WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/04/2026
favourite-job-icon
Produktionsmedhjælper søges – 20 timer om ugen
LINDEMANN ApS - Lejre
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/04/2026
favourite-job-icon
Produktionsmedhjælper søges – 20 timer om ugen
LINDEMANN ApS - Lejre

Produktionsmedhjælper søges – 20 timer om ugen

Er du praktisk anlagt og har du lyst til at være en del af en lille, men travl produktion.
Hos Lindemann søger vi en medhjælper til vores produktion, hvor vi fremstiller specialsmøremidler, bilplejeprodukter og 
fedtprodukter til skibe. Vi ønsker at du møder tidligt om morgenen sammen med vores produktionsansvarlige, og har fri 
omkring frokosttid.

Som produktionsmedhjælper vil du indgå i vores lille produktionsteam og støtte den produktionsansvarlige i daglige opgaver. 
Du vil få mulighed for at være med i hele produktionsprocessen – fra blanding af produkter og fyldning, til pakning og klargøring 
af varer til afsendelse.

Hos Lindemann er vi 9 dedikerede medarbejdere med en uformel omgangstone, og godt humør. Vi har også en firbenet kollega 
der indgår som en naturlig del af teamet. Det er vores søde ”office dog” Siva.
De fleste af os arbejder på kontoret, mens den produktionsansvarlige og du har til huse i produktionen. Det er derfor vigtigt, at 
du trives med at arbejde alene til tider, men samtidig kan samarbejde tæt med både den produktionsansvarlige og kollegerne 
på kontoret.
Vi holder til i Lejre på Midtsjælland, hvor vores kontor, lager og produktion ligger samlet.

Dine opgaver vil blandt andet være:
• Hjælpe med blanding og fyldning af produkter
• Pakning og klargøring af ordre
• Varemodtagelse og -udlevering
• Støtte ved lagerstyring og materialehåndtering
• Assistere den produktionsansvarlige med forskellige praktiske opgaver i produktionen

Din profil:
• Du trives med praktisk arbejde og er ikke bange for at tage fat
• Du kan arbejde selvstændigt, men samarbejder også godt med andre
• Du har ordenssans og går op i kvalitet
• Det er en fordel at du har truckkort, men ikke et krav

Vi tilbyder:
• Et hyggeligt og uformelt arbejdsmiljø med højt humør
• Gode kollegaer og et fællesskab, hvor alle hjælper hinanden
• Arbejdstimer om morgenen fordelt på 4 eller 5 hverdage
• Mulighed for at få erfaring med hele produktionsprocessen

Lyder det som noget for dig? Så kontakt Gitte på tlf.: 40 75 24 20 eller på e-mail: gd@lindemann.dk for yderligere oplysninger.
Vi glæder os til at høre fra dig og indkalder løbende kandidater til samtale. Løn efter kvalifikationer
Firma LINDEMANN ApS Følg
Kontaktperson Gitte Dalhoff
Arbejdsadresse Åholmvej
Postnr.: 4320
Kommune Lejre
Telefonnr. 40752420
E-mail gd@lindemann.dk
Ansøgningsfrist 03/04/2026
Valgt stilling