WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Plejehjemsleder
Riis Friplehjem - Vejle
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Plejehjemsleder
Riis Friplehjem - Vejle
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Sliber / Svejser til rustfast
VP Stål A/S - Horsens

Plejehjemsleder

Forstander
Danske Diakonhjem søger en engageret og erfaren forstander til at stå i spidsen for Riis friplejehjem, hvor nærvær, livsglæde og faglighed går hånd i hånd. 

Motiveres du af at lede og sætte retning i et hus, hvor beboernes trivsel og medarbejdernes faglighed og trivsel er omdrejningspunktet i hverdagen? Og drives du af at udvikle mennesker og sikre kvalitet i ældreplejen, så er det måske dig, vi leder efter.

Dit ansvar og dine opgaver

Som forstander på Riis Friplejehjem er du ansvarlig for hjemmet som helhed, og du skal drive, lede og udvikle hjemmet og medarbejderne. Efter et lederskifte står vi midt i en forandringsproces, hvor du skal sætte tydelig retning, skabe struktur og være kulturbærer og rollemodel på et hjem, hvor værdierne lever i hverdagen. 

Dit ansvar og dine opgaver vil blandt andet være at:

  • lede hjemmets medarbejdere med fokus på faglig udvikling, høj kvalitet og medarbejdertrivsel.
  • skabe rammerne for et godt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, beboere, pårørende og frivillige.
  • sikre et godt samarbejde med Vejle Kommune, plejehjemslægerne og andre samarbejdspartnere.
  • sikre, at friplejehjemmet drives i overensstemmelse med Danske Diakonhjems værdier og rammer
  • implementere og fastholde arbejdsgange på hjemmet, som gør, at arbejdet udføres effektivt og med høj sundhedsfaglig kvalitet.
Hvad forventer vi af dig?

Gennem dialog, synlig ledelse og inddragelse skal du arbejde målrettet med at sikre stabilitet, tydelighed og nærvær, så medarbejderne oplever trygge rammer og en klar forventningsafstemning. Tillid skal være grundfaktoren, som danner fundamentet for samarbejde, trivsel og den sundhedsfaglige kvalitet i dagligdagen, så beboere oplever forudsigelighed, tryghed og en hverdag præget af faglighed og fællesskab.

Du er en nærværende og lyttende leder, som skaber tillid og følgeskab og gode relationer i mødet med både beboere, pårørende, medarbejdere og frivillige. Som forstander skal du fortsætte det gode kulturarbejde med beboernes trivsel, medarbejdernes arbejdsglæde og vores værdier som kompas, og samtidig sikre høj faglig kvalitet, da vores mål er at levere ældrepleje på øverste hylde på Riis og i Danske Diakonhjem.

Du navigerer i spændingsfeltet mellem værdier, faglighed, lovgivning og økonomi, uden at miste blikket for det, der virkelig betyder noget: Beboerne.

For at lykkes som forstander på Riis Friplejehjem skal du have erfaring med ledelse i ældreplejen og en sundhedsfaglig uddannelse, helst som sygeplejerske.

Hvad tilbyder vi dig?

Du får et stort ledelsesrum og frihed til at sætte dit præg på hjemmet som arbejdsplads. Du kan blandt andet se frem til:

  • En arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der brænder for deres arbejde.
  • Et fællesskab, hvor beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere samarbejder tæt og med gensidig respekt.
  • En hverdag fyldt med liv, aktiviteter og oplevelser - skabt i fællesskab med og for beboerne.
  • Kompetent støtte fra Danske Diakonhjems hovedkontor, der rådgiver om alt fra administration, økonomi og HR til teknik og drift.
  • En mentor, som kender Riis og organisationen.
  • Et stærkt netværk med andre forstandere i Danske Diakonhjem, hvor du får sparring, inspiration og mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Deltagelse i Danske Diakonhjems faglige lederuddannelse, årlige lederkonferencer, arbejdsmiljødage og andre relevante temadage.
Om Riis

Riis Friplejehjem er et værdibåret friplejehjem med hjerterum og ambitiøse mål for høj faglighed. Det er et levende og hjemligt sted med to afdelinger, eget produktionskøkken, en stor sal til aktiviteter og et aktivt samarbejde med frivillige og vennekreds. Hverdagen er præget af nærvær, fællesskab og et stærkt ønske om at skabe et trygt og meningsfuldt hjem for beboerne.

Læs mere om Riis Friplejehjem 

Praktisk information

Hvis du ønsker at søge stillingen, bedes du uploade din ansøgning senest den 15. marts 2026. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Diakonhjemchef, Anne Juul Sørensen på ajs@diakon.dk eller tlf.: 23 21 55 40.

Vi ønsker, at stillingen bliver besat senest den 1. maj 2026.

Der vil blive afholdt to runder af samtaler: Første runde, som vi indkalder til d. 16. marts 2026, vil finde sted den 17. marts, og anden runde vil finde sted den 24.marts. 

Forud for en evt. anden samtale vil vi bede dig udfylde en færdighedstest samt en personprofiltest. Resultaterne herfra bruger vi som et dialogværktøj under den anden samtale.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. 

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem, og i øjeblikket har vi ca. 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere. Hertil kommer vores administrationsaftaler, hvor en række selvejende institutioner benytter sig af vores administrative ekspertise indenfor løn, regnskab, bolig og rådgivning. Dermed administrerer og driver Danske Diakonhjem cirka 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

I Danske Diakonhjem er det kristne livs- og menneskesyn fundament og afsæt for vores arbejde. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor nogle af de bærende værdier er, at vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt samt respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.

Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os på Linkedin

Firma Riis Friplehjem Følg
Arbejdsadresse Riisvej
Postnr.: 7323
Kommune Vejle
Ansøgningsfrist 15/03/2026
Valgt stilling