Vil du arbejde i en mindre virksomhed, hvor sammenhold, kvalitet og godt håndværk er i fokus? Har du hænderne skruet rigtigt på, en god fysisk form og lyst til at lære et specialiseret håndværk? Så er det måske dig, vi søger hos Comet Trawl. Om virksomheden Comet Trawl er en veletableret virksomhed på Esbjerg Havn, som leverer og servicerer udstyr til fiskeri- og offshorebranchen. Vi er et mindre, dedikeret team, hvor alle hjælper hinanden, og hvor samarbejde, kvalitet og ansvarlighed er en naturlig del af hverdagen. Hos Comet Trawl arbejder vi blandt andet med tovværk, trawludstyr og andre løsninger til den maritime sektor. Vi er stolte af vores faglighed og den tætte relation til vores kunder. Som medarbejder hos os bliver du en del af en virksomhed, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor man hurtigt bliver en vigtig del af holdet. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, gensidig respekt og en uformel omgangstone. Her er plads til både faglig udvikling og et godt kollegialt fællesskab. Om stillingen Vi søger en engageret og arbejdsom produktionsmedarbejder til en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil være splejsning af tovværk, pakning af varer samt forskellige praktiske opgaver i produktionen og på lageret. Du vil få en grundig oplæring i splejsning af tovværk, så erfaring med dette er ikke et krav. En mindre del af jobbet vil bestå af enkelte kørselsopgaver med lastbil i løbet af ugen, hvorfor det er en fordel at have stort kørekort. Stillingen indebærer fysisk arbejde, og det er derfor vigtigt, at du har en god fysisk form og trives med en aktiv arbejdsdag. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:• Splejsning og håndtering af tovværk• Pakning og klargøring af varer til kunder• Lager- og produktionsopgaver• Forefaldende praktisk arbejde• Modtagelse og håndtering af varer• Enkle kørselsopgaver med lastbil efter behov• Bidrage til orden og struktur på arbejdspladsen Vi søger dig, der:• Har praktisk sans og hænderne godt skruet på• Har erfaring fra produktion, lager, håndværk eller lignende praktisk arbejde• Har lyst til at lære nye arbejdsopgaver og specialiserede håndværksmæssige færdigheder• Er mødestabil og ansvarsbevidst • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god holdspiller
• Er i god fysisk form og ikke er bange for fysisk krævende arbejde• Kan kommunikere og gøre dig forståelig på dansk i det daglige arbejde• Har stort kørekort (C eller CE) Vi tilbyder:• En fast fuldtidsstilling i en stabil virksomhed• Grundig oplæring i splejsning af tovværk• En afvekslende arbejdsdag med mange forskellige opgaver• Et stærkt kollegialt fællesskab i et mindre team• Gode arbejdsforhold og en uformel omgangstone• En arbejdsplads med korte beslutningsveje og tæt kontakt til ledelsen• Mulighed for at blive en vigtig del af en virksomhed med stor faglig stolthed Ansøgning: Sende en kort ansøgning og CV til
john@comet-trawl.dk. Søg i dag - vi ansætter løbende:-)