WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/01/2026
favourite-job-icon
Projektkoordinator (AC-TAP) til forskning på indlandsisen ved GEUS
GEUS - København
Antal ledige jobs
1.288
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/01/2026
favourite-job-icon
Er du vores nye studentermedhjælper med interesse for dataanalyse i Bygningsstyrelsen?
Bygningsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
favourite-job-icon
Børne- og ungerådgiver til barselsvikariat i Styrket Modtagelse Din Sociale Indgang – Børn – City-Østerbro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 28/12/2025
favourite-job-icon
Facility Management medarbejder til den centrale anklagemyndighed (genopslag)
Rigsadvokaten - København
Ansøgningsfrist: 26/12/2025
favourite-job-icon
Bliv en del af vores specialiserede team i karkirurgisk klinik – vi søger en sygeplejerske i 1-årigt vikariat
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 08/01/2026
favourite-job-icon
kursusleder til kommunikationsområdet i CAMES
HR og Uddannelse - København
Ansøgningsfrist: 09/01/2026
favourite-job-icon
Lærer til Kildevældsskolen – er du en dygtig matematik- og HDS-lærer, der er åben for tæt, fagligt samarbejde?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 14/01/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælp til Forskningsadministrationen på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - København
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
Børne- og Ungdomsforvaltningen i Område Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave søger en støttepædagog
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 29/12/2025
favourite-job-icon
Specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen søger to pædagoger
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 04/01/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at styrke den psykologfaglige behandlingsindsats på intensivt døgnafsnit D1?
Amager og Hvidovre Hospital - København
Ansøgningsfrist: 04/01/2026
favourite-job-icon
Medarbejder til IT-samarbejde med hospitalerne
It- medico og telefoni - København

Projektkoordinator (AC-TAP) til forskning på indlandsisen ved GEUS

Afdelingen for Glaciologi og Klima ved GEUS søger en AC-TAP til en stilling som projektkoordinator for en 4-årig periode med ansættelse den 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter.

Om stillingen

GEUS’ glaciologiske opgaver er rettet mod overvågning af afsmeltningen af Grønlands indlandsis samt forskning, rådgivning og kommercielle opgaver indenfor glaciologi. Hovedvægten for denne stilling er at koordinere to glaciologiske forskningsprojekter som starter i 2026. Det første projekt (”FirnMelt”) har som forskningsmål at indsamle korte iskerner og is-radar på tværs af indlandsisen i Sydgrønland, samt vedligeholde videnskabelige instrumenter. Det andet projekt (”Seis-Sustain”) har som forskningsmål at indsamle seismiske data i Centralgrønland og gøre disse data tilgængelige for andre forskere. Du vil være fokuspunktet for koordinering af disse to projekter. Dine arbejdsopgaver omfatter kommunikation internt i projekterne og eksternt med interessenter, hjælp med afrapportering, styring og offentliggørelse af indsamlede data (for Seis-Sustain) og lederskab af planlægningen af feltarbejdet i Grønland. Sidstnævnte inkluderer planlægning af ruter og dagsordener, interaktion med køretøjsentreprenører, og, i samarbejde med GEUS’s logistikafdeling, organisering af forskningstilladelser, rejser, personale og sikkerhed. Der er mulighed for deltagelse i feltarbejde i Grønland men dette er ikke et krav.

Vi søger en projektkoordinator (AC-TAP), der skal deltage i afdelingens videnskabelige opgaver med særlig fokus på projektkoordinering og planlægning af traverser og som kan deltage og tage ansvar inden for følgende arbejdsområder:

  • Kommunikation internt og eksternt mellem projektets interessenter.
  • Koordination mellem partnerinstitutioner og leverandører i Danmark/Grønland og internationalt, samt bredere formidling af resultater.
  • Styring af databaser over indsamlede geofysiske data samt kontakt til brugere af databasen.
  • Understøttelse af arbejdet med mange forskellige typer forskning og instrumentering på indlandsisen
  • Ledelse af feltarbejdsplanlægning og -udførelse, inklusive koordination af brugen af højt specialiserede køretøjer og flymaskiner, varetagelse af ansøgninger om ekspeditionstilladelser til Grønlands Selvstyre og organisering af godstransport og personrejser.
  • Stillingen kan, hvis ønsket, indeholde en del rejseaktiviteter til Grønland fortrinsvis i forår- og sommer sæsoner, hvad der indebærer feltarbejde på indlandsisen i lave temperaturer.
Vi forventer, at den nye medarbejder kan sætte sit præg på udviklingen af GEUS’ engagement på det glaciologiske område og hjælpe os med at bevare vores position inden for monitering og forskning i Grønland.

