WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/04/2026
favourite-job-icon
Postdoc stilling i bæredygtighed og design ved Designskolen Kolding
Designskolen Kolding - Kolding
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/04/2026
favourite-job-icon
Postdoc stilling i bæredygtighed og design ved Designskolen Kolding
Designskolen Kolding - Kolding
Ansøgningsfrist: 09/03/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent til Sommersted Plejehjem
Sommersted Plejehjem - Haderslev

Postdoc stilling i bæredygtighed og design ved Designskolen Kolding

Designskolen Kolding søger en postdoc i bæredygtighed og design til en stilling på 18 måneder. Stillingen er i udgangspunktet berammet til 25 timer om ugen i nedenstående projekt, men flere timer kan komme i spil i forbindelse med undervisning eller nye hjemtagne projekter.

Postdoc-stillingen er primært knyttet til et 3-årigt projekt med titlen Jorden er giftig. Projektet er støttet af Velux Fondens funding-program, Demokratisk bæredygtighed (læs mere om programmet her: Demokratisk bæredygtighed).


Om projektet

Jorden er giftig er et tværfagligt projekt, der undersøger, hvordan kulturarv kan skabe handlekraft i lokalsamfund præget af generationsforurening. Med Grindstedværket som case aktiveres erindringer, hverdagsliv, miljø og andre typer af data med mere i en fælles proces, hvor borgere, myndigheder, forskere og kulturinstitutioner sammen udvikler nye metoder til og mulighedsrum for demokratisk bæredygtighed.

Projektet samler altså miljømæssige, sociale og kulturelle dimensioner i et eksperimenterende laboratorie, hvor deltagelse, erkendelse og ansvar kobles tæt sammen. Målet er at forankre viden og skabe konkrete redskaber, der kan styrke lokale fællesskaber, fremme transparens og bane vej for ny regulering og praksis i forvaltningen af forurening og problematisk kulturarv.

Læs mere om projektet her: Jorden er giftig



Om postdoc-rollen

Den ansatte postdoc forventes at være den primære kraft på de første 9 måneders indledende undersøgelse af det levede liv i Grindsted og opland med fokus på relationer til Grindstedværket. Den indledende undersøgelse vil ske i samarbejde dels med interne seniorforskere ved Designskolen Kolding og dels i samspil med forskere fra andre universiteter, der også udfører indledende undersøgelser med supplerende faglige forankringer. Derefter er postdoc’en med til at igangsætte laboratoriet og de første formidlingseksperimenter i samarbejde med seniorforskere, Mark – Museet for en ny Danmarkshistorie og de andre samarbejdspartnere.



Din profil

  • En ph.d.-grad i et relevant emne for stillingen.
  • Dybere teoretisk kendskab til og erfaringer med at omsætte relevante designmetodologiske retninger (fx ’Co-Design’, Design Anthropology, ’More-Than-Human Design’ og ’Transition Design’) til designprocesser og -forskning.
  • Kender til og har erfaring med etnografisk-informerede feltundersøgelser, der går tæt på hverdagsliv og er relationsopbyggende.
  • I stand til at anvende empirisk materiale og analytiske indsigter til at skabe samarbejde og nye mulighedsrum blandt en bred, forskelligartet gruppe af interessenter – fx gennem ‘boundary objects’, ‘mock-ups', ’prototyping’, ’design games’ og andre kreative og deltagende formater.
  • Erfaring med at være tovholder for initiativer, arbejdspakker eller konkrete undersøgelser.
  • Stærke kommunikative evner – skriftligt såvel som mundtligt – på dansk såvel som på engelsk.
  • Har undervisningserfaring på bachelor- og kandidatniveau. Det er et plus, hvis man ligeledes har erfaring med efter- og videreuddannelsesforløb.

Ansøgning

For at ansøgningen kan blive taget i betragtning skal følgende indgå:

  • Motivation (1 side)
  • CV  
  • Diplom/certifikat for opnåede uddannelser (BA-, KA- og ph.d.-niveau – ansøgere, hvis afhandling er indstillet til mundtligt forsvar, kan også tages i betragtning, men kan først ansættes efter et succesfuldt forsvar)
  • Undervisningsportfolio
  • Fuld liste af publikationer
  • Eksempler på publikationer (max. 3)
  • Udvalgte dele af ph.d.-afhandling eller hele afhandlingen
Ansøgningen kan være udformet på dansk eller engelsk. Stillingen kræver, at ansøgere behersker dansk på et niveau, så især feltundersøgelserne, men også andre dele af projektet, kan gennemføres på dansk.



Om LAB for Bæredygtighed og Design

Designskolen Kolding har arbejdet med bæredygtighed i forsknings-, uddannelses- og udviklingsprojekter i mere end 25 år. I LAB for Bæredygtighed og Design udforsker og demonstrerer vi, hvordan designtænkning og -handling kan fremme omstillinger mod samfund med lavere ressourceforbrug. Vores tilgang er praksisorienteret, hvilket indebærer, at fx systemiske kortlægninger og abstrakte klimamål altid kobles til undersøgelser af og samarbejde omkring de konkrete måder at gøre tingene på, som skal omstilles. Vi deltager aktivt i design, implementering og evaluering af tiltag, der enten styrker eksisterende omstillingsprocesser eller åbner for nye veje til at styrke samfundets langsigtede levedygtighed. Læs mere om laboratoriets strategi og igangværende projekter her (https://www.designskolenkolding.dk/forskning-og-udvikling/labs-og-hubs/lab-baeredygtighed-og-design).


Ansættelsesvilkår

Postdoc-stillingen er på 18 måneder og i udgangspunktet på 25 timer i ugen.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Uddannelses- og Forskningsministeriets Bekendtgørelse om Stillingsstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding samt den pågældende forhandlingsberettigede organisation.



Ansøgningsproces og deadline

Ansøg gennem Designskolen Koldings ansøgningsportal på hjemmesiden. Ansøgningen skal være på enten dansk eller engelsk.

Deadline er d. 1. april, 2026, senest kl. 23.59 CEST.

Ansættelse vil være d. 1. maj eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i midten af april 2026.

For mere information kan man kontakte sekretær for forskning og udvikling Christina Stind Rosendahl, tlf. +45 91 33 30 04 eller mail: csr@dskd.dk, eller lektor Morten Krogh Petersen, mail: mkp@dskd.dk.



Om Designskolen Kolding
Designskolen Kolding er en videregående kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution med fokus på design, innovation og bæredygtighed. Vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, erhvervsliv og samfund og viser, hvordan design kan skabe værdi og løsninger på tidens udfordringer.

Vi betragter diversitet som et aktiv og opfordrer alle kvalificerede kandidater – uanset personlig baggrund – til at søge. Sammen kan vi forme fremtidens design med forskellige perspektiver og fælles ambitioner.

Læs mere på Designskolen Koldings hjemmeside

Der findes mere information på nedenstående:

Design for Planet - Lab for Bæredygtighed og Design

Designskolen Koldings Vidensstrategi





Firma Designskolen Kolding Følg
Kontaktperson Christina Rosendahl
Arbejdsadresse Ågade
Postnr.: 6000
Kommune Kolding
Telefonnr. 91333004
E-mail csr@dskd.dk
Ansøgningsfrist 01/04/2026
Valgt stilling