WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Projektmedarbejder til nationalt uddannelsesprogram
Institut for Menneskerettigheder - København
Antal ledige jobs
1.557
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til afdeling Stubben i Svanehuset
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Når faglighed og mening skal mærkes helt ind i hjertet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Erfaren vagtplanlægger søges til Psykiatrisk Center København
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk leder til vuggestuen i Rosa ved Amager Strandpark – bliv en del af dobbeltledelsesfunktion i et dejligt hus ved vandet
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Nordlys
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Lærere til Gerbrandskolen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere med hjerte for børn og pædagogik til Børnehuset i Svinget
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 02/07/2026
favourite-job-icon
Tømrer søges til struktureret arbejde og tagarbejde i Horsens
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Chef de Partie Wanted – Join the Kitchen at Latin Geisha
Miramar Group ApS - København
Ansøgningsfrist: 21/05/2026
favourite-job-icon
Rekrutteringspartner til Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Radiograf søges til barselsvikariat i Afd. for Røntgen & Skanning, Gruppe 3 , Rigshospitalet.
Rigshospitalet - København

Projektmedarbejder til nationalt uddannelsesprogram

Institut for Menneskerettigheder har igangsat et ambitiøst nationalt uddannelsesprogram, der skal styrke børn og unges kendskab til og engagement i menneskerettighederne. Vi søger nu en dygtig projektmedarbejder, der kan drive programmets aktiviteter fremad og kommunikere dets resultater med gennemslagskraft.

Om stillingen Menneskerettighedsuddannelse rettet mod børn og unge er et af Institut for Menneskerettigheders strategiske indsatsområder. Programmet er forankret i afdelingen Kommunikation og engagement, hvor du kommer til at arbejde med flere spor, der tilsammen skal styrke og udbrede menneskerettighedsundervisning i grundskolen. Det sker bl.a. gennem en national undervisningskampagne målrettet udskolingen, udvikling af en ny undervisningsplatform samt indsatser, der skal forankre menneskerettighedsundervisning på strukturelt plan. Alt sammen i partnerskab med relevante organisationer.

Som medarbejder vil du komme til at arbejde med større landsdækkende uddannelsesevents og -kampagner, og du vil have tæt kontakt med samarbejdspartnere på skoler og fra civilsamfund. Samtidig vil du få ansvar for kommunikation af programmet i form af løbende kommunikationsopgaver og formidling af instituttets engagements- og uddannelsesarbejde.

Stillingen er ideel for dig, der både kan projektlede, koordinere, producere og kommunikere – og som trives med variation i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver
  • Koordinere og drive samarbejder med skoler, lærere og partnere med blik for programmets resultatkrav
  • Planlægge og afvikle events og kampagner, der oplyser og engagerer
  • Sikre fremdrift på tværs af programmets aktiviteter, herunder mødeforberedelse og opfølgning
  • Bidrage til evaluering og dokumentation
  • Udarbejde indhold til web, sociale medier og nyhedsbreve
  • Bidrage til ekstern formidling af programmet
Hvem er du? Vi leder efter en kandidat med 2-5 års erfaring, f.eks. som kampagne-, kommunikations- eller formidlingsmedarbejder i en uddannelsesinstitution, en kommunikationsafdeling, en civilsamfundsorganisation, et bureau eller et konsulenthus. Du behøver ikke have mange års erfaring, men du skal være i stand til at arbejde selvstændigt, bevare overblikket hen over skiftende arbejdsopgaver – og få ting til at ske.

Du er sandsynligvis god til at:
  • Skabe struktur, holde mange tråde samlet og følge opgaver helt til dørs
  • Kommunikere klart og målgruppeorienteret med blik for tonalitet og formidlingsgreb
  • Arbejde resultatorienteret
  • Skabe engagement og opbakning til events og kampagner
  • Etablere gode relationer til lærere, elever, kolleger og samarbejdspartnere
Vi tilbyder
  • En meningsfuld rolle i et nationalt uddannelsesprogram
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
  • Stor mulighed for at præge dine opgaver
Løn- og ansættelsesvilkår Projektansættelsen er fuld tid med tiltrædelse 1. august 2026 og er tidsbegrænset til 31. december 2027. Der er mulighed for forlængelse.

Lønmæssig indplacering sker som udgangspunkt på fuldmægtigniveau, og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer/uge, med arbejdsplads på Christianshavn.

Ansøgning Der er ansøgningsfrist d. søndag d. 31. maj. Du ansøger via ansøgningslinket, og bedes sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis(-er).

Vi forventer at afholde 1. samtaler onsdag d. 17. juni og 2. samtaler mandag d. 22. juni.

For spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt programleder Aya Lee på ayle@humanrights.dk.

Institut for Menneskerettigheder opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, etnisk baggrund, religion, funktionsnedsættelse eller seksuel orientering. Vi tror på, at mangfoldige teams løser opgaverne bedre, og vi arbejder aktivt for et inkluderende arbejdsmiljø.



Firma Institut for Menneskerettigheder Følg
Kontaktperson Aya Lee
Arbejdsadresse Wilders Plads
Postnr.: 1403
Kommune København
Telefonnr. 91325725
E-mail ayle@humanrights.dk
Ansøgningsfrist 31/05/2026
Valgt stilling