Har du en uddannelse inden for kommunikation – og erfaring med at omsætte budskaber til levende og målrettet formidling gennem video, billeder, tekst og grafisk opsætning? Har du samtidig lyst til at bringe dine kompetencer i spil i udviklingsprojekter på sundhedsuddannelsesområdet? Kan du arbejde struktureret, koordinere opgaver og samarbejde med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere? Så er det måske dig, vi leder efter.
Randers Social- og Sundhedsskole søger en engageret og initiativrig projektmedarbejder, der kan bidrage til flere udviklingsprojekter. Stillingen kombinerer kommunikationsarbejde med projektunderstøttende opgaver, hvor du både skal hjælpe med at formidle projekternes indhold og resultater og bidrage til den løbende koordinering og organisering af projektaktiviteter.
Stillingen er en projektansættelse på 25 timer om ugen i 15 måneder – med mulighed for forlængelse.
Om stillingen
Du bliver tilknyttet flere af skolens udviklingsprojekter, blandt andet ”Kulturmod” og ”Kønsbalance på velfærdsuddannelserne”. I projekterne vil du få en central rolle i at understøtte kommunikationsarbejdet – særligt i relation til video, tekst, publikationer og grafisk opsætning – samtidig med at du bidrager til praktiske og koordinerende projektopgaver.
I tæt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere skal du blandt andet:
Om dig
Vi ønsker os, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra uddannelses- eller velfærdsområdet – og gerne med samarbejder mellem kultur- og undervisningsinstitutioner.
Og skulle du ikke kunne tjekke af på listen ovenfor, men bare mener, at du er den rette kandidat, så lad os endelig vide hvorfor.
Vi tilbyder dig
Om os
Randers Social- og Sundhedsskole uddanner og efteruddanner social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt pædagogiske assistenter, der ønsker en karriere, hvor de som dygtige faglærte kan yde professionelt omsorgs- og relationsarbejde.
Vi er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Randers og Grenaa, hvor der går ca. 1.500 elever og kursister, og hvor vi er ca. 80 ansatte.
Vi er en levende skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Du kan læse mere om skolen og vores uddannelser på vores hjemmeside her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset deltidsstilling på 25 timer med ansættelse fra den 1. oktober 2026-31. december 2027.
Arbejdspladsen er primært på skolens adresse i Randers, men der kan være møder og aktiviteter på skiftende lokationer. Kørekort og egen bil er en fordel.
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anette Degn Larsen, Leder af Læring og udvikling, mobil: 23281163 i disse tidsrum:
Fredag den 31. juli 2026 kl. 9.30-12.00
Fredag den 7. august 2026 kl. 12.00-14.00
Mandag den 10. august 2026 kl. 12.00-15.00
Ansøgningsfrist: 16. august 2026 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt i Randers fredag den 21. august 2026 fra kl. 8.30-14.30
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller andet etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
| Firma | Randers Social- og Sundhedsskole Følg |
| Kontaktperson | Anette Degn Larsen |
| Arbejdsadresse | Minervavej |
| Postnr.: | 8960 |
| Kommune | Randers |
| Telefonnr. | 86416900 |
| al@sosuranders.dk | |
| Ansøgningsfrist | 16/08/2026 |