Vil du stå i spidsen for en omfattende modernisering af Strandparken?
Strandparken I/S søger en erfaren projektleder, der får ansvaret for gennemførelsen af en større portefølje af bygge- og anlægsprojekter med en samlet økonomisk ramme på 210 mio. kr.
Moderniseringsprojektet markerer begyndelsen på en ny udviklingsfase for Strandparken og indebærer en bred vifte af projekter på tværs af ejerkommunerne. Stillingen er central i organiseringen og gennemførelsen af indsatsen og indebærer ansvar for planlægning, koordinering og realisering i et tværkommunalt samarbejde.
Om Strandparken
Strandparken I/S er et kommunalt interessentskab ejet af Greve, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Ishøj Kommuner. Strandparken omfatter et ca. 7 km langt strand- og friluftsområde tæt på København, der både fungerer som rekreativt tilbud og som en central del af kystbeskyttelsen for de omkringliggende byområder.
Strandparken står over for en markant udviklingsfase. Der er bevilget 210 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til et omfattende moderniseringsprojekt, som omfatter en lang række bygge- og anlægsprojekter på tværs af området.
Projektorganisationen er under opbygning og vil bestå af en projektchef samt to projektledere.
Om stillingen
Som projektleder for modernisering får du ansvar for at drive en portefølje af samtidige bygge- og anlægsprojekter fra planlægning og udbud til gennemførelse og aflevering.
Du indgår i projektorganisationen, som er placeret sammen med Strandparkens sekretariat i Ishøj Kommune, og refererer til projektchefen.
Din tekniske erfaring bliver central, da flere projekter omfatter fundering i områder med opdriftsrisiko som følge af grundvandsforhold. Du fungerer som bygherrerepræsentant og sikrer, at projekterne realiseres med høj faglig og teknisk kvalitet.
Dine opgaver
• Projektledelse af moderniseringsprojekter med samlet økonomisk ramme på ca. 210 mio. kr.
• Ansvar for en portefølje af samtidige bygnings- og anlægsprojekter
• Deltagelse i og gennemførelse af entrepriseudbud
• Koordinering og løbende dialog med entreprenører og eksterne rådgivere
• Styring af projekternes økonomi, tidsplaner og kvalitet
• Bidrage til teknisk konkretisering af projekter i samarbejde med rådgivere
• Sikre fremdrift og koordinering i samarbejde med kommuner og fond
Projekterne omfatter blandt andet bygninger, caféer og toiletfaciliteter, cirkelbro, udsigtspunkter, besøgscenter, sports- og trailfaciliteter samt udvikling af stiforløb og forbindelser på tværs af Strandparken.
Om dig
Du har en relevant teknisk uddannelse, fx som bygningsingeniør, bygningsarkitekt eller tilsvarende.
Derudover har du:
• Minimum 8 års relevant erfaring med bygge- og anlægsprojekter
• Erfaring med styring af flere parallelle projekter
• Erfaring som bygherre eller bygherrerådgiver
• Erfaring med entrepriseudbud og kontraktstyring
• Erfaring med risikostyring
• Erfaring med styring af økonomi, tid og kvalitet
• Erfaring med samarbejde med entreprenører og rådgivere
Personligt arbejder du struktureret og samarbejdsorienteret, har overblik i komplekse forløb og formår at håndtere mange parallelle opgaver. Du er løsningsfokuseret og trives i dialog med både interne og eksterne interessenter.
Ishøj Kommune tilbyder
En central rolle i en organisation, der står over for en omfattende udviklingsfase med betydelige investeringer i modernisering og udvikling.
Du bliver en del af en projektorganisation under opbygning og får mulighed for at præge samarbejdsformer og arbejdsgange fra starten.
En fleksibel arbejdsplads hvor du selv tilrettelægger dine opgaver og din arbejdstid i forhold til Rådhusets åbningstid og møder med samarbejdspartnere. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen, når opgaverne egner sig til det.
Arbejdspladsen er placeret på Ishøj Rådhus med gode transportmuligheder og adgang til kantine på Rådhuset.
Ansøgning
Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Benedikte Heinild på bhe@capax.dk.
Bemærk venligst, at vi kun accepterer ansøgninger sendt via det officielle ansøgningslink. Ansøgninger sendt direkte pr. mail vil blive slettet uden behandling.
Ansøgere vil blive screenet løbende frem mod ansøgningsfristen.