Vil du have en central rolle og totalt ejerskab over dine egne projekter – fra den første kundekontakt til færdig leverance og fakturering?
Hos Herfølge Kleinsmedie A/S søger vi en erfaren projektleder inden for industrisegmentet, der kan kombinere kommerciel forståelse med stærk projektstyring. Du bliver bindeleddet mellem kunder og produktion og får ansvaret for, at opgaver leveres til tiden, i den rette kvalitet og med den ønskede økonomi.
Om stillingen
Som projektleder hos os får du en central nøglerolle med direkte reference til den administrerende direktør. Du får ansvaret for din egen portefølje af kunder og opgaver. Du arbejder både operationelt og kommercielt og følger projekterne hele vejen gennem virksomheden. Du er ikke blot en koordinator; du er den, der driver processen og sikrer, at vi leverer den specialiserede kvalitet, vi er kendt for.
Dine primære arbejdsopgaver:
● Vedligeholde og udbygge eksisterende kunderelationer
● Udarbejde tilbud
● Ordrehåndtering og oprettelse i ERP-system
● Varetage kundens interesser i produktionen
● Planlægge og koordinere opgaver med produktionen i samarbejde med produktionslederen
● Bestille materialer og sikre fremdrift
● Løbende opfølgning på ordrer og milepæle
● Sikre korrekt fakturering og økonomi på sagerne
● Arbejde aktivt med mersalg hos eksisterende kunder
Du får en nøglerolle med stor indflydelse på både kundetilfredshed og virksomhedens resultater.
Din profil
Vi leder efter en profil, der kan tale "kundesprog" på kontoret og "produktionssprog" på værkstedet.
Vi forestiller os, at du:
● Har solid erfaring med projektledelse fra en lignende stilling (projektleder / teknisk sælger)
● Har erfaring fra industrisegmentet – gerne med rustfrit arbejde
● Har en håndværksmæssig baggrund fra metalindustrien, gerne som smed, maskinarbejder, mv.
● Er en dygtig købmand med fokus på indtjening og mersalg
● Arbejder struktureret og har et stærkt overblik
● Trives med mange samtidige opgaver og kan holde hovedet koldt
● Er relationsskabende og god til at samarbejde
● Trives i en hverdag med både kunder, produktion og ansvar
● Fungere godt i et team, hvor I samarbejder om at opnå den bedste løsning for kunderne
Det er afgørende, at du kan begå dig både i dialogen med kunden og i samarbejdet med produktionen – og dermed tale både “kundesprog” og “produktionssprog”.
Vi tilbyder
● En central og selvstændig rolle i en specialiseret smedevirksomhed
● Tæt samarbejde med ledelse og produktion
● En hverdag med variation, ansvar og korte beslutningsveje
● Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
Ansøgning og kontakt
Stillingen refererer til Adm. Direktør Brian Bodal.
Send din ansøgning og dit CV til: info@hekl.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Adm. Direktør Brian Bodal på tlf. 93 63 10 50 eller mail bb@hekl.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!