Sæt dit præg på fremtidens hud- og hårpleje
Hos Nordic Sense samler vi hele rejsen fra idé til færdigt produkt under ét tag. I vores laboratorier – hvor præcision, kreativitet og kvalitet går hånd i hånd – udvikler vi produkter, der hver dag gør en forskel for mennesker.
Nu søger vi dig, der brænder for at skabe formuleringsløsninger, der spiller. Dig, der trives i et miljø, hvor glassene klirrer, analyserne er skarpe, og hverdagen er både dynamisk og fuld af faglige udfordringer.
Dit arbejde – din indflydelse
Som produktudvikler bliver du en central del af vores laboratorieteam og bindeleddet mellem udvikling, kvalitet, dokumentation og produktion. Du får en hverdag, hvor du både tænker analytisk og arbejder hands-on:
Udvikling af nye produkter samt vedligeholdelse af udviklingslaboratoriet
Blanding, test og evaluering af formuleringer (fx stabilitetstest)
Dokumentation af udviklingsarbejde
Udarbejdelse af recepter i tæt samarbejde med salg og kunder
Deltagelse i seminarer og præsentationer af nye råvarer
Daglige analyser og godkendelser af halvfabrikata
Mikro- og kemiske analyser (pH, viskositet, titrering m.m.)
Sparring med produktionen om alt fra kvalitet til procesoptimering
Her får du mulighed for at påvirke både processer og produkter – og se dine idéer blive til virkelighed.
Hvem søger vi?
Du trives i et laboratorium, hvor faglighed møder tempo, og hvor ingen dag er helt ens. Vi leder efter dig, der:
har erfaring fra kosmetik-, fødevare- eller medicinalindustrien
arbejder selvstændigt, men elsker at spille dit team stærkere
holder hovedet koldt, også når der er travlt
planlægger og strukturerer dine opgaver med overblik
kommunikerer klart og positivt
har en relevant uddannelse (akademiker, laborant, laboratorietekniker el. lign.)
er nysgerrig på kosmetik og plejeprodukter – og tør være kreativ i dine formuleringer
Vi tilbyder
Et sted, hvor fagligheden er høj, samarbejdet tæt og udviklingen konstant. Her har du både frihed og ansvar – og mulighed for at sætte dit helt eget fingeraftryk på de produkter, der forlader vores laboratorier.
Om Nordic Sense:
Nordic Sense er ikke bare et brand; det er en livsstil, en oplevelse og en forpligtelse til at levere personlige plejeprodukter af højeste kvalitet. Vi tror på kraften af naturens ingredienser og skaber produkter, der ikke kun plejer, men også fortryller sanserne.