TITEL
Produktionsleder til modulbyggeri i træ.
STILLINGEN
Brænder du for produktionsledelse, og motiveres du af at optimere og skabe flow i produktionen i et sikkert og godt arbejdsmiljø?
Så er du måske Nordic Multielements kommende Produktionsleder.
Med reference til adm. direktør får du det overordnede ansvar for den daglige drift i produktionen, og du har en central rolle i at optimere processer, udvikle medarbejderne og ikke mindst sikre levering til tiden.
Som Produktionsleder fungerer du tillige som bindeled mellem produktionen, tegnestuen, planlægningen samt øvrige relevante funktioner i organisationen.
ANSVARSOMRÅDER
Dine arbejdsopgaver vil bl.a., men ikke udtømmende, være at:
Varetage den daglige ledelse og koordinering i produktionen
Sikre, at den aftalte produktionsplan eksekveres
Udvikle produktionen i samarbejde med den øvrige ledelse
Afholde tavlemøder i produktionen og opfølgning på besluttede KPI
Sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø samt en god trivsel
Opfølge på kvalitet
Afklare tekniske spørgsmål fra kollegaerne
FAGLIGE KOMPETENCER
Du er/har:
Sikkert en håndværksmæssig uddannelse indenfor byggebranchen, gerne som tømrer. Måske har du videreuddannet dig som produktionsteknolog, projektleder el.lign. og du har en god forståelse for LEAN
Måske erfaring fra en lignende lederrolle i en industriel produktionsvirksomhed
En synlig leder, der er god til at kommunikere og sætte retning og mål for medarbejdere
Naturligvis flair for tegningslæsning, og sikrer orden "i eget penalhus"
God viden om produktions- og kvalitetsstyring, samt god økonomisk forståelse
Interesse for at arbejde med løbende forbedringer og kvalitetsstyring
Fleksibel og omstillingsparat, når omstændighederne kræver det
Positiv og udadvendt og god til at skabe engagement
Er serviceminded og tager ejerskab for dine ansvarsområder og opgaver, og du er ikke bange for, som en ekstra ressource, at hjælpe til i produktionen for at nå i mål, hvis behovet en sjælden gang skulle opstå
Hjemmevant i office-pakken, digitaliserings- og automatiseringsmindet
PERSONLIGE KOMPETENCER
Du er/har:
En tydelig og tillidsvækkende leder med en naturlig og professionel autoritet
Beslutningsdygtig og handlekraftig, også i pressede situationer
Resultatorienteret med fokus på kvalitet og det gode samarbejde
Gode kommunikationsevner på alle niveauer i organisationen
Engageret, robust og med et godt overblik
OM NORDIC MULTIELEMENT A/S
Nordic Multielement A/S er i et marked med gode vækstmuligheder, da modulbyggeri i træ har meget lave LCA tal, hvilket tapper direkte ind i bæredygtighedsagendaen.
Virksomheden er intet mindre end eksperter inden for kundetilpassede modulløsninger, og har gennem mange år opbygget en indgående erfaring med industriel produktion af præfabrikerede modulbyggerier.
Hos virksomheden får du:
En nøgleposition i en solid og vækstorienteret virksomhed
Stor indflydelse på egen hverdag og produktionens udvikling
Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
Dygtige og engagerede kolleger
Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
YDERLIGERERE INFORMATION
Rekrutteringsprocessen håndteres af LEMO Recruitment ApS.
Er du blevet nysgerrig på denne meget spændende mulighed, og ser du et muligt match imellem dine personlige jobønsker og stillingens krav, så kontakt os og lad os starte dialogen.
Henvendelser vedrørende stillingen eller Nordic Multielement A/S, rettes til LEMO Recruitment ApS, Morten Madsen på tlf. +45 2176 0776 eller mail mm@lemo-recruitment.dk
ANSØGNING
Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.
Noter dig venligst at vi holder samtaler løbende, og derfor lukker for stillingen når vi har den rette kandidat.
Da diversitet i organisationen vægtes højt, opfordres alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen.
Bemærk i øvrigt at eventuelle ansøgninger/CV modtaget uden om vores rekrutteringsportal (f.eks. via mail eller LinkedIn) af hensyn til GDPR ikke besvares, og at disse slettes uden bekræftelse.
OBS! Desværre oplever vi også indimellem, at svarmails fra os kan havne i et spamfilter. Vær derfor venligst opmærksom på det, hvis du mod forventning ikke modtager et svar fra os.