WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Plejehjemsleder til Nørremarken Plejehjem i Køge
Køge Kommune - Køge
Antal ledige jobs
172
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Senior lønkonsulent med stærke LessorPayroll-kompetencer søges til Høgsbro+
Høgsbro+ ApS - Køge
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
favourite-job-icon
Erfaren chauffør til slamsuger/spulebil - Glostrup
Køge Slamsugning - Køge
Ansøgningsfrist: 23/07/2026
favourite-job-icon
🧱🔨 VI SØGER EN MURERSVEND – ER DET DIG ? 😄
Entreprise-Gruppen ApS - Køge
Ansøgningsfrist: 23/07/2026
favourite-job-icon
⚡🔧 SERVICEELEKTRIKER SØGES – VI MANGLER EN DER KAN FINDE FEJLEN FØR VI GØR ☕😉
Entreprise-Gruppen ApS - Køge
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
Afdelingschef til Velfærdsforvaltningen i Køge Kommune
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Toma søger rengøringsassistent til kunde i Køge
TOMA FACILITY DANMARK A/S - Køge
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
10. Klasse søger engageret dansk-/engelsklærer til vores erhvervsklasse
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
10. Klasse søger matematiklærer til barselsvikariat
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog/pædagogisk assistent til Herfølge Friskoles SFO
Herfølge Friskole S/I - Køge
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
2 effektive og dygtige rengøringsassistenter søges til Køge Handelsskole
Køge Handelsskole - Køge
Ansøgningsfrist: 17/07/2026
favourite-job-icon
Ferieafløser (uge 32, 33 & 34) til kunde i Køge, 8:45 timer om ugen
ETL Group A/S - Køge

Plejehjemsleder til Nørremarken Plejehjem i Køge

Er du tydelig på at sætte retning med din ledelse – både i det daglige og under forandringer? Og vil du stå i spidsen for et plejehjem, hvor høj faglighed, trivsel og værdighed er i fokus?

Så er det måske dig, vi søger som plejehjemsleder til Nørremarken Plejehjem i Køge.

Om stillingen

På Nørremarken Plejehjem får du det overordnede ansvar for drift, udvikling og ledelse af plejehjemmet. Du skal – sammen med din assisterende plejehjemsleder og dine medarbejdere – sikre høj faglig kvalitet, patientsikkerhed og finde de bedst mulige løsninger på hverdagens store som små udfordringer.

Det gør du gennem din tydelige og nærværende ledelse, hvor du sætter en klar retning for både drift og udvikling. Samtidig arbejder du strategisk og kan drive udvikling i takt med de krav og forandringer, der er en stor del af ældre- og sundhedsområdet.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Have det overordnede ansvar for den daglige drift, organisering og personaleledelse
  • Sikre høj faglig kvalitet, en helhedsorienteret indsats for beboerne og samarbejde med pårørende, frivillige og samarbejdspartnere
  • Have ansvar for økonomi, budget og ressourcestyring
  • Arbejde målrettet med kultur, trivsel og udvikling i hele huset
  • Arbejde med datadrevet ledelse og kvalitetssikring

Du refererer til driftslederen for plejehjem og indgår i et velfungerende ledelsesteam med vores 6 andre plejehjemsledere, hvor der er fokus på sparring, fælles retning og videndeling.

Du kan læse den fulde funktionsbeskrivelse for stillingen her: FunktionsbeskrivelsePlejehjemsleder.pdf

Om Nørremarken Plejehjem

Plejehjemmet Nørremarken ligger i naturskønne omgivelser på Ølbyvej 50 - tæt på Køge centrum. Vi danner rammen om hjem og bolig for 61 beboere. Vi har en meget skøn lukket have som bruges flittigt når vejret tillader det. Nørremarken er opdelt i fire afdelinger. To somatiske afsnit med i alt 34 beboere samt to skærmede afsnit med tilsammen 27 beboere.

Vi er ca. 80 fastansatte medarbejdere, og vi består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, aktivitets- og administrative medarbejdere.

Vi er et aktivt hus med en kultur, hvor medarbejdere, beboere, pårørende og frivillige bidrager til fællesskabet. Samtidig er vi et uddannelsessted med fokus på læring, udvikling og faglig sparring, hvilket du som plejehjemsleder skal være indstillet på at tage ansvar for.

Som leder hos os bliver du en del af en organisation, hvor vi samarbejder tæt på tværs og prioriterer både faglig og kollegial sparring.

Din profil

Vi søger en erfaren lederprofil med indsigt i både faglig ledelse og forandringsledelse.

Det er et krav, at du har en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund – fx sygeplejerske med dansk autorisation. Du skal have bred klinisk erfaring, og vi forventer, at du har suppleret med en lederuddannelse på mindst diplomniveau.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har en inddragende ledelsesstil og tydelige visioner for samarbejdet med medarbejdere, beboere og pårørende
  • Tør gå forrest i udviklingsprocesser og skabe retning i forandringer
  • Kan lede forskellige fagligheder og skabe fælles retning
  • Prioriterer synlig ledelse og arbejder aktivt med faglig kvalitet
  • Kommunikerer tydeligt, anerkendende og respektfuldt til både beboere, pårørende, medarbejdere og lederkolleger.
Ansættelsesvilkår og kontakt

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder for plejehjem, Hanne Staanum på hanne.staanum@koege.dk eller tlf.: 23 84 73 79.

Sådan søger du jobbet

Du søger jobbet online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft motiveret ansøgning, CV, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter.

Ansøgningsfrist onsdag den 17. juni 2026, kl. 12.00. Vi forventer at holde 1. runde samtaler mandag den 22. juni 2026, kl. 12 –17 og 2. runde samtaler fredag den 26. juni 2026 kl. 11 – 14.

Jobbet er med start den 1. august 2026.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Firma Køge Kommune Følg
Kontaktperson Hanne Staanum
Arbejdsadresse Torvet
Postnr.: 4600
Kommune Køge
Telefonnr. +45 23 84 73 79
E-mail hanne.staanum@koege.dk
Ansøgningsfrist 17/06/2026
Valgt stilling