WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Praksisnær demenskoordinator med ansvar, indflydelse og direkte borgerkontakt
Gentofte Kommune - Gentofte
Antal ledige jobs
9
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Praksisnær demenskoordinator med ansvar, indflydelse og direkte borgerkontakt
Gentofte Kommune - Gentofte
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Faglig koordinatorer til 2 nye afdelinger på Rygårdcentret
Gentofte Kommune - Gentofte
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af noget meningsfuldt – Social- og sundhedsassistent til aftenvagt
Gentofte Kommune - Gentofte
Ansøgningsfrist: 06/06/2026
favourite-job-icon
Timelønnede SSA’er søges til aftenvagt i Gentofte Hjemmepleje
Gentofte Kommune - Gentofte
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
SJÆLDENT TILBUD – Egebjerg 3. sal, Gentofte, søger et godt match til aftenvagt, da vores ene kollega har valgt at flytte langt væk
Gentofte Kommune - Gentofte
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Vil du bruge din sundhedsfaglige viden og dømmekraft i praksis - i et specialiseret Helhedstilbud, - så er du måske den, vi søger til at være med til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet i Boligerne ved Gammelmosen
Gentofte Kommune - Gentofte
Ansøgningsfrist: 30/05/2026
favourite-job-icon
Social og sundhedsassistent til udredningsteamet i Cura Pleje Gentofte søges
Cura Pleje Gentofte - Gentofte
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Bliv vores nye super-afløser på Jægersborghave
Gentofte Kommune - Gentofte
Ansøgningsfrist: 14/05/2026
favourite-job-icon
Uddannet Social- og Sundhedsassistent som nattevagt på Plejehjemmet Adelaide
Gentofte Kommune - Gentofte

Praksisnær demenskoordinator med ansvar, indflydelse og direkte borgerkontakt

Rygårdcentret plejehjemmet, Gentofte Kommune

Du får en central rolle i opstarten af vores specialiserede demensafdeling samt i vores eksisterende afdeling for yngre beboere med komplekse demensbehov. Her driver du både faglig udvikling og er tæt på borgerne i de mest komplekse forløb. Du får reel indflydelse på praksis, fordi du arbejder i spændingsfeltet mellem koordinering, undervisning og direkte pleje.

Du sætter retningen i komplekse demensforløb

Du har det faglige overblik over borgernes individuelle demensforløb og sikrer, at socialpædagogiske handleplaner bliver udarbejdet, implementeret og fulgt op i hverdagen. En stor del af din tid er forankret i den specialiserede demensafdeling, hvor du deltager aktivt i plejen, laver bedside-observationer og afprøver faglige tiltag i praksis, så udviklingen tager afsæt i virkeligheden.

Samtidig faciliterer du beboerkonferencer, deltager i komplekse pårørendesamtaler og understøtter personalet i analyse og håndtering af vanskelige problemstillinger. Du sikrer kvaliteten i dokumentationen i Nexus og samarbejder tæt med afdelingslederen om planlægning af arbejdet. Ved behov understøtter du også øvrige afdelinger i huset med koordinering og håndtering af komplekse demensforløb.

Du planlægger og gennemfører undervisning i demens for medarbejdere, elever og studerende i samarbejde med den lokale udviklingssygeplejerske, og du bidrager aktivt til implementering af lokale indsatser, så faglige beslutninger bliver omsat til praksis.

Faglig ledelse med borgerens selvbestemmelse som kompas

Dit arbejde tager afsæt i respekt for den enkelte beboers livshistorie, ønsker og selvbestemmelse, og det ses konkret i den måde, du støtter personalet i at skabe et godt hverdagsliv for den enkelte. Du rådgiver om magtanvendelse, fuldmagter og værgemål og sikrer, at lovgivning og etik går hånd i hånd i praksis.

Du deltager i faste daglige møder, hvor du bringer de demensfaglige perspektiver ind i driften, og du medvirker i lokale udviklingsmøder, hvor ny viden omsættes til handling. Samtidig understøtter du afdelingslederen i at styrke dokumentationspraksis på demensområdet, så faglig refleksion og systematik bliver en naturlig del af hverdagen.

Du skaber rum for læring, fordi du både går foran og står ved siden af. Det betyder, at kollegerne oplever dig som en tydelig faglig reference, der tager ansvar i komplekse situationer.

Vi leder efter dig, der:

  • Har en grunduddannelse som social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller terapeut
  • Har solid erfaring som demensfaglig koordinator og står stærkt både sundhedsfagligt og pædagogisk
  • Kan analysere komplekse situationer og omsætte din viden til konkrete handlinger, som kollegerne kan arbejde videre med i praksis
  • Dokumenterer sikkert i Nexus og systematisk følger op på indsatser, fordi du ved, at kvalitet kræver struktur
  • Trives med at undervise, supervisere og give faglig sparring – også når emnerne er svære eller kræver tydelighed
  • Samarbejder naturligt med personale, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Har mod til at træffe beslutninger, når borgernes trivsel og sikkerhed kræver det

Du får nemlig:

  • En central rolle i opstarten af en specialiseret demensafdeling, hvor du sætter retningen for den faglige praksis
  • En arbejdsdag, hvor du kombinerer faglig ledelse, undervisning og direkte borgerkontakt
  • Tæt samarbejde med afdelingslederen, udviklingssygeplejersken og kommunens demensteam
  • Mulighed for kompetenceudvikling gennem kurser, uddannelse og løbende faglig sparring
  • Mulighed for indflydelse på dine arbejdsrammer

Rammerne på Rygårdcentret er tværfaglige og udviklingsorienterede

Du bliver organisatorisk knyttet til afdelingslederen på den specialiserede demensafdeling, og arbejdet planlægges i tæt samarbejde med hende. Hovedparten af din arbejdstid er forankret i den specialiserede enhed på Egelunden, 2. sal, og Poppellunden, men du vil ved behov understøtte øvrige afdelinger i huset.

Vi arbejder tæt på tværs af faggrupper, og der er kort vej fra idé til handling, fordi ledelse og udvikling går hånd i hånd i hverdagen. De fysiske rammer giver mulighed for både nærvær med beboerne og faglig refleksion med kollegerne.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på ældreområdet skal forevises straffeattest, som indhentes digitalt med samtykke.

Kerneopgaven

Vi understøtter borgerens individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejde

Vision

At beboeren kan leve et liv så tæt på det, der er mistet og ønsket.

Værdier

Mangfoldighed, anerkendelse, nærvær, samspil og engagement.

Rygårdcentret er bygget i 1980 og udvidet i 2010.

Vi er pt. under ombygning. I dag består Rygårdcentret af 40 plejehjemsboliger (Egelunden), 34 plejehjemsboliger (Kastanjelunden) samt et daghjem (Blomsterlunden) med daglige 40 pladser. Efter ombygningen vil der være i alt 134 boliger.

Rygårdcentret har eget vaskeri, frisør, administration, fodterapeut, en serviceafdeling og en teknisk afdeling. Der er cirka 110 fastansatte medarbejdere på Rygårdcentret.

Firma Gentofte Kommune Følg
Kontaktperson Dragica Colak
Arbejdsadresse Bernstorffsvej
Postnr.: 2920
Kommune Gentofte
Telefonnr. 3998 7170
E-mail drco@gentofte.dk
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling