WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Projekteringsleder til sikringsprojekter
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Antal ledige jobs
1.509
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Projekteringsleder til sikringsprojekter
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
Ny
favourite-job-icon
kitchen assistant
Papa Ramen - København
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Salgsassistent med ledelse - Faste Aften
7-Eleven Butik 21 - København
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Analysekemiker/biokemiker el.lign. med praktisk erfaring indenfor LC-MS/MS, kvalitetssikring og analysevalidering til Laboratorium for Medfødte Stofskiftesygdomme, Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 06/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Ledelseskonsulent til uddannelsesdirektør hos NEXT Industri, Medie og Skønhed
NEXT Uddannelse København - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Fysio- eller ergoterapeut til Træningsteamet i Din Sociale Indgang (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Teknisk koordinator søges til udviklingsplatform hos Koncern It i Udlændingestyrelsen
US - Næstved - København
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Center for Visitation og Diagnostik søger overlæge
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
Ny
favourite-job-icon
It-projektleder med international sigte til Koncern IT
US - Næstved - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Psykologer til behandlingsklinik for unge med angst og depression i Region Østdanmark
Region Sjælland - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Driftskoordinator til ARC Parkstien – Indsamling København
ARC - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Projekteringsleder til sikringsprojekter

Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale jernbane

Motiveres du af komplekse tekniske projekter, hvor sikkerhed, teknik og samarbejde går hånd i hånd? Vil du være med til at udvikle og modernisere Danmarks jernbane gennem spændende infrastrukturprojekter? Så har du nu muligheden for at blive en del af Banedanmarks anlægsprojektering som projekteringsleder inden for sikring.

Ledelse af projektering på komplekse sikringsprojekter

Som projekteringsleder får du ansvaret for at planlægge, koordinere og styre projekteringsarbejdet på sikringstekniske projekter. Du bliver den centrale drivkraft mellem projektledelse, specialister, rådgivere og øvrige fagområder og sikrer, at projekteringen leveres til tiden, i den rette kvalitet og i overensstemmelse med gældende krav og standarder.

Du får en vigtig rolle i projekter, der omfatter blandt andet signalanlæg, sporisoleringer, sporskifter, overkørsler, trafikstyringssystemer og implementeringen af ny teknologi på jernbanen.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Planlægge, koordinere og følge op på projekteringsaktiviteter inden for sikringsfaget.
  • Sikre fremdrift, kvalitet og sammenhæng i projekteringsleverancer.
  • Være bindeled mellem projektering, projektledelse, rådgivere og tekniske specialister.
  • Koordinere grænseflader til øvrige fagområder såsom spor, strøm, broer, geoteknik mm.
  • Bidrage til risikostyring, ændringshåndtering og teknisk afklaring gennem projektforløbet.
  • Understøtte udbud, myndighedsbehandling og tekniske godkendelsesprocesser.
Hvem er du?

Du trives med at skabe struktur i komplekse projekter og evner at bevare overblikket, når mange interessenter og leverancer skal koordineres. Du arbejder systematisk og motiveres af at skabe fremdrift gennem samarbejde, og har et initiativrigt og løsningsorienteret mindset.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester, sikringstekniker, installatør eller lignende.
  • Har erfaring med projektering, projekteringsledelse eller koordinering af tekniske projekter.
  • Har erfaring fra jernbaneområdet eller interesse for at udvikle dig inden for sikringsfaget.
  • Kan arbejde struktureret med processer, kravstyring og dokumentation.
  • Kommunikerer klart og kan samarbejde effektivt på tværs af fagområder og organisatoriske niveauer. Er dygtig til at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer, og kan navigere mellem forskellige fagligheder og interessenter med respekt og tydelighed.
Kendskab til sikringstekniske anlæg, signalteknik eller jernbaneinfrastruktur er en fordel, men ikke et krav.

Dit nye team

Du kommer til at arbejde centralt i København tæt på Fisketorvet og Dybbølsbro Station. Du kan du se frem til gode ansættelsesvilkår i offentligt regi, herunder fleksible arbejdsforhold og fokus på work-life balance. Vi har betalt frokostpause, gode muligheder for hjemmearbejde og in-house faciliteter såsom fitness og café.

Du bliver en del af sektionen Sikring, hvor du får engagerede og fagligt stærke kollegaer med stor erfaring inden for jernbanens sikringsanlæg.

Vi arbejder tæt sammen om at levere løsninger, der understøtter en sikker, stabil og moderne jernbane. Samtidig er vi en afdeling i udvikling, hvilket giver dig gode muligheder for at bidrage til både arbejdsmetoder og fremtidige projekter.

Løn og ansættelsesvilkår

Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3 sats 3-4 hovedstad jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Emil Guldberg Kamper på tlf.: 21279230 i uge 32 og teamleder Omar El-Wali på tlf.: 25183306 i uge 31. Begge holder ferie i uge 30 og kan derfor ikke træffes i denne uge.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk

Send din ansøgning med CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Firma Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 Følg
Kontaktperson Emil Guldberg Kamper
Arbejdsadresse Carsten Nieburhs Gade
Postnr.: 1577
Kommune København
Telefonnr. 21279230
E-mail egkp@bane.dk
Ansøgningsfrist 10/08/2026
Valgt stilling