Er du fagligt stærk inden for rengøringsfaget, arbejder godt selvstændig og er motiveret til at arbejde på en anderledes og mangfoldig arbejdsplads i verdens største humanitære organisation? Så er det måske dig, vi leder efter som vores kommende kollega på Center Holmegaard. Røde Kors varetager den daglige drift af centret og sikrer, at beboerne får en tryg og værdig start på deres første tid i Danmark.
Center Holmegaard er et opholdscenter for asylansøgere, som bor på centret, mens de afventer afgørelse i deres asylsag fra udlændingemyndighederne.
Læs mere om Center Holmegaard
her.
Om jobbet Som praktisk medarbejder bliver du en del af et tværfagligt team med praktiske og tekniske medarbejdere og får en afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver. Sammen sikrer teamet, at centret fremstår pænt og ryddeligt og er et rart sted at være, både for beboere og personale.
Du bidrager også til at skabe meningsfulde aktiviteter for centrets beboere ved at inddrage dem i lettere praktiske opgaver på frivillig basis, når det er relevant. Formålet er at understøtte en aktiv hverdag og give beboerne mulighed for at deltage i fællesskabet og opleve værdien af at bidrage.
Dine opgaver bliver bl.a.: - Renholde centeret og serviceenheder
- Klargøre/rengøre værelser ved ind- og udflytning af beboere
- Sikre korrekt anvendelse af rengøringsmidler, maskiner og sikkerhedsudstyr
- Bidrage med input til forbedring og kvalitetsudvikling af arbejdet
Om dig Vi søger dig der har erfaring fra rengøringsbranchen og relevante kompetencer inden for erhvervsrengøring, arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder kendskab til ergonomi, korrekt anvendelse af rengøringsmidler og -maskiner samt fokus på hygiejne, kvalitet og en sikker opgaveløsning.
Du trives i et multikulturelt miljø og møder både kolleger og beboere med respekt og ligeværd.
Vi lægger vægt på, at du:- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Er mødestabil, fleksibel og kan bevare overblikket, når der sker ændringer
- Har et godt praktisk håndelag og er i god fysisk form
- Trives med både indendørs og udendørs opgaver
- Kan samarbejde med kolleger
- Kan læse og skrive på dansk for at kunne tilgå dokumentation og lave registreringer
- Taler engelsk på et niveau, så du kan kommunikere med beboere. Evt. kendskab til andre sprog vil være en styrke i stillingen.
- Har grundlæggende IT-kundskaber
Vi tilbyder Hos os får du et meningsfyldt arbejde på en arbejdsplads med et stærkt humanitært værdigrundlag. Du vil have rig mulighed for personlig og faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og et kollegialt fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel for vores medmennesker – hver dag.
Det praktiskeOverenskomst: Du bliver ansat efter overenskomst med 3F (Staten)
Arbejdstid: 37 timer om ugen, mandag til fredag i dagtimerne. Ved behov, f.eks. ved et pludseligt stort antal nyankomne asylansøgere, kan der forekomme opgaver uden for almindelig arbejdstid, herunder i weekender.
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. oktober 2026
Arbejdssted: Asylcenter Holmegaard, Gulstavvej 7, 5935 Bagenkop
Referencer: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Ansøgningsfrist: 19. august 2026
Kontakt: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Centerleder Ulrik Pihl på mail ulpi@redcross.dk
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.
Sådan søger du Du kan kun søge stillingen online via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Røde Kors asylafdeling har været asyloperatør i over 40 år. Se en film om vores historie
her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.