Vores PPR-team på Specialskolen ved Rønnebær Allé søger en erfaren psykologkollega! Vores nuværende kollega går på pension, og derfor har du mulighed for at søge dette spændende job, hvis du brænder for specialområdet - og vil være med til at bygge noget nyt op sammen med os.Du vil være ansat i Børne- og Ungerådgivningen (PPR) som en del af en stor psykologgruppe med en kombination af nye og erfarne kolleger.
Du kan ’møde’ dine måske nye kolleger og høre lidt om din kommende arbejdsplads i denne lille video:
Lille film om osForuden psykologer består vi desuden af tale-hørekonsulenter og specialpædagoger.
Tæt team-samarbejde på SpecialskolenVi er et team på fire psykologer på Specialskolen, der brænder for specialområdet og for at hjælpe forældre og personale til at lykkes med de børn, der har det allersværest.
Skolen åbnede sidste sommer, hvor vores tidligere tilbud for børn med ADHD samt vores dagbehandlingsskole flyttede sammen. I år og næste år følger vores tilbud for børn med autisme med.
I praksis har de fleste børn begge diagnoser (plus andre komplekse udfordringer), og grupperne bliver på den nye skole fremadrettet sammensat ud fra, hvilke børn, der har glæde af at gå sammen med hvem.
Børnene er flyttet ind sammen med deres tidligere klassekammerater og med deres kendte lærere og pædagoger. Din primære tilknytning vil i starten være til grupper for børn med ADHD som primære udfordring.
Meget er helt nyt og skal finde sin form i løbet af det kommende år eller to.
Du må derfor godt kunne trives med, at ikke alt er faldet helt på plads.
Til gengæld får du mulighed for at være medskaber af forandringsprocesserne på specialområdet, og du kan blive en del af det spændende arbejde med at skabe et godt skoletilbud til denne særlige gruppe af børn.
En arbejdsplads med god stemning, høj faglighed og psykologisk tryghedSelv om tempoet er højt og opgaverne komplekse, har vi en god og sjov hverdag, hvor vi bruger hinanden til sparring og griner sammen, når vi mødes.
Vi har base på Specialskolen, snart skal vi dele et nyt kontor og glæder os til, at du flytter ind.
En typisk arbejdsuge kan f.eks. indeholde aktiviteter som:
- Sparring med et lærerteam
- Observation i en klasse
- Frokost med kolleger
- Psykoedukation
- Samtaler med et forældrepar
- Testning af et barn
- Skrive en PPV
- Samarbejde med en familierådgiver
- Holde et forældrekursus
- Måske deltage i en arbejdsgruppe i Børne- og Ungerådgivningen, der planlægger julefrokost eller et fagligt oplæg…
Vi søger en erfaren psykologSelvom dine arbejdsopgaver vil være meget varierede, er målet altid at hjælpe de voksne omkring børnene til at skabe faglige og sociale deltagelsesmuligheder for børnene i skolen.
For at få dette til at lykkes med vores børnegruppe, er det vigtigt med viden om målgruppens særlige behov – og erfaring fra PPR eller andet lignende psykologarbejde vil selvfølgelig være en fordel.
Oplæring og faglig udviklingDu vil blive mødt af en tillidsfuld ledelsesstil, der giver plads til dine inputs og idéer, samtidig med, at du selvfølgelig vil få den nødvendige oplæring, guidning og løbende sparring, du har brug for.
En tur i bølgerne efter arbejde?Vi er så heldige at have mange kilometers kyst og adskillige skønne sandstrande, så hvis du drømmer om at tage en dukkert på vej til eller fra arbejde, er der masser af muligheder – sommer såvel som vinter!
Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os- Sidsel Bondo, leder af Børne- og Ungerådgivningen (2531 2683)
- Lotte Strandgaard, psykolog på Specialskolen (2531 2711)
- Mette Bjerregaard, psykolog på Specialskolen (4186 9649)
Skolens nye hjemmeside er under udarbejdelse, men du kan læse lidt om den her, fra da den åbnede:
Nyhed om SpecialskolenPraktisk infoAnsøgningsfrist er søndag d. 2. august 2026 kl. 23.59.
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag d. 12. august i dagtimerne.
Opstart 1. oktober.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvis du tænker, at vi måske er et match 😊
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.