WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Personalejurister til Koncern HR i Ministeriet for Samfunds-sikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Antal ledige jobs
25
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab søger ambitiøse jurister
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens juridiske afdeling søger en juridisk specialkonsulent til det ældre- og socialfaglige område
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
To generalister – gerne jurister – til byggeteam i enheden for Almene Boliger i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavns Kommune - København
  •  

Personalejurister til Koncern HR i Ministeriet for Samfunds-sikkerhed og Beredskab

Har du erfaring med personalejura og lyst til at indgå i et mindre personalejuridisk team? Og vil du være med til at udvikle et nyt Koncern HR i en kompliceret kontekst, hvor vi samtidig også har travlt med HR-driften?

Så har du mulighed for at søge en spændende stilling som personalejurist i Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Vi har to ledige stillinger.

Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det er cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som rammer. Ambitionen er at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så vores samfund står stærkere – både til hverdag og under kriser.

Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.

Din rolle og dine opgaver
I Ministeriets nye Koncern HR vil vi understøtte hele ministerområdet. Vi er i en spændende udviklingsfase, hvor vi opbygger Koncern HR samtidig med at vi bidrager til opbygning af de organisationer, som vi understøtter. Vi forventer, at Koncern HR kommer til at omfatte mere end 30 medarbejdere, som bliver organisatorisk forankret i departementet.

Du bliver en del af vores nystartede personalejuridiske team, hvor du får fire dedikerede kollegaer. Udover det personalejuridiske team har vi i Koncern HR også oprettet vores rekrutteringsteam, og derudover består Koncern HR af en række HR-medarbejdere, som snart vil indgå i vores organisering i et HR-partnerteam, et administrativt team og et udviklingsteam.

I det juridiske team vil din juridiske faglighed bidrage til at sikre kvalitet og saglighed i HR-arbejdet. Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Fortolkning og anvendelse af statens overenskomster og regler, eks. i forbindelse med barsel, ferie og tjenesteandsret.
  • Rådgivning og sparring i komplekse personalesager.
  • Udvikling af og sparring om HR-politikker og vejledninger.
  • Udarbejdelse af juridiske notater.
  • Udvikling og forankring af processer, lokalaftaler og retningslinjer.
  • Bidrage i tværgående arbejdsgrupper.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med resten af Koncern HR, hvor vi sammen udvikler vores HR-faglighed og værktøjer til såvel HR-drift som -udvikling. Du får arbejdssted i departementet på Slotsholmen men vil løbende også færdes i Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab samt Beredskabsstyrelsen.

Om dig
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur., og du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling, gerne fra en statslig organisation. Det er vigtigt, at din tilgang til juridiske problemstillinger er pragmatisk og løsningsorienteret. Du har blik for hvordan juraen omsættes til konkrete og anvendelige råd, og du formår at formidle komplekse regler på en let forståelig måde.

Vi lægger endvidere vægt på, at du:

  • trives i et krydsfelt mellem jura, HR og ledelsesrådgivning.
  • arbejder selvstændigt med en skarp analytisk sans.
  • favner at opgaverne ofte kræver både faglighed og overblik.
  • sikrer fremdrift i opgaver og projekter.
  • er imødekommende og bidrager til et positivt godt arbejdsmiljø.
Og så kan du trives i en hverdag, der sjældent ser ud, som du havde planlagt.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten) og indplacering vil ske som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Stillingen er på fuld tid.

Forventet tiltrædelse er 15. august 2026 eller snarest muligt derefter.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er indtil videre departementet, Slotsholmsgade 12.

Vil du vide mere
Har du lyst til at vide mere om stillingen, herunder til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-chef Christina Skaaning på telefonnr. 23 74 25 84, eller souschef Lene Høg Jensen på telefonnr. 21 42 63 45.

Din ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 18. juni 2026 kl. 12.00.

Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Begge runder afholdes i uge 26.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Firma Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab Følg
Kontaktperson Christina Skaaning
Arbejdsadresse Slotsholmgade
Postnr.: 1216
Kommune København
Telefonnr. 23742584
Ansøgningsfrist 18/06/2026
Valgt stilling