WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Platformsansvarlig til FE’s centrale analyseplatform
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Antal ledige jobs
7
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Platformsansvarlig til FE’s centrale analyseplatform
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
IT-arkitekt til udbudslandskabet – med forretningsforståelse og interesse for EU-udbudsregler
Amgros I/S - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Vær med til at bygge Danmarks digitale funda-ment – bliv it-arkitekt eller teknisk projektleder i Klimadatastyrelsen
Klimadatastyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Løsningsarkitekter søges til fortsat digitalisering af Danmarks Fængsler
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 21/07/2026
favourite-job-icon
IAM Solution Arkitekt - Sæt retningen for næste generation af Identity & Access Management
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Tech Lead / Ledende Arkitekt – vær med til at forme fremtidens lægemiddelstyrelse
Lægemiddelstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren enterprise arkitekt til tværgående arkitekturenhed
Styrelsen for IT og læring København - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Platformsansvarlig til FE’s centrale analyseplatform

Vil du være med til at sikre, at FE’s centrale analyseplatform kører optimalt - og være en afgørende stemme, når vi skal videreudvikle den for altid at være et skridt foran? Så er rollen som Platformsansvarlig måske noget for dig!


Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som Platformsansvarlig har du hovedansvaret for at sikre, at udviklingen og driften af vores centrale analyseplatform passer ind i FE’s samlede arkitekturstrategi. Du skal sikre sammenhæng mellem platformen og FE’s øvrige IT-landskab, udarbejde og kvalitetssikre løsningsdesigns i samarbejde med drifts- og udviklingsteams samt koordinere på tværs af funktioner og interesser.

Du skal desuden være på forkant med hvordan ændringer i lovkrav, FE’s øvrige IT-landskab eller strategiske prioriteringer påvirker platformens ydeevne, complianceniveau samt det daglige arbejde med udvikling og drift.

Arbejdsområder:

  • Design af platformen i samarbejde med Product Owner og flere teams
  • Sikre at interne politikker for sletning, IT-sikkerhed, data lineage, compliance mv. bliver overholdt
  • Indgå i beslutninger om arkitektur
  • Tydeliggøre platformens rolle i FE’s systemportefølje og understøtte samspil med andre platforme
  • Deltagelse i den videre udvikling og anvendelse af platformen
  • Forbindelsesled mellem platformsforvaltningen og driftsorganisationen
  • Samarbejde med forretning og dataejer om etablering og håndtering af data på platformen
  • Samarbejde med compliance- og sikkerhedsorganisationen
Du og din baggrund er vigtig
Vi forestiller os, at du tidligere har siddet i en lignende rolle og kan bidrage med dine egne erfaringer. Du bliver den tekniske fagperson i en sektion af Product Owners, systemforvaltning og strategisk styring. Du skal derfor kunne arbejde selvstændigt med opgaven og være god til at involvere fagfæller udenfor dit team, når behovet opstår. Du har derfor både teknisk platformsforståelse og gode kommunikative evner på dansk og engelsk.

Du trives ved at være en del af et større interessentnetværk og med at arbejde sammen med både tekniske personer og slutbrugere.

Du vil opleve, at det operative fokus og forretningsmæssige prioriteringer kan skifte hurtigt, og du skal derfor være i stand til at holde fokus på din opgave og forklare implikationer af skift for platformens performance – også når det går hurtigt.


Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.


Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Civil:
For civile kan stillingen besættes af AC’ere. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten (AC).

Militær:
Stillingen besættes efter protokollat af 15. maj 2025.

Stillingen opslået til oversergent (M221) eller seniorsergent (M231). Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 10. august 2026.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 34 og stiler mod en ansættelse fra 01. november 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23344@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Firma Forsvarets Efterretningstjeneste Følg
Kontaktperson HR Partner
Arbejdsadresse Kastellet
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 33325566
E-mail 23344@ddis.dk
Ansøgningsfrist 10/08/2026
Valgt stilling