WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Projektcontroller til økonomistyring af projekter og bevillinger
DIGNITY - København
Antal ledige jobs
12
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Projektcontroller til økonomistyring af projekter og bevillinger
DIGNITY - København
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Financial Controller til Regnskabskontoret i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Rigsadvokaten søger akademiker til økonomiområdet
Rigsadvokaten - København
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Økonomipartner til Banedanmarks Vedligeholdelsesøkonomi
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Faglig koordinator til Regnskab
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
FINANCIAL CONTROLLER
PROFILPARTNERS ApS - København
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Analytisk stærk konsulent til økonomistyring og ledelsesrådgivning i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at udarbejde statsregnskabet
Økonomistyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
Finance Business Partner og projektcontroller
DIGNITY - København
Ansøgningsfrist: 03/06/2026
favourite-job-icon
Økonomikonsulent til Rigsrevisionen
Rigsrevisionen - København
Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Finansiel controller til Regnskab – internt opslag
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København

Projektcontroller til økonomistyring af projekter og bevillinger

Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Og har du stærke kompetencer inden for økonomistyring af projekter og bevillinger, gerne i udviklingslande, og en solid finansiel værktøjskasse?

Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende mulighed, da vi har en ledig stilling som projektcontroller i vores Økonomienhed.

DIGNITY har siden 1982 arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi er en menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, som også driver en rehabiliteringsklinik. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt.

Økonomienheden, der er en del af vores Økonomi & IT-afdeling, ledes af DIGNITYs CFO (Økonomichef) og omfatter 11 medarbejdere, heraf 8 controllere. Enheden har ansvaret for vores økonomistyring i DIGNITY, herunder controlling af projektbevillinger, og samarbejder tæt med alle dele af vores organisation.


Om stillingen

Du vil udføre dine arbejdsopgaver i tæt samarbejde med resten af controllerne i en teambaseret tilgang til den samlede opgaveportefølje. Du vil også have tæt samarbejde med vores dygtige projektledere fra blandt andet afdelingen for Internationale Programmer og vores ledergruppe.

Som controller vil du med stor selvstændighed i dagligdagen håndtere projekter fra vugge til grav finansielt, og skal navigere i spændingsfeltet mellem ’donor compliance’ og fleksibel implementering. Mange af vores midler anvendes af partnerorganisationer, og du vil derfor have en vigtig rolle i forhold til monitorering og kapacitetsudvikling af disse. Kort sagt vil du anvende hele den finansielle palette af redskaber og metoder i samarbejde med dine kolleger i Økonomi og organisationens projektledere.

Konkret vil du arbejde med økonomistyring af DIGNITYs bevillinger og projekter, herunder:

  • bistå og vejlede DIGNITYs projektledere om de økonomiske sider af projektimplementering.
  • kvalitetssikre den finansielle rapportering fra partnere og internt i DIGNITY.
  • kvalitetssikre partnerkontrakter, budgetter og budgetrevisioner.
  • finansiel afrapportering til donorer, inkl. udarbejdelse af projektregnskaber og revision heraf. Vores donorer indbefatter Det danske Udenrigsministerium, EU, andre europæiske stater og private fonde.
  • udvikle, tilpasse og implementere administrative rutiner og processer.
  • bidrage til kapacitetsudvikling af partnere sammen med projektledere.

Vi tilbyder dig:

  • et job i en dynamisk organisation med globalt udsyn og et stærkt fagligt fokus, hvor alle aktiviteter er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for nogle af verdens mest udsatte mennesker.
  • engagerede og dygtige kolleger med fokus på omsorg og fælles læring.
  • spændende og varierede arbejdsopgaver i en meget vigtig funktion for DIGNITYss drift og udvikling.

Kompetencer

Vi forestiller os, at du har en akademisk kandidatuddannelse fx cand.polit., cand.merc. aud. eller cand.scient.pol. suppleret med 3-5 års konkret erfaring med økonomistyring, men du kan også have en anden baggrund supppleret med solid erhvervserfaring. Du kan have erfaring fx fra en NGO eller en lignende organisation, fra centraladministrationen eller det kommunale eller regionale område. Vi er åbne over for alle kandidater, der har den finansielle værktøjkasse i orden, og som gerne vil ind i en finansfunktion, hvor det handler om at understøtte organisationen i at anvende sine midler både effektivt og korrekt.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • er avanceret bruger af MS Office (særligt Excel) og kan navigere sikkert i ERP-systemer (vi bruger Business Central samt Power BI).
  • har regnskabsforståelse og evne til at håndtere projektregnskaber til revision.
  • har erfaring med administration og afrapportering af bevillinger - kendskab til internationale bevillingsregler er en fordel.
  • kan bidrage til udvikling af vores arbejdsprocesser på økonomiområdet.
  • kan navigere i organisationen mellem afdelinger, chefer og projektledere.
  • kan håndtere controllerrollens dobbeltfunktion som både kontrollerende og støttende.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er placeret i DIGNITYs Økonomi- og IT-afdeling med reference til DIGNITYs CFO. Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø. Du forventes at have folkeregisteradresse i Danmark.

Vi ser frem til, at du begynder hos os i starten af august 2026.

Din arbejdstid er 37 timer ugentligt inklusive frokost, og du forventes at have op til 4 ugers rejseaktivitet om året.

Ansættelsen sker med udgangspunkt i relevant overenskomst, fx overenskomst for akademikere i staten.


Yderligere information

Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til vores CFO, Kåre Månsson, på tlf. 31 57 35 52 (send sms om at du vil kontaktes)/mail: KM@dignity.dk.

Ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle andre relevante dokumenter indsendes via linket senest mandag den 15. juni 2026.

Vi forventer at afholde første samtalerunde den 18. og 19. juni og 2. samtalerunde den 24. og 25. juni 2026.

Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/

DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Firma DIGNITY Følg
Kontaktperson Kåre Månsson
Arbejdsadresse Bryggervangen
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 31573552
E-mail KM@dignity.dk
Ansøgningsfrist 15/06/2026
Valgt stilling