WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/06/2026
favourite-job-icon
Projektleder til Analyse og Udvikling
Kredsløb - Aarhus
Antal ledige jobs
7
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/06/2026
favourite-job-icon
Projektleder til Analyse og Udvikling
Kredsløb - Aarhus
Ansøgningsfrist: 22/07/2026
favourite-job-icon
Entrepriseleder til Hetag Tagdækning Nord A/S
Hetag Tagdækning Nord A/S - Aarhus
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Leder søges til Frontløberne
FRONTLØBERNE - Aarhus
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Projektleder – styr fjernvarmeprojekter fra A til Z
Kredsløb - Aarhus
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Projektleder for events og studiemiljø søges til Erhvervsakademi Aarhus. Vær med til at skabe events, der bidrager til det gode studieliv
Erhvervsakademi Aarhus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Projektleder til førende producent af stålkonstruktioner til byggeriet – Aarhus
Smedegaard HR - Aarhus
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Projektleder til Videncenter for diakoni
DIAKONHØJSKOLEN I ÅRHUS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Sjælden chance for erfaren pædagogmedhjælper
Spentruplilleby - Randers

Projektleder til Analyse og Udvikling

Vil du være med til at skabe rammerne for fremtidens arbejde med den grønne omstilling, hvor samarbejde med mange aktører er nødvendigt for at lykkes? Er du dygtig til at omsætte input til værdiskabende projekter igennem konstruktive samarbejder med eksisterende og kommende samarbejdspartnere? Så har du nu mulighed for at komme med ind i det grønne maskinrum hos Kredsløb.

Vil du spille en central rolle i den grønne omstilling?
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb med løsninger inden for grøn energi og ressourcehåndtering, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Grøn omstilling begynder med grøn indstilling. For Analyse og Udvikling betyder det, at vi har ansvaret for at bidrage til udviklingen af de projekter, som skaber fremtidens bæredygtige energisystem og opdyrker nye grønne forretningsområder til gavn for vores kunder og samfund. 

Vi søger en projektleder, der trives i generalistrollen og bringer et bredt kompetencesæt i spil – fra strategisk overblik og procesdesign til stærk strategisk tænkning. Du formår at sætte klare rammer, som giver projektgruppen og specialisterne de bedste betingelser for at finde de rigtige løsninger

Hos Analyse og Udvikling bliver du en del af et stærkt team, der har en god blanding af samfundsvidenskabelig, økonomisk og ingeniørmæssig baggrund. Du vil blive en del af Projektenheden, hvor alle arbejder med projektledelse på et højt niveau. Vi lægger stor vægt på fælles mål og en flad struktur, hvor vi hjælper hinanden, og hvor du har rig adgang til kvalificeret sparring hos både ledere og kolleger. Du bliver en naturlig del af en daglige sparring i vores afdeling, hvor alle har en stor kontaktflade og tæt samarbejde ude i organisationen.

Dine opgaver og succeskriterier
Dit ansvar er at drive komplekse projekter med mange interessenter, hvor du bliver bindeled mellem ledelsen og specialisterne, hvor kompleksiteten af projekterne skal videreformidles i et sprog som ledelsen og en styregruppe vil kunne forstå. For at lykkes er det essentielt, at du har lyst til et udviklende samarbejde med både vores nuværende og kommende interessenter internt som eksternt. Eksempler på projekter kunne være en dialog med samarbejdspartnere omkring udvikling af VE-projekter, bidrage til indfasning af nye varmeteknologier eller drive de forretningsprocesser der får IT-projekter til at lykkes. Du skal ikke nødvendigvis have indsigt i ovenstående fagområder, men have lyst til at motivere og flytte folk samt skabe forandringer i organisationen.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være at:

  • Opstarte og drive projekter med udgangspunkt i Kredsløbs projektmodel
  • Facilitere workshops indenfor fx interessentanalyse, gevinstrealisering, risikoanalyse m.m.
  • Arbejde med at inddrage relevante kolleger fra forskellige forretningsenheder hos Kredsløb
  • Projektlede udvalgte strategiske udviklingsprojekter, der matcher dine kompetencer og interesser
  • Bidrage til at udvikle arbejdet med projekter hos Kredsløb

Din profil
Du er god til at omsætte input til værdiskabende projekter. Du tager naturligt ansvar for og tilrettelægger processer, så vi kommer i mål. Du har nemt ved at skabe tillid i en praktisk orienteret kultur, så du får engageret relevante kollegaer.

For at få succes i stillingen, lægger vi vægt på følgende:

  • Du har en lang, videregående uddannelse, der sætter dig i stand til at løfte stillingens opgaver og udfordringer
  • Du motiveres af at arbejde med mennesker gennem projekter
  • Du brænder for energiområdet og grøn omstilling
  • Du har eventuelt erfaring fra energi- eller forsyningsbranchen
  • Mange års erfaring er ikke et krav, men kan være en fordel

Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker fremtiden for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.

Vi er en forsyningsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Vi har fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Vil du være med i den grønne omstilling? 
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 16. juni 2026. Vi holder samtaler løbende.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder i Projektenheden hos Analyse og Udvikling, Casper Høgh Sønnichsen på telefon 4185 5195, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse den 1. august 2026.

Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Vi ser frem til at høre fra dig!

Firma Kredsløb Følg
Kontaktperson Casper Høgh Sønnichsen
Kommune Aarhus
Telefonnr. 4185 5195
Ansøgningsfrist 16/06/2026
Valgt stilling