Vores kunde arbejder med tunge specialkøretøjer, hvor mekanik, hydraulik og el er tæt integreret. Opgaverne er sjældent standard – og løsningerne findes ikke altid i en manual.
Det kræver teknisk forståelse, vedholdenhed og samarbejde på tværs af fag. Mekanikere, smede og elektrikere arbejder side om side, fordi ingen kan løse opgaverne alene.
Her kan du bruge dig selv fuldt ud og lære en masse nyt. Du kommer under kyndig vejledning af dine kolleger igennem det første år, før du arbejder alene.
Hvis du er til duftlys og latte er dette ikke stedet for dig. Du skal kunne tåle at et køretøj indimellem er beskidt og lugter.
Hvad du går ind til
- Reparation og fejlfinding på tunge køretøjer og tunge opbygninger
- Samarbejde mellem mekanikere, smede og elektrikere
- Hydraulik, el, mekanik og i stigende grad eldrevne lastbiler
- Både værkstedsarbejde og udkørsel ved akutte nedbrud
- Et moderne værksted med lifte og udstyr – ingen tunge manuelle løft
- Kollegerne samarbejder om en god ordning for morgenmad og frokost på stedet
Hvem passer her?
Du kan være lastvognsmekaniker (foretrækkes) eller personvognsmekaniker med lyst til større grej.
Men vigtigere end titlen:
- Du er ikke sart
- Du kan arbejde i et miljø, hvor tingene er rå og ærlige
- Du fungerer i tæt samarbejde med fagligt stærke kolleger
- Du vil hellere have stabilt arbejde end poleret facade
Her er plads til personligheder.
Folkene her er dygtige – og måske ikke helt A4.
Men de hjælper hinanden, og nye bliver taget ordentligt imod.
Praktisk information
Ansættelse: Fast, fuldtid — stillingen besættes hurtigst muligt (vi afholder samtaler løbende)
Send dit CV og en kort ansøgning til Glostrup-M@jobteam.dk (angiv “P4” i emnefeltet), eller ring på 21541034 — vi ser frem til at høre fra dig.
Hvorfor er jobbet anonymt?
Vi rekrutterer som ekstern partner og holder derfor virksomheden anonym i den indledende fase.
Det betyder:
- Du er anonym, indtil du selv siger ja
- Du får fuld information, når der er gensidig interesse
- En tryg og fortrolig proces