Vil du være med til at skabe rammer, hvor både voksne og børn trives og lykkes i hverdagen? Så kan du måske blive den personlige assistent, vi søger til en af skolens lærere.
Skolen på Amagerbro ligger midt i det levende Holmbladsgadekvarter på Amager – et område med stor diversitet, kreativitet og stærke fællesskaber. Vi er en skole med højt til loftet, glade børn og engagerede kolleger, hvor samarbejde, humor og hjælpsomhed præger hverdagen.
Om stillingen Vi søger en personlig assistent til en lærer i mellemtrinnet. Stillingen er på 10 timer om ugen og handler om at hjælpe med struktur, overblik og koordinering i en travl og varieret skolehverdag. Dine opgaver vil blandt andet bestå af at
- hjælpe med at bevare overblik i undervisningen
- støtte med at holde styr på aftaler, opgaver og indsatser i klassen
- hjælpe med planlægning, koordinering af møder og overholdelse af deadlines
- være til stede i undervisningen for at støtte læreren i at fastholde fokus og skabe ro og struktur
Vi forestiller os, at du- er rolig, struktureret og trives med at skabe overblik
- har blik for detaljer og kan hjælpe med at få mange små opgaver til at gå op i en større sammenhæng
- er samarbejdsorienteret og har let ved at indgå i relationer
- er fleksibel, positiv og bidrager med godt humør i et levende miljø
- holder af børn og synes, at en skole er et inspirerende sted at arbejde
Som ansat hos os bliver du en del af en skole, hvor tillid, humor og faglighed går hånd i hånd. Du vil møde åbne døre, hjælpsomme kolleger og en ledelse, der prioriterer et godt arbejdsmiljø og tydelig kommunikation.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 10 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Lønsatsen udgør pr. 1. april 2025 kr. 139,02 i timen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Signe Brandt på 29 42 19 78 eller mail
ae1z@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 9. juni 2026