Hvem er du?

Vi søger en projektkoordinator (AC-TAP), gerne med en naturvidenskabelig baggrund og erfaring indenfor koordinering af forskningsprojekter – gerne EU-projekter. Kendskab til geofysiske og/eller glaciologiske data er en fordel. Ligeledes er kendskab til grønlandske forhold samt tidligere erfaring med videnskabeligt arbejde på indlandsisen, såsom traverser, en fordel. Kendskab til specifikke videnskabelige instrumenter er mindre vigtigt end generel viden om koordinering af forskning og feltkampagner i Grønland.

Du vil blive en del af to spændende internationale forskningsprojekter i GEUS’s Glaciologi og Klima afdeling. I Seis-Sustain vil du endvidere arbejde tæt sammen med GEUS’s Geofysisk Afdeling, og du vil også have et tæt samarbejde med logistikspecialister i GEUS’s afdeling for Logistik og Bygninger. Begge forskningsprojekter har internationale samarbejdsteams, og du vil derfor forventes at koordinere på flere niveauer og have god kommunikation og organisering, samt godt niveau af skriftligt og mundtligt engelsk

Vi er dine nye kollegaer
Afdeling for Glaciologi og Klima har omkring 35 ansatte som beskæftiger sig med forskning, overvågning og rådgivning relateret til glaciologi, klima og miljø. En af vores hovedaktiviteter er overvågning af Grønlands Indlandsis. Med et netværk af klimastationer, satellitobservationer og modellering måler vi tabet af is fra Grønland og studerer de processer, som ligger bag.

Vi rådgiver endvidere om en række afledte problemstillinger som for eksempel fremtidig forsyningssikkerhed i relation til vandkraft og drikkevand i Grønland. En anden væsentlig aktivitet er studier af variationer i klima- og natursystemer længere tilbage i tiden (seneste 10.000 år). Sedimentkerner fra havet og søer anvendes til at rekonstruere fortidens ændringer i en række parametre herunder temperatur, salinitet, havstrømme, havis, gletsjeraktivitet, næringsforhold og primærproduktion.

Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og trivsel

Der er mange gode grunde til, at du skal vælge et arbejdsliv i GEUS.

Vi er en mangfoldig medarbejderskare på cirka 300 engagerede medarbejdere i GEUS. I GEUS er tillid og fleksibilitet nøgleord. Arbejdsmiljøet er levende, uformelt og internationalt. Vores arbejdsopgaver er alsidige, og der er god mulighed for, at du selv får indflydelse på udviklingen af din opgaveportefølje.Derudover har vi træningsfaciliteter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen.

Vi prioriterer faglig udvikling, blandt andet ved at tilbyde adgang til kurser og anden efteruddannelse. Det sociale er også vigtigt i GEUS, og vi har for eksempel et rigt foreningsliv med personale- og kunstforening.

I GEUS prioriterer vi den enkelte medarbejders generelle trivsel højt. Vi prioriterer, at personaleledere er tæt på medarbejderne, og vi har fleksible arbejdstider, der muliggør, at du kan tilrettelægge dit liv, så der er plads til det, der betyder noget for dig. Hvis der er behov for en enkelt hjemmearbejdsdag, er der også mulighed for det.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til den relevante overenskomst.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker supplerende oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Signe Bech Andersen på tlf. 91 33 38 04, siba@geus.dk eller professor Nanna B. Karlsson på tlf. 91 33 38 39 eller e-mail nbk@geus.dk eller professor William Colgan på tlf. 91 33 38 14 eller e-mail: wic@geus.dk.

Er du interesseret?

Er du interesseret i stillingen, hører vi gerne fra dig. Ansøgningen skal være vedlagt dit CV samt relevante eksamenspapirer på dansk eller på engelsk.
Ansøgningen sendes via GEUS' hjemmeside senest onsdag den 8. januar 2026.

Ansøgninger eller andet materiale modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Firma GEUS Følg
Kontaktperson Signe Bech Andersen
Arbejdsadresse Øster Voldgade
Postnr.: 1350
Kommune København
Telefonnr. 91333804
E-mail siba@geus.dk
Ansøgningsfrist 08/01/2026
Valgt stilling