WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
Permit Officer/Administrativ byggepladsmedarbejder
SiteHub ApS - Hillerød
Antal ledige jobs
163
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/07/2026
favourite-job-icon
Elektriker til industrimontage søges
LUBI ApS - Hillerød
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Erfaren psykolog med lyst til at arbejde med komplekse børnepsykiatriske problemstillinger under dagindlæggelse
Bispebjerg Hospital - Hillerød
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Erfaren psykolog med lyst til at arbejde med komplekse børnepsykiatriske problemstillinger under dagindlæggelse
Frederiksberg Hospital - Hillerød
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Erfaren psykolog med lyst til at arbejde med komplekse børnepsykiatriske problemstillinger under dagindlæggelse
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød - Hillerød
Ansøgningsfrist: 23/07/2026
favourite-job-icon
Rigger / Anhugger til Hillerød
MEGA FLEX A/S - Hillerød
Ansøgningsfrist: 23/07/2026
favourite-job-icon
Rigger for construction project in Hillerød
MEGA FLEX A/S - Hillerød
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Afsnit 2121 lukket psykiatrisk akutmodtagelse søger engageret sygeplejerske på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland - Hillerød
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
Opvågningssygeplejerske til Dagkirurgisk afsnit
Nordsjællands Hospital (Hillerød) - Hillerød
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Morgenåbner til Frederiksborg Byskoles Skolefritidsordning (HFO)
Byrkolen HFO1 - Hillerød
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper 37 timer til vuggestuen i Børnehuset Labyrinten
Børnehuset Labyrinten - Hillerød
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
Moden handicaphjælper med hjertet placeret på rette sted søges – Hillerød
Handicapformidlingen ApS - Hillerød

Permit Officer/Administrativ byggepladsmedarbejder

Vil du være med til at skabe bedre byggepladser, og har du lyst til at arbejde med administrative opgaver på en travl byggeplads, hvor sikkerheden har førsteprioritet? Hvis du har gode administrative evner og et skarpt blik for sikkerhedsprocedurer, så kan du være den administrative byggepladsmedarbejder, vi leder efter.

SiteHub er en service- og teknologivirksomhed, som har specialiseret sig i effektiv byggepladslogistik. Det gør vi ved at kombinere byggepladslogistik og -drift med avanceret software- og hardwareteknologi, så vi øger sikkerheden og effektiviteten på byggepladsen og leverer de nødvendige data til brug for bygherrens compliance. Hos SiteHub har vi den vigtige opgave at beskrive og verificere alle håndværkernes arbejdsopgaver på byggepladsen for at sikre, at alle sikkerhedsregler overholdes til punkt og prikke. 

Om jobbet:
Derfor er vi på udkig efter en administrativ byggepladsmedarbejder, der kan understøtte vores Work Permit Office med netop at sikre, at alle håndværkere på byggepladsen har den rette arbejdsbeskrivelse og tilladelse. Du får en nøglerolle i et travlt miljø, hvor du har overblikket og har ansvar for at kvalitetssikre og kontrollere arbejdstilladelserne. Dine daglige arbejdsopgaver vil bl.a. indebære at:

• Modtage alle håndværkere på vores Work Permit Office på selve byggepladsen
• Sørge for at beskrive arbejdsgange og udstede korrekte arbejdstilladelser, så sikkerheden altid har førsteprioritet
• Indhente relevante oplysninger og dokumentation
• Kvalitetssikre arbejdstilladelser og sørge for at procedurer overholdes
• Have fuldt overblik over alt arbejde på byggepladsen
• Støtte byggepladsens kunder i deres opgaveløsning og skabe de bedste rammer for en sikker og sund arbejdsplads. 

Din arbejdsplads bliver en stor byggeplads i Hillerød, hvor du kan se frem til en dynamisk hverdag med gode kollegaer. 

Om dig: 
Vi forestiller os, at du måske har en håndværkermæssig eller administrativ baggrund, gerne med erfaring fra enten byggeplads eller kontor. Det vigtigste er, at du har det rigtige mindset, så skal vi nok sørge for en ordentlig oplæring. Vi vægter højt, at du er ansvarsfuld, nysgerrig og evner at løse dine opgaver med et smil og et højt engagement. Vi søger en kollega, der gerne:

• Er struktureret og god til at beskrive arbejdsgange og optimere processer
• Gerne AMK-B uddannelse
• Gerne gennemført kursus i varmt arbejde
• Er ordentlig, punktlig og detaljeorienteret
• Taler og forstår engelsk
• Trives med administrativt kontorarbejde, men heller ikke er bange for at bevæge dig ud på byggepladsen
• Er opsøgende og kan tage ansvar
• Er udadvendt og har lyst til at yde god kundeservice
• Er nysgerrig, proaktiv og ser muligheder for forbedringer og effektiviseringer
• Har humor og bidrager aktivt til et godt teamfællesskab og en positiv stemning på arbejdspladsen

Hvorfor arbejde hos SiteHub? 
Hos SiteHub er vi ikke bare en arbejdsplads, vi er et team, der arbejder tæt sammen og støtter hinanden. Vi lægger stor vægt på vores værdier: Mod, indsats, holdet, kunden og sikkerhed. Dette betyder bl.a. at vores fælles mål er at udvikle en kultur for bedre byggepladser, hvor samarbejde på tværs er nøglen til succes – både for os som virksomhed og for vores kunder. 

Er du klar til at tage udfordringen op?
 Vi søger en kollega hurtigst muligt, så send os din ansøgning og dit cv med det samme. Vi modtager kun ansøgninger digitalt. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte ressourcedirektør Jan Pedersen på telefon 9199 1975 eller via mail jap@sitehub.dk

Om SiteHub:
Vores ambition er at skabe bedre byggepladser, og for os er det vigtigt at møde kunderne, hvor de er, og samtidig hjælpe dem med at reducere spild, minimere svind, anvende flere genbrugsmaterialer og bruge håndværkertimerne effektivt. Vi er ca. 160 dedikerede kollegaer, der arbejder på flere større byggepladser i Danmark. Hovedkontoret er i Glostrup. Læs mere på sitehub.dk

Firma SiteHub ApS Følg
Kontaktperson Jan Pedersen
Arbejdsadresse Naverland
Postnr.: 2600
Kommune Hillerød
Telefonnr. 91991975
E-mail jap@sitehub.dk
Ansøgningsfrist 01/07/2026
Valgt stilling