WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Postdoc til forskningsprojekt om lokalsamfundsbaserede indsatser for trivsel, sundhed og resiliens i landdistrikter
Syddansk Universitet - Odense
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Postdoc til forskningsprojekt om lokalsamfundsbaserede indsatser for trivsel, sundhed og resiliens i landdistrikter
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Postdoc position at the Research Unit of General Practice
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 21/05/2026
favourite-job-icon
Postdoc in Phenomenological Psychology or Psychiatry
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 29/04/2026
favourite-job-icon
Postdoc in translational cancer research, Department of Molecular Medicine, University of Southern Denmark
Syddansk Universitet - Odense

Postdoc til forskningsprojekt om lokalsamfundsbaserede indsatser for trivsel, sundhed og resiliens i landdistrikter

Institut for Sundhedstjenesteforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet opslår en stilling som postdoc 37 timer pr. uge ved Forskningsenheden for Sundhedsfremme til et 2-årigt forskningsprojekt finansieret af Landsbyggefonden og VELUX fonden. Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem Forskningsenheden for Sundhedsfremme, SDU Campus Esbjerg, og Varde Kommune.
 

Dine arbejdsopgaver 

Som postdoc vil dine primære arbejdsopgaver omfatte:

  • Planlægning, gennemførelse og analyse af kvalitative og kvantitative studier i projektet

  • Detailbeskrivelse af forskningsdesign, dataindsamlingsmetoder og teorivalg samt indhentning af de nødvendige tilladelser og godkendelser ift. gældende regler

  • Tæt samarbejde med Varde Kommune, herunder deltagelse i møder, workshops og feltarbejde i lokalsamfundene

  • Bidrag til udvikling, evaluering og vidensopsamling i relation til COMMUNITY-projektet

  • Udarbejdelse af videnskabelige artikler, rapporter og formidlingsmateriale

  • Bred formidling af projektets resultater til fagfolk og den generelle befolkning samt international publicering og medvirken til fondsansøgninger

  • Bidrag til undervisning og vejledning på relevante uddannelser ved SDU

  • Deltagelse i forskningsmiljøet ved Forskningsenheden for Sundhedsfremme, herunder seminarer, faglige møder og fælles udviklingsaktiviteter
     

Kvalifikationer

  • Relevant kandidat- og ph.d.-grad inden for folkesundhed eller beslægtede fagområder

  • Akademisk uddannelse eller relevant erhvervserfaring inden for social ulighed, social inklusion og udsathed eller borgerinddragelse, empowerment og sundhedsfremme

  • Fremragende skriftlige og mundtlige kompetencer på dansk og engelsk

  • Erfaring med analyse af både kvalitative og kvantitative data

  • Erfaring med projektledelse af forskningsaktiviteter samt udarbejdelse af evaluerings- og rapportmateriale

Potentielle ansøgere skal være postdoc-kvalificerede i overensstemmelse med Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
 

Kontakt

For yderligere information om projektet kontakt venligst institutleder Pernille Tanggaard Andersen, ptandersen@health.sdu.dk, lektor Leena Eklund Karlsson, (leklund@health.sdu.dk ) eller projektleder Hanna Esmarch Lund, hanna@bkvarde.dk.
 

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne (AC).

Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgninger vil blive bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, og ansøgere vil få deres egen bedømmelse tilsendt.

Den ansatte vil blive tilknyttet Forskningsenheden for Sundhedsfremme ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU Campus Esbjerg, og vil samtidig være forankret i projektteamet i Varde Kommune. Stillingen kræver en høj grad af fysisk fremmøde både i Varde Kommune og på SDU Campus Esbjerg for at sikre et tæt og kontinuerligt samarbejde med projektets praksispartnere og forskergruppen.
 

Ansøgning

Ansøgningen skal indeholde (som pdf-filer) (Bemærk venligst, at selve den motiverede ansøgning og CV samlet ikke må fylde mere end 10 MB): 

  • Ansøgning 

  • Curriculum vitae 

  • Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af ph.d.-graden eller tilsvarende 

  • En komplet og nummereret publikationsliste 

  • De op til 3 videnskabelige publikationer, ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen af sine videnskabelige kvalifikationer. Bemærk venligst, at der skal vedhæftes én pdf- eller docx-fil for hver enkelt publikation 

  • Forskningsplan

  • Undervisningsportefølje

  • En redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen. 

