Vil du stå i spidsen for nogle af Danmarks mest komplekse skadesager?
Hos Ocab hjælper vi virksomheder, boligforeninger og offentlige institutioner videre,
når større skader rammer. Vi søger nu en erfaren projektleder til vores afdeling i
Farum, som kan sikre professionel styring af erhvervs- og storskader – fra den første
besigtigelse til den sidste aflevering.
Du får en central rolle med ansvar for både kunder, økonomi, planlægning og
koordinering, og bliver en del af et stærkt team, hvor samarbejde, kvalitet og
ordentlighed er en naturlig del af hverdagen.
Om jobbet
Som projektleder får du ansvaret for dine egne sager og bliver kundens faste
kontaktperson gennem hele forløbet. Du planlægger, koordinerer og følger op, så
projekterne gennemføres effektivt, professionelt og med høj kvalitet.
Du kommer blandt andet til at arbejde med
Besigtigelse, omfangsbestemmelse og vurdering af større skader
Planlægning og styring af erhvervs- og storskadesager
Koordinering af håndværkere, teknikere og eksterne samarbejdspartnere
Løbende dialog med kunder, taksatorer og forsikringsselskaber
Økonomistyring og opfølgning på egne projekter
Dokumentation og kvalitetssikring gennem hele sagsforløbet
Sikring af, at projekterne leveres til tiden, inden for budget og i den kvalitet, Ocab
er kendt for
Deltagelse i vagtordning efter nærmere aftale
Vi forestiller os, at du
Du har erfaring med projektledelse – gerne inden for skadeservice, byggeri eller
forsikringsbranchen – og trives med at have mange kontaktflader og et stort ansvar.
Men erfaring og faglig baggrund er ikke alt. Hos Ocab lægger vi lige så stor vægt på,
hvem du er som menneske. Din personlighed, dine værdier og din måde at samarbejde
med både kunder og kolleger på betyder mindst lige så meget.
Derudover ser vi gerne, at du
Har en håndværksmæssig baggrund eller tilsvarende teknisk forståelse
Er vant til at drive projekter fra start til slut
Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når flere projekter kører
samtidig
Har en god økonomisk forståelse og tager ansvar for projektets fremdrift
Er en stærk kommunikator, der skaber tillid hos både kunder,
samarbejdspartnere og kolleger
Er løsningsorienteret og trives med at træffe beslutninger
Har gode IT-kundskaber og hurtigt sætter dig ind i nye systemer
Har kørekort (kategori B)
Det er en forudsætning, at du kan fremvise en straffeattest.
Vi ved, at den rette projektleder kan have mange forskellige baggrunde. Derfor
opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen – uanset køn, alder,
baggrund eller tidligere erfaring.
Hvem er Ocab?
Ocab er en af Nordens førende virksomheder inden for skadeservice og industriservice.
Vi hjælper hvert år tusindvis af virksomheder, offentlige institutioner og private kunder
efter blandt andet brand-, vand- og klimaskader.
Hos os bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, korte beslutningsveje og
engagerede kolleger. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde,
ordentlighed og et fælles fokus på kvalitet.
Vi tilbyder
En spændende og ansvarsfuld stilling med stor frihed
Mulighed for at arbejde med nogle af branchens mest komplekse skadesager
Et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger
Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer
Pension og sundhedsordning
Firmabil, telefon og computer
37 timers arbejdsuge
Normal arbejdstid mandag-fredag kl. 07.00-15.00
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Arbejdssted: Ocab Farum afdelingen, Rugmarken 36, 3520 Farum
Lyder det som noget for dig?
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Send din ansøgning og dit CV til job@ocab.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakt Driftschef Daniel Rasmussen på tlf. +45
54 55 73 33.
Vi glæder os til at høre fra dig!