Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af de mest udsatte patienter? Bliv en del af et ambitiøst team, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af fremtidens behandlingstilbud for dobbeltdiagnosebehandling.
Speciallæge/Overlæge søges til Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB), Regionshospitalet Randers, Psykiatri
Måske er du speciallæge i psykiatri. Måske kommer du fra almen medicin, samfundsmedicin eller en anden relevant speciallægelig baggrund. For os er det vigtigste ikke din vej hertil – men din faglige nysgerrighed, dit engagement og dit ønske om at bidrage til udviklingen af et område, der har stor betydning for nogle af psykiatriens mest komplekse patienter.
Du bliver en del af en afdeling med et stærkt uddannelsesmiljø, høj faglighed og en kultur præget af samarbejde, udvikling og ambitioner på patienternes vegne. Vi er stolte af, at mange af vores uddannelseslæger søger tilbage til afdelingen senere i deres karriere, og vi ønsker at styrke dette miljø yderligere med en erfaren speciallæge, som har lyst til at bidrage til vejledning, supervision og faglig udvikling af næste generation af læger.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er åbne for at tilrettelægge ansættelsen på deltid for den rette kandidat.
Vær med til at udvikle et område i vækst
I de kommende år skal dobbeltdiagnoseområdet fortsat udvikles og styrkes, og vi søger derfor en kollega, som har lyst til at være med på rejsen. Du får mulighed for både at bidrage til den daglige patientbehandling og være med til at præge den faglige udvikling af et område, som har stor strategisk og klinisk betydning.
Vi ønsker at tilbyde patienter med psykisk sygdom og rusmiddelproblematik en sammenhængende, helhedsorienteret og evidensbaseret behandling. Derfor har vi fokus på tværfagligt samarbejde, høj behandlingskvalitet og patientforløb, hvor mennesket ses før diagnosen.
Om Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB)
TIB er et nyere behandlingstilbud, der varetager samtidig rusmiddelbehandling og psykiatrisk behandling. Vi er fortsat i gang med at udvikle tilbuddet, og som speciallæge i TIB får man mulighed for at være med til at præge det nye behandlingstilbud.
Vores målgruppe består af patienter med en moderat-svær psykisk lidelse, problematisk rusmiddelbrug og med samtidige sociale problemstillinger, der fordrer en helhedsorienteret og håndholdt indsats.
Som speciallæge i TIB skal du varetage medicinsk rusmiddelbehandling i form af opioidsubstitutionsbehandling, ambulant alkoholabstinensbehandling og trangdæmpende medicin. Du vil blive tilbudt kompetenceoplæring, hvis du ikke har erfaringer med rusmiddelbehandling.
Derudover skal du kunne vurdere psykopatologi og varetage psykofarmakologisk behandling af alle psykiske lidelser på generalist niveau.
Ved behov for specialiseret psykofarmakologisk behandling vil dette oftest varetages af det diagnosespecifikke team.
TIB har derudover et udvidet fokus på opsporing og behandling af somatiske lidelser i samarbejde med egen læge og somatiske afdelinger.
Rusmiddelbehandlingen består af medicinsk behandling og individuelle samtaler i form af motivational interviewing (MI) og kognitiv adfærdsterapi (KAT). Der er også opstartet gruppebehandling ”Bedre liv”.
I TIB er der indtil videre ansat 1 speciallæge i samfundsmedicin (teamkoordinator), 1 psykiater, 1 specialpsykolog, 1, psykolog, 1 socialrådgiver (teamkoordinator),1 specialsygeplejerske, 2 sygeplejersker, 1 sygeplejerske og 3 social- og sundhedsassistenter. TIB ansætter løbende nye medarbejdere i takt med, at der visiteres flere patienter ind i tilbuddet.
Om stillingen
Stillingen er klinisk forankret med fokus på udredning, behandling og opfølgning af patienter med dobbeltdiagnoser.
Som speciallæge/overlæge bliver du en central faglig ressource i teamet og får mulighed for at kombinere patientnært arbejde med supervision, faglig sparring og udviklingsopgaver.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Vi forestiller os, at du
Vi tilbyder
Om Regionshospitalet Randers, Psykiatri
Regionshospitalet Randers, Psykiatri har ansvaret for den almene psykiatriske behandling i Randers, Favrskov samt Nord- og Syddjurs Kommuner med et befolkningsunderlag på ca. 226.000 borgere. Afdelingen består af tre sengeafsnit og to ambulante klinikker.
Vil du vide mere: Psykiatri - Regionshospitalet Randers
Praktiske oplysninger
Stillingen ønskes besat pr. 1. august eller efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Inger Brødsgaard på telefon 5116 9490 eller mail inbroe@rm.dk.
Ansøgningsfrist: 26. Juli
Samtaler forventes afholdt: 29. Juli
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Inger Brødsgaard |
| Kommune | Randers |
| Telefonnr. | 51169490 |
| Ansøgningsfrist | 26/07/2026 |