Bliv nøgleperson i opbygningen af en helt ny dansk fabrik
Nammo Danmark A/S er i gang med at etablere en helt ny produktionsfabrik i Elling, fra grunden. I den forbindelse søger vi en Product & Configuration Engineer / PTA-tekniker, som får en central rolle i opbygningen af virksomhedens produktdokumentation, CAD-strukturer, konfigurationsstyring og engineeringprocesser.
Stillingen giver en sjælden mulighed for at være med helt fra starten og sætte sit præg på de strukturer, systemer og arbejdsmetoder, som skal understøtte produktionen mange år frem.
Du refererer til Site Manager og arbejder i projektfasen tæt sammen med Senior Project Manager.
En central rolle i opbygningen af Nammo Danmark
Som Product & Configuration Engineer / PTA-tekniker bliver du fagligt ansvarlig for produkt- og konfigurationsdokumentation og får en nøglerolle i etableringen af virksomhedens produktstrukturer i Siemens NX og PTC Windchill.
Rollen kombinerer klassiske PTA-opgaver med ansvar for CAD, produktdokumentation, konfigurationsstyring og udvikling af engineeringprocesser på et nyt produktionssite.
Du bliver samtidig en vigtig drivkraft i arbejdet med at etablere standarder, processer og arbejdsmetoder inden for engineering og produktstyring.
I opstartsfasen forventes det, at du arbejder bredt, pragmatisk og hands-on og bidrager dér, hvor behovet er størst. Vi er et lille team i vækst, og succes kræver, at vi løfter i fællesskab – også ud over snævre rollebeskrivelser.
Dine primære ansvarsområder
Produkt- og konfigurationsstyring
Etablere og vedligeholde produkt- og konfigurationsdokumentation for:
Nye produkter
Produktvedligeholdelse og Engineering Change Processes (ECP)
Tilbuds- og ordredokumentation
Sikre struktur, sporbarhed og kvalitet i al produktdokumentation
Være ansvarlig for produkt- og pakkedokumentation gennem hele produktets livscyklus
CAD- og dokumentstyring
Udarbejde og vedligeholde CAD-filer (assemblies, parts og drawings) i Siemens NX
Opbygge og vedligeholde produktdokumentstrukturer i PTC Windchill
Være ansvarlig for virksomhedens CAD-struktur og produktdata i Windchill
Fungere som Key User for Windchill og bidrage til videreudvikling af systemet
Processer og udvikling
Være en ledende teamdeltager i etableringen af den samlede Windchill-struktur
Udvikle og implementere rutiner og standardprocesser for R&D
Bidrage til etablering af standarder og arbejdsprocesser på produktionssitet
Planlægge, lede, gennemføre og dokumentere R&D-projekter inden for:
Produktudvikling og kvalificering
Produktforbedring og kvalificering
Understøtte tekniske diskussioner og problemløsning internt og eksternt
Ansvar og beslutningskompetence
Etablere, vedligeholde og gennemgå relevant produktdokumentation
Godkende omkostninger inden for eget budgetansvar og gældende autorisationsregler
Stoppe eller afvise arbejde, som ikke lever op til gældende sikkerhedskrav, lovgivning eller interne procedurer
Sikre at arbejdet udføres i henhold til godkendte processer, instruktioner og standarder
Samarbejde og interessenter
Du samarbejder tæt med:
Produktionsplanlægning og intern logistik
Indkøb
Quality
Manufacturing Engineering
Nammo Sverige og Norge
Digitalization / PDM (Windchill) i Nammo Raufoss
Ledelsen, projektorganisationen og øvrige funktioner på sitet
Din profil
Vi forestiller os, at du motiveres af at skabe struktur i komplekse tekniske miljøer og trives med at kombinere engineering, systemforståelse og tværgående samarbejde.
Faglige kvalifikationer
Uddannet maskiningeniør, produktionsteknolog, maskintekniker eller tilsvarende teknisk uddannelse
Erfaring med Siemens NX eller tilsvarende avancerede CAD-systemer
Erfaring med PDM/PLM-systemer – gerne PTC Windchill
Erfaring med teknisk dokumentation, produktstrukturer og konfigurationsstyring
Erfaring fra komplekse tekniske projekter
Solid IT-forståelse og erfaring med Microsoft Office
Det er en fordel, hvis du også har
Erfaring fra forsvarsindustrien
Erfaring fra Forsvaret
Erfaring fra produktudvikling i regulerede eller sikkerhedskritiske miljøer
Erfaring med implementering eller videreudvikling af PLM/PDM-systemer
Erfaring med procesopbygning og standardisering
Personlige kompetencer
Stærke samarbejds- og kommunikationsevner
Proaktiv, selvstændig og resultatorienteret
Høj analytisk kapacitet og stærke problemløsningsevner
Struktureret og detaljeorienteret
Evne til at arbejde både selvstændigt og på tværs af organisationen
Trives i komplekse og til tider uafklarede rammer
Forstår at balancere tekniske detaljer med forretningens behov
Sprog
Taler dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
Forståelse for de skandinaviske sprog
Praktiske forhold
Stillingen er fuldtid
Arbejdsform: On-site i Elling
Rejseaktivitet må forventes, særligt i opstartsfasen
Hvorfor Nammo?
Hos Nammo bliver du en del af en international forsvars- og rumfartskoncern med et klart formål og et langsigtet engagement. Du får mulighed for at få reel indflydelse fra første dag og være med til at forme både organisationen og dens fremtidige tekniske fundament.
Nammo er en international aerospace- og forsvarsvirksomhed med hovedsæde i Raufoss, Norge. Koncernen har mere end 4.100 medarbejdere, 27 produktionsfaciliteter og aktiviteter i 12 lande og er blandt verdens førende leverandører af specialammunition og raketmotorer.
Det nye site i Elling, Danmark, bliver en central del af Nammos europæiske aktiviteter og skal producere både små- og storkaliberammunition. Fabrikken forventes at beskæftige omkring 130 medarbejdere ved udgangen af 2027 og repræsenterer en væsentlig investering i dansk og europæisk forsvarsindustri.
Fabrikken producerer kampafgørende ammunition til Forsvaret og indgår som en samfundskritisk produktionsvirksomhed, der er en vigtig del af den nationale forsyningssikkerhed.
Nammo Danmark A/S er ejet af Nammo AS (Norge) og er en del af en international, højteknologisk koncern med stærkt fokus på kvalitet, sikkerhed og ansvarlighed. Fabrikken i Danmark opbygges fra bunden, både fysisk, organisatorisk og procesmæssigt, og stillingen giver en unik mulighed for at få reel indflydelse på både struktur, processer og teknisk udvikling.
Nammo er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne Dedication, Precision & Care er integreret i alt, hvad vi gør, og gennemsyrer hele organisationen.
| Firma | Nammo Denmark A/S Følg |
| Kontaktperson | Christina Thorsager |
| Arbejdsadresse | Tuenvej |
| Postnr.: | 9900 |
| Kommune | Frederikshavn |
| hr.denmark@nammo.com | |
| Ansøgningsfrist | 06/08/2026 |