Kunne du tænke dig at få en central rolle i et strategisk partnerskab, der skal sikre kompetencer og arbejdskraft til den grønne omstilling i Sydvestjylland?
Jobcenter Esbjerg søger en projektkoordinator til at drive og videreudvikle Green Skills‑partnerskabet, hvis formål er at sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling i Sydvestjylland. Der er tale om en fast stilling på fuld tid og med tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Om Green Skills
Green Skills er et strategisk partnerskab mellem lokale jobcentre, erhvervsskoler og erhvervskontorer i Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner. Inden for rammerne af partnerskabet udvikles, koordineres og igangsættes initiativer og projekter, der på både kort og lang sigt kan bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling samt til øvrige centrale sektorer, der er afgørende for Sydvestjyllands fremtidige udvikling.
Fokus i Green Skills-partnerskabet er primært at sikre flere faglærte og tillærte medarbejdere med relevante kompetencer gennem et styrket samarbejde om rekruttering, opkvalificering og uddannelse.
Om stillingen
Som programansvarlig projektkoordinator i Green Skills får du en nøgleposition i et komplekst samarbejdsfelt, hvor der er behov for stærke analytiske kompetencer, relationel styrke samt tydelige kompetencer inden for kommunikation og formidling.
Du bliver omdrejningspunkt for samarbejdet og får ansvar for at understøtte både konkrete initiativer og den strategiske udvikling af Green Skills‑partnerskabet. Rollen forudsætter, at du kan navigere i et felt, hvor interesser og institutionelle logikker varierer, og hvor der stilles høje krav til organisatorisk indsigt og samarbejdsforståelse.
Ud over opgaverne relateret til Green Skills‑samarbejdet vil stillingen også omfatte opgaver knyttet til Esbjerg Kommunes og Jobcenter Esbjergs øvrige beskæftigelsesrettede og strategiske indsatser samt udviklingsopgaver.
Dine primære opgaver:
Om dig – faglig og personlig profil:
Vi forestiller os, at du har en akademisk AC-baggrund, fx som cand.scient.pol., cand.soc., cand.public. eller en tilsvarende samfundsvidenskabelig uddannelse.
Derudover forventer vi, at du:
Vi tilbyder:
Organisatorisk placering
Stillingen er organisatorisk forankret i Jobcenter Esbjerg under Borger- og Arbejdsmarkedsområdet og refererer til ledelsen i Jobcenter Esbjerg.
Det praktiske:
Arbejdsstedet er Jobcenter Esbjerg, Exnersgade 33, 6700 Esbjerg.
I Jobcenter Esbjerg har vi muligheden for at vælge mellem en 4 eller 5 dages arbejdsuge. Vælger du 4 dage, har du fri om fredagen.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtalen, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest blive indhentet.
Ansøgningsfrist:
Onsdag den 18. marts 2026.
Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt i uge 13 eller 14.
Ansøgning og yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte kontorchef Frank Sørensen, Jobcenter Esbjerg, eller direktør Pia Damtoft, Borger- og Arbejdsmarkedsområdet, Esbjerg Kommune.
Kontorchef Frank Sørensen
Telefon: 20 84 14 31
E-mail: frans@esbjerg.dk
Direktør Pia Damtoft
Telefon: 40 20 89 73
E-mail: pind@esbjerg.dk
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
| Firma | Esbjerg kommune Følg |
| Kontaktperson | Frank Sørensen |
| Arbejdsadresse | Exnersgade |
| Postnr.: | 6700 |
| Kommune | Esbjerg |
| Telefonnr. | 20841431 |
| frans@esbjerg.dk | |
| Ansøgningsfrist | 18/03/2026 |