Brænder du for praktisk arbejde og godt håndværk? Vil du være med til at bygge innovative løsninger til behandling af vand og spildevand? Hos AL‑2 Teknik A/S bliver du en del af et mindre, engageret team med varierende og spændende opgaver.
Jobbeskrivelse
Vi søger en dygtig og motiveret medarbejder til en fuldtidsstilling til vores produktion hos AL-2 Teknik A/S i Hovborg. Du bliver en vigtig del af opbygningen af vores maskiner og løsninger til spildevandsbehandling – fra produktion af delkomponenter til færdigt produkt.
Arbejdsopgaver vil hovedsageligt bestå af:
- Plastsvejsning i plade, rør og fittings (mulighed for oplæring)
- Montering af komponenter i plast og rustfrit stål
- Opbygning og samling af systemer
Vi tilbyder:
- Du bliver en del af et stærkt produktionsteam
- Alsidige og varierende arbejdsopgaver
- Et fleksibelt og dynamisk arbejdsmiljø
- Innovativ arbejdsplads i vækst
Profilbeskrivelse
Vi leder efter en praktisk, teknisk stærk person, der har hænderne godt skruet på. Du kan komme med baggrund som fx smed, mekaniker, plastmager eller anden teknisk håndværker. Er du ufaglært, er kurser i plastsvejsning en fordel – vigtigst er, at du har lyst til at lære og tage ansvar.
Vi forventer:
- Pligtopfyldende og mødestabil
- God teknisk forståelse
- Kan læse og forstå tekniske tegninger
- Arbejde selvstændigt og struktureret
- Fokus på kvalitet i dit arbejde
Virksomhedsbeskrivelse
AL-2 Teknik A/S er en mindre virksomhed i Hovborg som er grundlagt for mere end 30 år siden. Vi udvikler, producerer og leverer produkter og løsninger til behandling og rensning af spildevand. Løsningerne anvendes i mange forskellige områder, f.eks. akvakultur, kommunale rensningsanlæg, fjernvarmeværker, slagterier, fødevareindustrien og mange flere. Vi forventer forsat vækst over de kommende år og har derfor brug for at styrke vores produktionsteam.