Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor opgaverne er meningsfulde, og hvor du arbejder tæt sammen med dygtige kolleger?
Så er det måske dig, vi søger til en fuldtids planlæggerstilling ved Helicopter Wing Fire & Rescue.
Om os Fire&Rescue indgår i flyvestationens flybrandberedskab og er i beredskab 24/7. Opgaverne omhandler indsats ved hændelser/havari med fly, ulykker og akut sygdom, indsats ved brand, uheld med farlige stoffer samt en række opgaver, der relaterer sig til flyvesikkerhed. Disse opgaver omfatter renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse af start- og rullebaner samt birdcontrol (Mågejægertjeneste).
Fire&Rescue består af en leder, en næstkommanderende, en garagemester og fem vagthold. Vagtholdene består af én indsatsleder og fem brand- og redningsassistenter.
Du bliver en del af en sammentømret enhed, hvor faglighed og sikkerhed er i højsædet. Alle dage skal fly og helikoptere kunne flyve og vide, at skulle der ske dem noget, så står vi klar til at hjælpe dem på en yderst professionel måde.
Om stillingen Dine opgaver vil primært være inden for planlægnings- og støtteopgaver, herunder planlægning indenfor vagt- og uddannelsesområdet, samt støtte til øvrige drifts- og ledelsesopgaver.
Endvidere skal du:
- Forestå løbende opfølgning og kontrol af medarbejders kvalifikationer og iværksætte relevante tiltag.
- Udføre praktiske opgaver i forbindelse med enhedens uddannelsesaktiviteter og den daglige drift.
- Støtte leder med ajourføring af vagtplanen, herunder fordeling af vagter og uddannelsesdage.
- Opfølgning på bemanding af vagten til beredskabet.
Vi tilbyder et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og støtte, en varieret arbejdsdag med ansvar og selvstændighed samt mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage.
Det er en ny stilling ved Fire & Rescue, hvorfor du vil have medindflydelse over arbejdsgange og arbejdsopgaver.
Om dig Vi forestiller os, at du har erfaring med administrativt arbejde.
- Du arbejder struktureret og har sans for detaljen.
- Du er udadvendt.
- Du kan lide at have med mennesker at gøre og har et stort servicegen.
- Du har gode samarbejdsevner.
- Du trives i en hverdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger.
- Du har kendskab til SAP/DeMars.
- Du er sikkerhedsgodkendt til Forsvaret.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Pl Nicolas S. Stamp LD F&R på
hw-oss-fr001@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathias Fonskov, på 3266 5657.
Ansøgningsfristen er den 14. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Helicopter Wing Helicopter Wing har en klar international profil og huser alle Forsvarets Helikoptere. Helicopter Wings operative Helikoptereskadriller støtter hæren, søværnet, rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver redningstjeneste (SAR). Helicopter Wing træner og udsender Helikopterbidrag til indsættelse i internationale operationer. Derudover er Flyveskolen – der uddanner Flyvevåbnets kommende piloter - også en del af Helicopter Wing.