WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Piccolo/piccoline til Økonomi- og Indenrigsministeriets Front Desk
Økonomiministeriet - København
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Piccolo/piccoline til Økonomi- og Indenrigsministeriets Front Desk
Økonomiministeriet - København
Ansøgningsfrist: 04/08/2026
favourite-job-icon
Piccoline søges til Minister- og Ledelsessekretariatet i Undervisningsministeriet
BUVM - Departementet - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Piccolo/piccoline til Økonomi- og Indenrigsministeriets Front Desk

Har du lyst til at prøve kræfter med at arbejde i et ministerie, og er du serviceorienteret og initiativrig?

Vi er en fleksibel arbejdsplads, og vi arbejder ud fra devisen, at høj trivsel er en forudsætning for høj performance, og vi stræber efter at udvikle os fagligt såvel som personligt.

Om stillingen

I Koncernstyring søger vi en piccolo/piccoline til vores front desk, der understøtter resten af ministeriet i den daglige drift. Opgaverne spænder bredt fra administrative opgaver til praktiske opgaver i forhold til bygningsdrift.

Vores front desk består af en piccoline/piccolo og en kontorfunktionær, som begge arbejder tæt sammen med resten af teamet og hele ministeriet. Du bliver en vigtig del af et team, hvor du får ansvar for en række faste praktiske og administrative opgaver samt bistår med en række forskelligeartede ad hoc-opgaver i en travl hverdag.

Opgaverne er eksempelvis:

  • Praktiske ad hoc-opgaver og pludseligt opstående opgaver i huset.
  • Håndtering af opgaver relateret til bygningsdrift med eksterne leverandører og servicefunktioner.
  • Opfølgning på fælles mailbokse og praktiske henvendelser.
  • Bestilling og opfyldning af kontorartikler og øvrige forbrugsvarer.
  • Løbende indkøb
  • Håndtering og fordeling af post og pakker.
  • Praktiske ærinder ude af huset.
  • Praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer.
  • Sørge for orden i fællesområder, mødelokaler og tekøkkener.
Dine konkrete arbejdsopgaver sammensættes i diaog mellem dig og din chef.

Om os

I Koncernstyring er vi 12 personer inkl. to studenter, der løser en bred palleette af opgaver inden for det administrative område. Du vil blive en del af et hold, hvor vi har det sjovt i hverdagen og skaber resultater i fællesskab.

Vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og forstår, at vores medarbejdere har forskellige behov for fleksibilitet i hverdagen. Vi vægter det sociale fællesskab højt og afholder løbende sociale arrangementer - både i kontoret og på tværs af huset, herunder vores årlige kanalrundfart, DHL-stafet, sommer- og julefrokoster.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en afsluttet gymnasieuddannelse og du planlægger ikke at starte en videregående uddannelse det kommende år.

Vi forventer, at du er:

  • samarbejdende og klar på at lære nyt
  • grundig og kan arbejde struktureret
  • serviceminded og initiativrig
  • klar til at gå til hånde der, hvor der er mest brug for det
Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte medarbejder Julie Etlersø Petersen, 29 12 26 07, jetp@oem.dk.

Stillingen er en deltidsstilling svarende til 25 timer/uge.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 7. august 2026.

Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. september 2026 .

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.



Firma Økonomiministeriet Følg
Kontaktperson Janne Tvorup Bager
Arbejdsadresse Ved Stranden
Postnr.: 1061
Kommune København
Telefonnr. 2341 5857
E-mail jabag@oem.dk
Ansøgningsfrist 07/08/2026
Valgt stilling