WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
PPR i Aalborg Kommune søger en områdeleder pr. 01.08.26
Www.aalborg.dk - Aalborg
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
PPR i Aalborg Kommune søger en områdeleder pr. 01.08.26
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder for driftsafdeling for Vand- og Spildevand
Aalborg Forsyning - Aalborg
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
favourite-job-icon
Hvidevaremontører - Tilst
Rekruttering Djursland - Aarhus

PPR i Aalborg Kommune søger en områdeleder pr. 01.08.26

Er du psykolog, har du lederambitioner og har du lyst til at stå i spidsen for kommunens tilbud om lettilgængelig behandling i PPR Aalborg?

Vi søger i PPR Aalborg en områdeleder, som har lyst til at kombinere ledelse af vores lettilgængelige behandlingstilbud med personaleledelse af to tværfaglige områdeteams. 

Hvis du vil være en del af et tværfagligt og ambitiøst lederteam, som arbejder målrettet med at kvalificere de faglige indsatser i PPR, så har vi den rette stilling til dig. 

Stillingen er sammensat af to primære opgaver med spændende udfordringer:

Som leder af vores let tilgængelige behandlingstilbud får du ansvaret for at understøtte og konsolidere den gode drift, så tilbuddet fortsat er let tilgængeligt, fagligt stærkt og organisatorisk velfungerende. Samtidig bliver du en vigtig drivkraft i den fortsatte udvikling af indsatsen, hvor der er brug for vedvarende fokus på kvalitet, tværfagligt samarbejde og gode sammenhænge til både PPR, skoler, dagtilbud, sundhedsplejen og øvrige indgange for familier. 

Du kommer til at stå i spidsen for et tværfagligt team af psykologer, ergo- og fysioterapeuter 

Lettilgængelig Behandling er en central del af Aalborg Kommunes samlede indsats for børn og unge i psykisk mistrivsel. Tilbuddet er relativt nyt, men allerede solidt forankret i kommunen og fungerer som et velbeskrevet, tilgængeligt og fagligt kvalificeret tilbud, hvor familier kan henvende sig direkte og hurtigt få hjælp. Indsatsen tilbyder kortere, målrettede behandlingsforløb til børn og unge med let til moderat psykisk mistrivsel og har et tydeligt formål om at give familien redskaber til at håndtere de udfordringer, der påvirker barnets dagligdag og trivsel. 

Du skal desuden lede og udvikle arbejdet i to af de tværfaglige områdeteams, som PPR’s medarbejdere er organiserede i. Du bliver nærmeste personaleleder for to teams bestående af psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, specialpædagogiske konsulenter, logopæder og pædagogiske konsulenter. 

PPR er en naturlig og nødvendig forlængelse af skole- og dagtilbudsområdet, hvor dygtige medarbejdere samarbejder på tværs af kommunen med skolerne, daginstitutionerne, andre forvaltninger og samarbejdspartnere for at styrke kerneopgaven og lykkes endnu bedre med alle børns læring og trivsel.

Vi har fokus på at understøtte alle børns muligheder for at deltage i meningsfulde og udviklende fællesskaber. 
Som områdeleder i PPR er din primære opgave at understøtte medarbejdernes mulighed for både monofaglig og tværfaglig opgaveløsning af høj faglig kvalitet.  

Om jobbet

Som leder i PPR skal du samarbejde med ledelserne i dagtilbud og skoler samt eksterne samarbejdspartnere.

Vi lægger stor vægt på at arbejde sammen for at styrke, kvalificere og forpligte hinanden til en konstruktiv og samstemt opgaveløsning. Vi tror på, at vi på den måde skaber bedst mulige udviklingsbetingelser for børn og unge i Aalborg Kommune. 

Du bliver en del af PPR’s ledelsesteam, som består af en PPR-chef og syv områdeledere. Teamet består af en fagligt bredt sammensat gruppe, hvor vi lægger vægt på det gode kollegaskab, sparring og at trække på hinandens kompetencer. PPR Aalborg er fordelt på fire matrikler; en i Aalborg Øst og tre i Nørresundby. Du kommer til at arbejde i Tranumparken i Aalborg Øst, hvor du sammen med to andre områdeledere vil være ansvarlig for matriklen med ca. 60 medarbejdere. 

Om dig

Du skal være glad for samarbejde, for i PPR udvikler og sparrer vi med hinanden. Du skal kunne hjælpe og bakke op om dine kollegaer og medarbejdere, og som områdeleder skal du være indstillet på, at opgaverne er mange og mangeartede. 

Du kan lide, at dagene sjældent ligner hinanden, og du kan stå solidt og agere i situationer, hvor børn, familier, medarbejdere og samarbejdspartnere er berørte, og samtidig holde fokus på løsning af opgaven.

Et krav til jobbet er, at du er uddannet cand.psych eller cand. pæd.psyk., og så skal du have ledelseserfaring eller anden erfaring med at koordinere, strukturere og have overblik på et overordnet niveau.

Derudover er det godt, hvis du:

  • Har erfaring med og er fagligt velkvalificeret i forhold til PPR’s arbejdsfelt
  • Har interesse i og gerne erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Kan agere i et arbejdsfelt præget af modsatrettede krav og forventninger

Vi er spændte på at læse din ansøgning, og vi lover at tage rigtig godt imod dig, for i PPR vil vi ikke bare det bedste for kommunens børn og unge – vi vil også det bedste for hinanden.


Løn og ansættelsesvilkår:
Forventet lønniveau er ca. 630.000 kr. årligt eksklusiv pension. Endelig lønindplacering sker efter individuel forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
 
Ansøgning og yderligere oplysninger:
Ansøgningen skal vedlægges kopi af komplet eksamensbevis og eventuelt udtalelser.
 
Ansøgningsfrist:  18. maj 2026
 
1. samtalerunde:  27. maj 2026
2. samtalerunde:  4. juni 2026
 
Mellem 1. og 2. samtalerunde udarbejdes der kompetenceprofil.
 
Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejdere er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest samt reference.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til PPR-chef Johanne Felbo på tlf. 93520231. 


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Firma www.aalborg.dk Følg
Kontaktperson Johanne Felbo
Kommune Aalborg
Telefonnr. +459352 0231
Ansøgningsfrist 18/05/2026
Valgt stilling