Region Hovedstaden implementerer i disse år et ambitiøst projekt, hvor alle Region Hovedstadens hospitaler overgår til genbehandling af sterilt udstyr på to store fælles regionale sterilcentraler. Det er en stor og omfattende forandringsproces for de kliniske afdelinger, som kræver grundig forberedelse.
Hvis du synes det lyder som en spændende opgave, og hvis du samtidig har erfaring med implementeringsprocesser og projektledelsesopgaver i store driftsorganisationer - så kan det lige være dig, vi har brug for til at understøtte implementeringen på Rigshospitalet.
På Rigshospitalet er tre specialer på nuværende tidspunkt overgået til leverancer fra Den Fælles Sterilcentral og forberedelse til, at de næste afdelinger skal overgå, er i gang. I alt skal ca. 12 specialer mere overgå til Den fælles Sterilcentral. Til denne store opgave søger vi endnu en projektleder, der sammen med den projektleder, der allerede er på opgaven, kan understøtte afdelingerne i de næste implementeringer.
Om jobbet Stillingen vil blive forankret i Planlægningsenheden på Rigshospitalet. Du vil i dette job skulle varetage projektledelsesopgaver i en travl driftsorganisation, hvor konkurrencen om opmærksomheden fra interessenterne kan være stor, idet der er mange andre vigtige opgaver i afdelingerne. Du vil skulle håndtere såvel små som store opgaver i projektet, og det kræver overblik, vilje og evne til at fastholde fokus, balanceret med forståelse og respekt for andre opgaver og prioriteringer.
Dine opgaver vil komme til at spænde bredt:
- Forberedelse af afdelingerne på overgangen til Den Fælles Sterilcentral, herunder den organisatoriske kulturændring, som implementeringen medfører
- Et særligt fokus på de afdelinger, der – samtidig med at de skal overgå til den fælles sterilcentral – også skal flytte ind i Rigshospitalets nye bygning Mary Elizabeths Hospital
- Planlægning og udvikling af nye arbejdsgange mv.
- Koordinere og sikre planlægning af logistikopgaver i samarbejde med hospitalets Servicecentret
- Mødeplanlægning og mødeledelse
- Kommunikationsopgaver i samarbejde med hospitalets kommunikationsafdeling
Projektet har mange interessenter. Dine primære samarbejdsparter bliver anæstesi- og operationsafdelingerne på hospitalet. Derudover vil du skulle understøtte Rigshospitalets direktion på området, fx via mødeforberedelse til møder om Den Fælles Sterilcentral. I nogle afsnit kræver overgangen til Den Fælles Sterilcentral også, at der bygges om. Her vil du få et tæt samarbejde med Center for Ejendomme samt kollegaer i Planlægningsenheden.
Om dig Den rette kandidat har erfaring med projektledelse og opgaver i en stor driftsorganisation. Hvis du har arbejdet med logistikprojekter eller lignende, vil det være en fordel. Kendskab til sundhedsvæsenet, fx via en sundhedsfaglig baggrund, vil også være en fordel, men er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har erfaring og kompetencer, der matcher opgavebeskrivelsen ovenfor, og at du har lyst og vilje til at sikre et godt samarbejde med klinikerne på hospitalet, således at drift og projekt kan forenes på bedste vis.
Vi forventer at du
- har erfaring med projektledelse, gerne både praktisk og teoretisk erfaring via uddannelse
- er struktureret og god til at planlægge og styre komplekse processer
- har erfaring med projekter i store driftsorganisationer
- er relationelt stærk og god til at etablere nye samarbejder
- er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation
- arbejder selvstændigt
- har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Om Økonomi- og Planlægningsafdelingen Stillingen er placeret i Planlægningsenheden, som sammen med Budgetenheden, Dataenheden og Forskningsstøtte og Økonomi udgør Økonomi- og Planlægningsafdelingen.
Enhedens primære opgave er at sikre helhedsorienteret planlægning på tværs af Rigshospitalet og udarbejde gode beslutningsoplæg på planlægningsområdet.
Vi arbejder med planlægningssager af strategisk betydning for hospitalet, fx speciale- og hospitalsplanlægning, operationsområdet, kapacitetsudnyttelse, areal- og byggeprojekter samt apparatur. Vi sekretariatsbetjener diverse råd og udvalg, bl.a. apparaturudvalget, en række sundhedsfaglige råd og diverse ad hoc arbejdsgrupper. Sidst men ikke mindst har vi en hovedrolle i at drive og understøtte Rigshospitalets ambitiøse visions- og masterplansprojekt.
Planlægningsenheden består af 15 medarbejdere med flere faglige profiler. Vi er en erfaren og engageret gruppe, som begejstres af spændende faglige diskussioner. Vi har en uformel og ambitiøs samarbejdsform med plads til forskellighed og lægger vægt på en kultur, der fremmer samarbejde og videndeling,
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi har fokus på, at der skal være gode rammer for et fleksibelt og bæredygtigt arbejdsliv, og hvor tillid, helhedssyn og professionalisme er bærende værdier.
Vi vægter on-boarding forløbet højt og vil gøre alt for, at du som ny medarbejder føler dig velkommen og får en god introduktion til organisationen og de konkrete arbejdsopgaver.
Fakta om Den Fælles Sterilcentral Den Fælles Sterilcentral består af to højautomatiserede produktionsenheder på Herlev Hospital og Rigshospitalet, Blegdamsvej.
Centralen skal levere kirurgisk udstyr til 30 operationsgange, 200 ambulatorier, fødegange og akutmodtagelser på Regionen Hovedstadens hospitaler (undtagen Bornholms Hospital).
Den Fælles Sterilcentral vil som den første i verden erstatte mange manuelle processer med robotteknologi. Centralen skal understøtte op mod 1.000 daglige operationer og op mod 46.000 forskellige instrumenttyper kommer igennem centralen.
Om Rigshospitalet- Rigshospitalet er et specialiseret hospital for hele Danmark med behandling, forskning, innovation og uddannelse på højeste internationale niveau.
- Rigshospitalet skal i samarbejde med nationale og internationale sundhedsaktører bidrage til udviklingen af det samlede sundhedsvæsen, så alle patienter – uanset hvor sjælden eller kompliceret deres sygdom er – har et behandlingstilbud af høj faglig kvalitet.
- Vi har et budget på knapt 11 mia. kr. og 12.000 ansatte, som arbejder på 440.000 m2 for årligt at give 320.000 patienter den bedst mulige behandling og omsorg. Vi har til enhver tid 3.700 kolleger under uddannelse og 2.100 aktive forskere.
- Rigshospitalet har primært hospitalsaktivitet på Blegdamsvej og Valdemar Hansens Vej i Glostrup. Stabens primære arbejdsplads ligger på Blegdamsvej.
Find mere information
her Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er tidsbegrænset fra 1. oktober 2026 til 30. juni 2029 (2 år og 9 mdr.). Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Din henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.
Ansøgningsfristen er den 13. august 2026
1. samtalerunde vil finde sted den 19. august 2026 og 2. samtalerunde forventes afholdt den 24. august 2026.