Hos Udveje arbejder vi med mennesker, der ønsker forandring i deres liv i forhold til misbrug og afhængighed. Vi tror på struktur, tydelighed og et trygt miljø som fundament for udvikling.
Vi søger en pedel på 5-10 timer om ugen til vores døgnbehandling i Store Merløse. Du bliver en del af hverdagen i huset og er med til at skabe de rammer, som gør det muligt for mennesker at arbejde med sig selv.
Dine opgaver
Vedligeholdelse af bygninger og udearealer
Mindre og større reparationer
Praktiske opgaver i hverdagen
Klargøring af lokaler
Indkøb og koordinering med håndværkere ved behov
Sikre, at huset fremstår ordentligt, trygt og funktionelt
Din rolle i huset
Du bliver en synlig del af hverdagen og vil naturligt have kontakt med både medarbejdere og beboere. Din rolle er dog praktisk. Du indgår ikke i behandlingen eller i terapeutiske forløb.
Vi forestiller os, at du
Har hænderne skruet godt på og kan arbejde selvstændigt
Er stabil, ansvarlig og møder til tiden
Har øje for orden og struktur
Trives i et miljø med mennesker i forskellige livssituationer
Møder andre med ro, respekt og naturlig venlighed
En håndværksmæssig baggrund er en fordel, men ikke et krav. Du kan for eksempel være faglært, erfaren gør det selv type eller senior med solid praktisk erfaring. Har du selv erfaring med at være ædru og clean, er det på ingen måde en ulempe, men det er ikke et krav. Kørekort B er en fordel.
Vi tilbyder
En deltidsstilling på 5-10 timer
En hverdag med mening og tydelig retning
Et uformelt miljø med engagerede kollegaer
En arbejdsplads, hvor struktur og respekt går hånd i hånd
Ansøgning
Send en kort ansøgning og lidt om dig selv til job@uveje.dk Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 7777 0777. Vi afholder samtaler løbende.
| Firma | Udveje Behandling Aps Følg |
| Kontaktperson | Louisa Ejbjerg |
| Arbejdsadresse | Ahlgade |
| Postnr.: | 4300 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 22656076 |
| le@udveje.dk | |
| Ansøgningsfrist | 08/06/2026 |