Vil du arbejde med projektøkonomi, der understøtter udvikling og vækst i fynske virksomheder?
Erhvervshus Fyn søger en projektcontroller, der kan være med til at sikre god økonomistyring i projekter med mange interessenter, bevillingskrav, deadlines og løbende afrapportering.
Du bliver en del af et erfarent controllerteam, hvor vi sparrer tæt med hinanden og med projektlederne. Vores opgave er at skabe overblik over projekternes økonomi, sikre korrekt dokumentation og understøtte, at afrapporteringer og regnskaber lever op til kravene fra bevillingsgivere og samarbejdspartnere.
Som projektcontroller får du ansvar for økonomisk styring og opfølgning på en portefølje af projekter, herunder projekter finansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Vi arbejder også med projekter og regnskaber for klynger i Danmark.
Om os
Økonomiafdelingen i Erhvervshus Fyn består af 16 medarbejdere, heraf 8 controllere. Vi arbejder tæt sammen på tværs af opgaver og projekter, og vi lægger vægt på faglig sparring, tillid og ordentlighed i samarbejdet. Hos os er der kort vej til hjælp og afklaring, og vi prioriterer både et højt fagligt niveau og en god hverdag sammen.
Om stillingen
Om dig
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med ansvar, faglig sparring og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for projektøkonomi. Du bliver en del af en afdeling, hvor samarbejde, fleksibilitet og ordentlighed er vigtige værdier i hverdagen. Dit arbejde får direkte betydning for projektledernes mulighed for at gennemføre projekterne korrekt og inden for de økonomiske og administrative rammer. Derudover tilbyder vi en god kantineordning, sundheds- og tandforsikring samt et stærkt socialt sammenhold både i afdelingen og på tværs af organisationen.
Ansøg
Uanset din baggrund ønsker vi at høre fra dig. Vi søger personer, der bringer en mangfoldighed af perspektiver, erfaringer og faglige kompetencer. Hvis du har de nødvendige kvalifikationer og samtidig er motiveret og klar til at bidrage til vores team, så send din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfristen er den 10. August 2026, og forventet tiltrædelse er snarest muligt og senest 1. oktober 2026. Vi vurderer ansøgninger løbende og indkalder til samtaler med henblik på hurtig tiltrædelse. Finder vi den rette kandidat før ansøgningsfristens udløb, tillader vi os at afslutte processen tidligere.
Vil du vide mere?
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte controllerchef Annette Dyhr Andersen på tlf. 25 50 53 06 eller adand@erhvervshusfyn.dk.
Lidt om Erhvervshus Fyn
Erhvervshus Fyn er ejet af de fynske kommuner og arbejder for at styrke udvikling og vækst i fynske virksomheder. Vi hjælper virksomheder med blandt andet grøn omstilling, digitalisering og forretningsudvikling. Som arbejdsplads lægger vi vægt på fleksibilitet, stærkt kollegaskab og en hverdag med plads til både faglighed og trivsel. Du kan læse mere på vores hjemmeside www.ehfyn.dk.
| Firma | Erhvervshus Fyn Følg |
| Kontaktperson | Annette Andersen |
| Arbejdsadresse | Munkebjergvænget |
| Postnr.: | 5230 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | 25 50 53 06 |
| adand@erhvervshusfyn.dk | |
| Ansøgningsfrist | 10/08/2026 |