WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/04/2026
favourite-job-icon
Prototypebygger til udviklingsværkstedet
AC HYDRAULIC A/S - Viborg
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/04/2026
favourite-job-icon
Prototypebygger til udviklingsværkstedet
AC HYDRAULIC A/S - Viborg
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Service reparatør til produktionsteknisk afdeling
AC HYDRAULIC A/S - Viborg
Ansøgningsfrist: 09/04/2026
favourite-job-icon
Trailermekaniker / Opbygger søges hos MTDK
MTDK A/S - Randers

Prototypebygger til udviklingsværkstedet

Vil du være med til at skabe morgendagens løfteudstyr?

Hos AC Hydraulic arbejder vi målrettet på at udvikle nye produkter og styrke vores position på markedet. Udviklingsafdelingen er derfor et centralt område hos os, og lige nu søger vi en prototypebygger, der har lyst til at arbejde tæt på idéstadiet – dér hvor nye produkter tager form.

Hvis du kan lide at bygge ting fra bunden, teste dem, skille dem ad igen og finde en bedre løsning næste gang, så er det måske dig, vi leder efter.

Din rolle i udviklingsafdelingen

Du bliver sammen med 2 øvrige kolleger en del af værkstedet i vores udviklingsafdeling, hvor du arbejder tæt sammen med produktudviklere og tekniske designere. Her er du med til at omsætte idéer og 3D-modeller til fysiske prototyper.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Opbygge og samle prototyper til nye produkter

  • Fremstille enkelte dele til prototyper på værkstedet

  • Bearbejde emner – fx ved drejning, fræsning og svejsning

  • Teste prototyper efter gældende standarder (fx lift- og donkraftstandarder i forbindelse med CE-mærkning)

  • Foretage justeringer og forbedringer på prototyper under udviklingen

  • Deltage i 3D-reviews og brainstorms

  • Støtte produktionen, når nye produkter går fra prototype til serieproduktion

  • Undersøge og håndtere tekniske reklamationssager fra kvalitetsafdelingen

Arbejdsdagen kan variere en del. Nogle dage står du ved maskinerne, andre dage sidder du med i udviklingsmøder og giver input til, hvordan en løsning kan bygges i praksis.

Om dig

Du kan have flere forskellige faglige baggrunde. Det vigtigste er, at du har hænderne skruet rigtigt på og kan se sammenhænge i mekaniske konstruktioner.

Du kan fx være uddannet værktøjsmager, industritekniker, klejnsmed, mekaniker eller have lignende teknisk baggrund. Det er en fordel, hvis du har prøvet at arbejde med prototyper før – men det er ikke et krav.

Vi forestiller os også, at du:

  • Har tegningsforståelse (du behøver ikke selv at kunne tegne)

  • Kan arbejde systematisk og struktureret

  • Er nysgerrig og gerne kommer med idéer til forbedringer

  • Kan følge testbeskrivelser og arbejde efter gældende standarder

  • Er kvalitetsbevidst og løsningsorienteret

  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne skifter, og hvor nye projekter hele tiden dukker op

Kort sagt: Du kan lide at finde ud af, hvordan ting faktisk fungerer i virkeligheden – ikke kun på tegnebrættet.

Vi tilbyder et selvstændigt job med gode arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor den enkelte selv tager ansvar. Vi tilbyder ansættelse efter overenskomst med gode arbejdsforhold, en god startløn og attraktive tillæg efter lokalaftale. Derudover tilbydes bonusordning, pension, sundhedsforsikring samt særdeles gode kantineforhold.

I koncernen vægter vi både fysisk og mental sundhed højt og arrangerer løbende aktiviteter i vores "sund og glad på job" koncept. Desuden planlægger vores personaleforening ofte spændende og hyggelige arrangementer til glæde for både medarbejdere og "påhæng". Og så går vi ikke af vejen for en god fest. 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.  Send derfor din ansøgning så hurtigt som muligt via "søg jobbet". Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte udviklingschef Ole Rohde på tlf. 23258521.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

AC Hydraulic A/S er en del af AC Group A/S

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.

Firma AC HYDRAULIC A/S Følg
Kontaktperson Ole Rohde
Arbejdsadresse Fanøvej
Postnr.: 8800
Kommune Viborg
Telefonnr. 23258521
Ansøgningsfrist 05/04/2026
Valgt stilling