene gode erfaringer, så de kan udvikles og trives.
Vi mødes til personalemøder i dagtilbuddet og afdelingsmøder i Pilehuset, flere gange årligt. Møderne foregår om aftenen og der er mødepligt.
Vi arbejder med individuel forberedelse for alle pædagogmedhjælpere.
Vi kan også mødes udenfor arbejdstid et par gange om året, f.eks. til en hygge aften, sommerfest og/ eller julefrokost.
Vi arbejder kontinuerligt med psykologisk tryghed og respekt for forskellighed. Psykologisk tryghed vokser i en kultur hvor den enkelte trygt kan give tilkende hvis der opleves vanskeligheder og stoler på at ”svaret” altid vil være respektfuldt og rundet af faglig og menneskelig respekt, også når man er uenige.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder Kirsten Greibe på telefon 5183 7230, eller til stuens pædagoger på 51837232, spørg efter Jette eller Anja.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 10-06-2026
Vi forventer, at samtalerne finder sted i uge 25
Om os
Vi er en vuggestue med 48- 52 børn fordelt på 4 stuer.
Vi er bosiddende imellem strand og by. Der er gode busforbindelser til os, og en god cykelafstand fra Aarhus.
Vi har en dejlig stor legeplads med gode faciliteter, og et dejligt stort hus, hvor der er mange og forskellige artet muligheder for udfoldelse.
Vi er en del af Strandens dagtilbud med 5 andre institutioner.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
| Firma | Aarhus Kommune Følg |
| Kontaktperson | Kirsten Greibe |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 51837230 |
| Ansøgningsfrist | 10/06/2026 |