Vil du stå i spidsen for udviklingen af den langsigtede kystbeskyttelse i Gentofte Kommune?
Har du erfaring med projektledelse på kystområdet og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem teknik, borgerdialog, klimatilpasning og politiske processer? Så har du nu mulighed for at få en central rolle i et af kommunens vigtigste klimatilpasningsprojekter.
Gentofte Kommune står overfor en omfattende og langsigtet indsats for at sikre kommunens kyst mod fremtidige stormfloder og stigende havvand. Vi søger derfor en erfaren projektleder, der kan drive arbejdet videre fra de indledende analyser og frem mod konkrete løsninger i tæt dialog med borgere, grundejere, rådgivere, politikere og øvrige interessenter.
Vær med til at forme fremtidens kystbeskyttelse
Gentofte Kommune har i 2025-26 fået udarbejdet en omfattende kystteknisk undersøgelse samt et katalog over mulige principløsninger for beskyttelse af kommunens kyststrækning. Undersøgelserne viser, at store dele af kysten allerede i dag er sårbare overfor oversvømmelser, og at risikoen vil stige markant i de kommende årtier.
På baggrund af undersøgelserne står kommunen nu foran at få fastlagt rammer og designkriterier, herunder sikringsniveauet, for den fremtidige kystbeskyttelse. Herefter følger udviklingen af konkrete løsninger i dialog med borgere og interessenter.
Som projektleder bliver du en central drivkraft i dette arbejde.
Du vil få ansvar for at planlægge og koordinere processerne frem mod den samlede langsigtede kystbeskyttelsesplan – herunder borgerinddragelse, samarbejde med rådgivere og myndigheder samt politisk betjening.
Stillingen er først og fremmest en projektlederrolle, men der vil også være myndighedsopgaver relateret til kystbeskyttelse afhængigt af din profil og erfaring.
Dine opgaver
Du vil få en bred og varieret opgaveportefølje med stor mulighed for at præge både processer og løsninger. Opgaverne vil bl.a. omfatte:
De kommende år vil der være særligt fokus på:
Et arbejdsfællesskab med høj faglighed og medledelse
Du bliver en del af Natur og Miljø, hvor vi er ca. 20 engagerede medarbejdere, der arbejder med natur, klima og miljø i bred forstand.
I Natur og Miljø praktiserer vi en høj grad af medledelse. De seneste år har vi arbejdet med en organisering i såkaldte cirkler og arbejdsfællesskaber, hvor beslutninger træffes tæt på fagligheden og opgaverne. Typisk indgår medarbejderne i 2-3 cirkler med forskellige faglige fokusområder.
Kystområdet er et tværgående arbejdsfællesskab, hvor vi i dag er 2-3 medarbejdere, der bidrager til opgaverne i forskelligt omfang. Du vil få en central rolle i at samle trådene og drive processerne fremad i tæt samarbejde med kollegerne og øvrige dele af forvaltningen.
Vi er en afdeling, der gerne afprøver nye måder at gøre tingene på, og vi tror på, at fleksibilitet er en af vejene til at skabe de bedste resultater – både for opgavevaretagelsen og for trivsel. Du har mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen.
Vi søger dig, der:
Vi tilbyder
Om arbejdspladsen
Natur og Miljø hører under Klima, Miljø og Teknik i Gentofte Kommune. Vi holder til i lyse lokaler på Gentofte Rådhus og har adgang til en god kantine. Her er gode parkeringsforhold – både til cykler og biler – samt få minutters gang til bus og S-tog.
Praktisk information
Arbejdssted: Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund
Ansættelsesform: Fast stilling, 37 timer om ugen
Tiltrædelse: 1. august 2026
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst og forhandling med relevant faglig organisation
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning, CV og relevante bilag senest 4. juni 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 24 og 25. Ansøgningen sendes elektronisk via linket.
| Firma | Gentofte Kommune Følg |
| Kontaktperson | Liselotte Ludvigsen |
| Arbejdsadresse | Bernstorffsvej |
| Postnr.: | 2920 |
| Kommune | Gentofte |
| Telefonnr. | 3059 2677 |
| Ansøgningsfrist | 04/06/2026 |