På ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Hospital findes traume-, sår- og håndsektion med ambulatorie og sengeafsnit. Sengeafsnittet består af 24 senge. Her går traumelægerne den daglige stuegang i samarbejde med yngre læger og plejepersonalet. Sengeafsnittet er præget af multisyge patienter og et stort flow.
Ambulatoriet har omtrent 100 daglige besøg fordelt på traume-, hånd- og sårpatienter. Sårcenteret bemandes af læger fra traumesektionen sammen med erfarne sårsygeplejersker og fodterapeuter.
I Næstved ligger størstedelen af den elektive del af Ortopædkirurgisk Afdeling Næstved og Slagelse Hospital. Her varetages hovedfunktionskirurgi indenfor hånd-, idræt-, fod- og hofte/knæalloplastikkirurgi.
Du kommer som mellemvagt til at indgå i en vagtstruktur, hvor der er ca. 18 reservelæger til at varetage en dobbelt døgndækket mellemvagtsfunktion. De 2 vagthavende mellemvagter skal på skift operere på vores akutte operationsstue – superviseret af bagvagten. Der er bagvagt i tilstedeværelsesvagt til kl. 22 (21 lørdag og søndag), herefter på tilkald fra hjemmet. Desuden håndkirurgisk vagtfunktion i dagstid hverdage og i weekenden.
Afdelingens speciallæger er ansat i én af 2 sektioner (Traumatologi/sår eller håndkirurgi). Traume/sår-sektionen består af 10 speciallæger/1.reservelæger. Den håndkirurgiske sektion består af 10 speciallæger.
Vi lægger vægt på, at vores mellemvagter opnår operative kompetencer indenfor et bredt spektrum af traumatologi, amputationer og kirurgiske sår-behandlinger.
Det tværfaglige samarbejde i ambulatoriet og sengeafsnittet prioriteres højt.
Afdelingen har ambitioner om at være et attraktivt uddannelsessted for lægestuderende, KBU læger og kommende ortopædkirurger, hvorfor en stor del af arbejdet består i at supervisere og give feedback.
Samtaler afholdes løbende
Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget eller afdelingen kan yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende overlæge Veronica Leeberg tlf. 25603464 / vele@regionsjaelland.dk eller cheflæge Henrik Vilsner tlf. 29255995 / hvl@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist: 3. juli 2026
Ansættelses startdato: 1. september 2026 eller snarest derefter
Lønindplacering sker efter gældende overenskomstoverenskomst - YL.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Veronica Leeberg |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Slagelse |
| Telefonnr. | 25 60 34 64 |
| vele@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 03/07/2026 |