WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Praktikvejleder og underviser til STU Norddjurs – vær med til at skabe meningsfulde praktikforløb for unge med særlige behov
Socialchef området - Norddjurs
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Praktikvejleder og underviser til STU Norddjurs – vær med til at skabe meningsfulde praktikforløb for unge med særlige behov
Socialchef området - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Sliber / Svejser til rustfast
VP Stål A/S - Horsens

Praktikvejleder og underviser til STU Norddjurs – vær med til at skabe meningsfulde praktikforløb for unge med særlige behov

Vil du være med til at åbne arbejdsmarkedet for unge med særlige behov?
På STU Norddjurs søger vi en praktikvejleder, der kan skabe meningsfulde praktikforløb i samarbejde med virksomheder – og samtidig indgå i undervisningen på vores særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.


STU Norddjurs har sendt en af vores gode kolleger videre ud i verden, og søger derfor en visionær praktikvejleder med stærk handicapforståelse og solid specialpædagogisk erfaring. Hovedfokus i stillingen er:

Praktikvejledning
Hos os er praktik ikke blot et ophold ude af huset. Det er en central del af de studerendes læring og udvikling. Vi arbejder målrettet med at udvikle de unges personlige, sociale og faglige kompetencer, så de får mod og mulighed for at deltage i arbejds- og samfundsliv efter endt STU.

Du skal derfor kunne understøtte både vores studerende og virksomhedssamarbejdspartnere på praktikstederne før, under og efter endt praktikforløb, så de studerendes kompetencer kan bringes i spil i job eller videre uddannelse efter stu.

Dette indebærer blandt andet:
  • at etablere og udvikle praktikpladser i samarbejde med vores lokale erhvervsliv
  • at forberede de studerende til praktik
  • at understøtte den enkelte virksomhed i at arbejde med unge med særlige behov
  • at følge op på udviklingen under praktikforløbene
  • at udarbejde dokumentation om den studerendes ressourcer og støttebehov
Ud over ovenstående opgaver forventes det, at du har lyst og mod til at indgå i den resterende del af vores ungdomsuddannelse med de undervisnings- og specialpædagogiske opgaver dette medfører.

Om STU Norddjurs
STU Norddjurs er en 3-årig, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) for unge op til 28 år med særlige behov, som af forskellige årsager ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse, selvom den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

På STU Norddjurs har vi en vision om at skabe udviklende fællesskaber, som efterfølgende kan bruges videre i både fritidsliv, uddannelse og job. Vores højeste mål er at klæde den enkelte på til fællesskabet og netop give de studerende forståelse for dets værdier og muligheder.

Vi arbejder ud fra fire overordnende områder i vores særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse:
  1. ”Virksomhed” der består af et designværksted, som både tager sig af produktion og salg- og markedsføring af vores produkter. En ejendomsservice, der rummer både træ- og metalværksteder, som servicerer vores bygninger ude og inde, samt et madværksted der sørger for at alle har energi og kræfter til dagen. Alle værksteder er beskæftigelses- og/eller uddannelsesrettet
  2. ”Idræt og bevægelse” der styrker de studerendes fysiske sundhed og viden om hvordan krop og sind hænger sammen
  3. ”Selvforståelse og hverdagsliv” der styrker de studerendes mentale sundhed og viden om den enkeltes styrker og kompetencer samt indsigt i ADL. I forlængelse af selvforståelse tilbydes der individuelle forløb
  4. En valgfagspalet der rummer både klassiske skolefag, kreativ- og musiske fag mm. Vi underviser så vidt det er muligt i det de studerende er nysgerrig på at lære, som samtidig gør den enkelte så selvstændig og aktivt deltagende i voksenlivet som muligt
Alle fire spor indeholder hverdags-dansk, hverdags-matematik og hverdags-engelsk i det omfang, det giver mening for den enkelte. Her anvendes fagene i det vi arbejder med i dagligdagen.

Undervisningen foregår i et trygt læringsmiljø med op til 40 studerende når alle er samlet. I løbet af uddannelsen deltager de unge i undervisning, virksomhedsarbejde på skolen og i forskellige eksterne erhvervspraktikker. Herigennem kan de studerende afprøve sig selv og gøre sig konkrete erfaringer mellem læring, ansvar og handling. Sigtet med uddannelsen er udover det udviklende fællesskab, at de unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt samt får kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

Om os
Vi er 12 kolleger med forskellige faglige baggrunde, bl.a. undervisning, pædagogik, håndværk og teknologi, som alle arbejder for at gøre en forskel for vores studerende. Vi samarbejder med de studerende og med eksterne samarbejdspartnere på at udvikle inddragende og udfordrende læringsforløb, som giver de unge håb, drømme, kompetencer og mod til at handle i eget liv.

Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang, hvor fokus er, at alle gør det bedste, de kan, ud fra deres givne forudsætninger. Herigennem næres og udvikles de positive mestringsstrategier, som har stor betydning for de studerendes læring og muligheder i fremtiden.

Som vores kollega bliver du en del af:
  • en tillidsbaseret uddannelsesinstitution, der vægter den uddannelsesmæssige kerneopgave højt, og hvor værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab er i centrum
  • et stærkt fagligt miljø, hvor der gives relevant fagspecifik sparring og supervision, og hvor dine faglige og pædagogiske kompetencer i samarbejdet med de studerende opkvalificeres
  • et kollegialt miljø bestående af erfarne og engagerede kolleger, som har et stærkt professionelt sammenhold

Om dig
Vi ønsker os en nærværende og autentisk kollega, der har stærke kompetencer inden for det specialpædagogiske i en uddannelses- og arbejdsmarkedskontekst, og som tør og vil udvikle sig personligt, socialt og fagligt.

Vi forventer, at du derfor:
  • har kompetencer til at åbne arbejdsmarkedet op for unge med særlige behov
  • er nærværende, rummelig og anerkendende i dit samspil med andre samt har en stor portion handicapforståelse kombineret med specialpædagogisk viden, herunder autismespektrumforstyrrelser
  • er stærk i relationsarbejdet med målgruppen og kan motivere og støtte individuelle læringsprocesser på flere forskellige niveauer
  • er følelsesmæssigt selvbevidst, robust og rodfæstet under pres
  • har kompetencer der kan byde ind i hele vores ungdomsuddannelse
  • har kørekort
Praktisk information
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 20. april 2026.

Løn efter gældende overenskomst. Der arbejdes efter en årsnorm, hvor vi følger skolernes feriekalender. Derfor er den ugentlige arbejdstid højere end 37 timer.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte leder Klaus B. Knudsen på tlf. 29 32 99 51.

Ansøgningsfrist den 15. april 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her
Firma Socialchef området Følg
Kontaktperson Klaus Bluhme Knudsen
Arbejdsadresse Ravnholtvej
Postnr.: 8500
Kommune Norddjurs
Telefonnr. +45 29 32 99 51
Ansøgningsfrist 15/04/2026
Valgt stilling