Se venligst vejledning for ansøgere

Anvendelse af shortlisting kan finde sted som led i bedømmelsesprocessen.

Skulle der opstå tekniske problemer med ansøgningen, da kontakt venligst: hcm-support@sdu.dk.  

Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Ansøg nu" nederst på denne side. 

Ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive bedømt. 
 

Ansøgningsfrist

Den 12. maj 2026 kl. 23.59.
 

Projektbeskrivelse:

I Danmark har vi gode erfaringer med at arbejde med boligsociale helhedsplaner. Her samarbejder kommuner, boligorganisationer og civilsamfund om at styrke sammenhængskraft og engagement i almene boligområder, samtidig med at der er fokus på at forbedre beboernes trivsel. Postdoc-stillingen er forankret i et projekt finansieret af Landsbyggefonden og VELUX FONDEN, som har til formål at analysere, hvordan lokalsamfundsbaserede tilgange former processer relateret til trivsel, sundhed, social sammenhængskraft og resiliens blandt borgere i landdistrikter, med særligt fokus på Varde Kommune. Studiet sigter mod at opnå en dybere forståelse af de mekanismer, processer og teoretiske bidrag, der ligger til grund for, hvordan lokalsamfundsbaserede indsatser og initiativer fungerer. Projektet fremhæver centrale områder for teoretisk udforskning (fx oplevet tryghed, social sammenhængskraft, kollektiv handlekraft, tilfredshed med boligområdet og forbedret livskvalitet) og muliggør en dybdegående analyse af, hvordan disse dynamikker formes af de specifikke landdistriktskontekster.
 

For at opnå dette vil studiet undersøge, hvordan:

  • lokalsamfundsdrevne tilgange kan styrke sundhed, trivsel og social sammenhængskraft i landdistrikter

  • boligsociale indsatser kan tilpasses og anvendes i landlige kontekster

  • tilflytning af borgere i udsatte positioner påvirker social kapital og fællesskabsresiliens i landdistrikter

  • deltagelse i lokale initiativer styrker trivsel og empowerment blandt udsatte grupper

Metoderne vil formentlig omfatte kvalitative interviews (på dansk), feltobservationer i Varde Kommune samt mindre spørgeskemaundersøgelser. Den genererede viden vil blive anvendt i evalueringen af det igangværende COMMUNITY-projekt i Varde Kommune og vil bidrage til udvikling af anbefalinger og retningslinjer for fremtidige lokalsamfundsbaserede indsatser, der har til formål at styrke sundhed og trivsel blandt borgere i landdistrikter.
 

Om COMMUNITY projekt Varde

Sociale viceværter er medarbejdere i et lokalområde, der har fokus på den enkelte beboers trivsel og bygger bro til foreninger og myndigheder. Konceptet har skabt øget trivsel, mindre ensomhed og færre borgere på sociale ydelser i et boligområde i Varde. Nu skal konceptet afprøves blandt borgere i socialt udsatte positioner i to-tre lokalsamfund under projektet ’COMMUNITY Varde’. Projektet bliver realiseret med en bevilling fra VELUX FONDEN og med tæt kobling til den bolig-sociale indsats finansieret af Landsbyggefonden, boligorganisationerne og Varde Kommune.  Landsbyggefonden ser et stort potentiale i konceptet og har bevilliget penge til et Post Doc projekt via Syddansk Universitet. Planen er, at post doc projektet skal skabe læring og evidens for effekten af bl.a. de sociale viceværter. Samtidig skal projektet give en indikation af, om sociale viceværter er en investering, der med fordel kan anvendes på tværs af landet.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 
 

Om SDU

Syddansk Universitet (SDU) er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med højtkvalificerede medarbejdere. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Firma Syddansk Universitet Følg
Kontaktperson Trine Kjær Mogensen
Arbejdsadresse Campusvej
Postnr.: 5230
Kommune Odense
Telefonnr. 65507202
E-mail tkmo@health.sdu.dk
Ansøgningsfrist 12/05/2026
Valgt stilling