WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere til Specialskolen Horisonten i afdeling Vejby
Horisonten - Gribskov
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere til Specialskolen Horisonten i afdeling Vejby
Horisonten - Gribskov
Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Hjertevarm pædagogmedhjælper eller PAU til Sankt Helene børnehus
Sankt Helene Børnehus - Gribskov
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Grå Anlægsgartner søges i Nordsjælland
Aktivbyg Anlægsgartner ApS - Allerød

Pædagogmedhjælpere til Specialskolen Horisonten i afdeling Vejby

Vil du være med til at skabe mening, mestring og livsduelighed for børn og unge med autisme?

Efter sommerferien opretter vi nye klasser på Specialskolen Horisonten, afdeling Vejby, og søger derfor engagerede pædagogmedhjælpere, der har lyst til at være en del af et ambitiøst specialpædagogisk miljø i rivende udvikling.

Om Horisonten
På Horisonten har vi én klar ambition: den specialpædagogiske kvalitet skal være i top.
Vi vil være førende inden for autismepædagogik og skabe læringsmiljøer, hvor eleverne oplever succes, trivsel og stærk tilknytning til fællesskabet. Derfor får du masser af mulighed for at udvide dine faglige kompetencer hos os.

Vi arbejder ud fra et udvidet undervisningsbegreb og med aktivitetsbaseret undervisning, som giver stor frihed til at skabe meningsfulde, kreative og motiverende forløb for eleverne.
Skolen ligger desuden naturskønt – tæt på både skov og hav – som aktivt inddrages i hverdagen.

Din hverdag hos os
Vi arbejder med små klasser på op til 8-10 elever, så der er god tid og ro til at opbygge stærke relationer og arbejde relations- og udviklingsorienteret. Du får mulighed for at være med til at udvikle den pædagogiske og didaktiske linje med udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb og aktivitetsbaseret undervisning.

Vi søger en kollega, som
  • Du er muligvis PAU uddannet eller har anden erhvervsmæssig erfaring eller uddannelsesbaggrund.
  • Forstår, at læring kan se ud på mange måder, og du finder positiv energi og faglig meningsfuldhed i at inddrage musik, natur, kreativitet, leg, håndarbejde, håndværk og fysisk bevægelse i dit samspil med børn.
  • Er god til at danne relationer
  • Er tydelig, rolig, tålmodig, med godt humør
  • Tror på at alle børn gør det så godt de kan, ud fra de forudsætninger de har
  • Kan kigge bag adfærd og er i stand til at tilbyde et roligt nervesystem og være nedtrappende og støttende, når følelserne vokser sig store hos eleverne
  • Er selvstændig og har lyst til at have indflydelse på din arbejdsplads og interesse for skoleudvikling.
  • Tænker ud af boksen, ser læring i et bredt perspektiv og ser tværfagligt samarbejde som en naturlighed.
  • Vægter team- og tværfagligt samarbejde højt og evner at kommunikere og agere professionelt
  • Tager professionelt ansvar for de børn og familier, du arbejder med og har gode samarbejdsevner og højt fagligt engagement.

Du har lyst til og mod på aktivt og selvstændigt at understøtte den undervisning og de aktiviteter, som dine lærerkolleger og pædagogkolleger har tilrettelagt og forberedt, og måske har du også erfaring eller særlige interesser, du kan byde selvstændigt ind med i forhold til meningsfulde aktiviteter for og med børnene.

Om Specialskolen Horisonten
Horisonten er en specialskole med ca. 250 elever og ca. 120 medarbejdere fordelt på fire afdelinger i Esrum, Ramløse, Vejby og Græsted, som hver varetager forskellige elevmålgrupper.

Afdeling Vejby
  • Fra august 2026 består afdelingen af op mod 80 elever fordelt på 10 klasser fra 0.–9. klasse
  • Målgruppen er normalt til højt begavede elever med socialkognitive udfordringer, herunder vanskeligheder inden for kommunikation, social interaktion og adfærd
  • Eleverne profiterer ikke af et traditionelt skoletilbud og har behov for et mindre, overskueligt og forudsigeligt læringsmiljø

Yderligere information
Har du behov for yderligere oplysninger, kan du læse nærmere om afdelingen, måden vi arbejder på og elevmålgruppen for afdelingen i tilbudsbeskrivelsen her Afdeling Tisvilde/Vejby | Horisonten.

Læs mere om Horisonten generelt på Home | Horisonten.

Vi arbejder ud fra et Fælles Børne-og Ungesyn på tværs af hele 0-18 års området. Sammen med vores Børne- og Ungepolitik er det en central del af det fundament, som vi bygger vores praksis på.

Du kan læse mere her
Det praktiske
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen og eventuelt komme på rundvisning inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Cecilie Schoug Holmer på telefon 72 49 81 25.

Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse den 1. august 2026, mulighed for tidligere opstart.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 18. maj 2026
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Firma Horisonten Følg
Kontaktperson Cecilie Schoug Holmer
Arbejdsadresse Tingbakken
Postnr.: 3230
Kommune Gribskov
Telefonnr. 72 49 81 25
Ansøgningsfrist 18/05/2026
Valgt stilling