Kan du lide at skabe overblik og samtidig løse praksisnære opgaver?
Motiveres du af alsidige opgaver og mange samarbejdsflader?
Vi søger derfor en ny kollega, som kan understøtte og videreudvikle vores arbejde med energioptimering, og som kan arbejde i en udadvendt rolle som projektleder på energiprojekter.
I Fredericia Kommune har vi gang i en masse spændende og krævende anlægs-, vedligehold- og energiopgaver. Vi skal både bygge nyt, bygge om, energi og arealoptimere samt genoprette og vedligeholde de kommunale bygninger, så bygningerne fortsat kan leve op til tidens behov, krav til ejendommens funktioner og kommunens driftsøkonomi. Der er i Fredericia Kommune et stort fokus på at energioptimere og omlægge til en mere bæredygtig drift af vores bygninger, og vi er i gang med at implementere Fredericia Kommunes vision ”Grøn i verdensklasse”.
Som energirådgiver forventer vi, at du er teknisk velfunderet, samarbejdsorienteret, positiv, selvstændig, kan tænke innovativt og har gode håndværksmæssige færdigheder.
Hvem er vi
Ejendomsafdelingen, der er en afdeling under direktørområdet Teknik, Klima og Kultur, spiller en vigtig rolle i den fremtidige udvikling af Fredericia Kommune. Afdelingens primære opgave er, byggeprojekter indenfor nybyggeri, renovering og vedligeholdelse. Målet er at give kommunens øvrige områder de bedst mulige rammer for, at netop de kan lykkedes med deres kerneopgave inden for de økonomiske og politiske rammer, der er sat.
Ejendomsafdelingen består i dag af 15 medarbejdere med opgaver inden for bygningsadministration, bygningsdrift, vedligeholdelse, energi, projekter, udlejning, forsikringer og meget mere. Ejendomsafdelingen har ansvaret for en samlet ejendomsportefølje, der omfatter ca. 350.000 m² etageareal.
Vi tilbyder
Dine arbejdsopgaver som energirådgiver
Vi er i færd med at lave ”makkerskaber” omkring opgaverne, så man altid har en sparringspartner at drøfte sit arbejde med.
Når du er blevet fortrolig med opgaverne, vil der være mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage i samarbejde med lederen af Ejendomsafdelingen.
Hvem er du
Du vil have en bred kontaktflade, så det er vigtigt, at du trives med at tale med mange mennesker og er imødekommende, venlig og har humor. Du er aktiv, udadvendt, fleksibel og indstillet på at arbejde selvstændigt, men evner også at samarbejde i et aktivt team. Du har et godt overblik og kan holde mange bolde i luften. Du har erfaring og juridisk kendskab til udbud og samarbejdet mellem rådgiver og entreprenør igennem alle byggeriets faser.
Du har en relevant faglig uddannelse som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende, og har erfaring fra tidligere jobs som beskrevet ovenfor.
Vil du vide mere
Kontakt energirådgiver Mathias Bjerring Jakobsen, 2510 5638 eller leder af Ejendomsafdelingen Anders Gahner Krogsgaard, 2556 8347. Send gerne en sms, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 20. august 2026.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
9. august 2026.
| Firma | Fredericia Kommune Følg |
| Kontaktperson | HR og Organisation |
| Kommune | Fredericia |
| Telefonnr. | 72106878 |
| Ansøgningsfrist | 09/08/2026 |