Vil du have et job, hvor dit arbejde direkte bidrager til, at flere danskere kan træde til ved ulykker og redde liv? Dansk Førstehjælpsråd har succesfuldt sikret funding til en række spændende initiativer, og vi søger nu en projektleder til at drive disse i mål og over tid sikre organisationens fortsatte vækst.
Fokus: Fra projektledelse til fundraising
Vi har allerede sikret midler til centrale projekter, hvorfor dit primære fokus det første stykke tid vil være på drift og implementering. Over tid vil rollen udvikle sig til også at omfatte nye fondsansøgninger.
Du får ansvar for projekter inden for bl.a. udvikling af Apps og digitale værktøjer til førstehjælp, uddannelsesinitiativer der styrker danskernes handlekompetencer, arbejdsmiljø og projekter i samarbejde med offentlige myndigheder og Erasmus+.
Fleksibilitet og arbejdsvilkår
Stillingen er en 3-årig projektansættelse med base i Odense, tæt på stationen.
Hjemmearbejde: Mulighed for 2-3 dage om ugen.
Transport som arbejdstid: Bor du f.eks. på Sjælland eller i Jylland, tæller din transporttid i toget som arbejdstid.
Opstart: 1. september 2026 (vi er dog fleksible).
Om dig
Vi leder efter en struktureret projektleder, der kan drive opgaver selvstændigt. Det er en fordel, hvis du har kendskab til NGO-verdenen eller fonde, men din evne til at skabe fremdrift og sikre kvalitet i leverancerne er det vigtigste. Da vi er et lille sekretariat, skal du trives med også at hjælpe med de daglige driftsopgaver.
Er du vores nye kollega?
Så send din ansøgning i dag. Vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål? Kontakt Michael Kock fra EasySearch på tlf. 4278 4278 eller via mail på mko@easysearch.dk.
Om Dansk Førstehjælpsråd
Dansk Førstehjælpsråd arbejder for at udvikle og fastholde et højt fagligt niveau for førstehjælpsuddannelserne i Danmark, så flest mulige træder til og yder den rigtige førstehjælp ved sygdom eller ulykker. Se mere: https://foerstehjaelpsraad.dk/
Dansk Førstehjælpsråd ønsker at fremme mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset alder, køn, etnicitet, funktionsnedsættelse eller seksualitet.
| Firma | EasySearch I/S Følg |
| Kontaktperson | Michael Kock |
| Arbejdsadresse | Stolelyngen |
| Postnr.: | 3450 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | 42784278 |
| mko@easysearch.dk | |
| Ansøgningsfrist | 17/06/2026 |