WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Psykiatri - Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling (TIB) i Klinik Randers søger en dygtig socialrådgiver
Region Midtjylland - Randers
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Psykiatri - Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling (TIB) i Klinik Randers søger en dygtig socialrådgiver
Region Midtjylland - Randers
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Engageret socialrådgiver/socialformidler til Myndighed Voksenhandicap
Voksenhandicap myndighed - Randers
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Bliv teknisk nøgleperson i en stærk lokal virksomhed – med ansvar og udvikling
Vinderup Jern & Stål A/S - Holstebro

Psykiatri - Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling (TIB) i Klinik Randers søger en dygtig socialrådgiver

Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling (TIB) i Klinik Randers søger en dygtig socialrådgiver. Vi udvider vores tilbud og glæder os til at få flere med på holdet 

Stillingen er på 37 t/uge med opstart d. 1.9.26 eller efter aftale. 

  • Du skal være uddannet socialrådgiver og bliver en del af et tværfagligt team på 12 medarbejdere, hvor vi har læger, psykologer, sygeplejersker samt social og sundhedsassistent og socialrådgiver. 

I TIB leverer vi helhedsorienteret behandling og arbejder koordinerende med patienter over 18 år med et bredt spektrum af psykiatriske lidelser, social udsathed og samtidigt rusmiddelbrug.  

Vi er i etableringsfasen og får gradvist flere patienter henvist. Aktuelt har vi ca. 50 patienter. Læs om målgruppen og behandlingen hér: 

Visitation til integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik 

Vi søger en socialrådgiver med følgende kvalifikationer: 

  • Bred psykiatrisk erfaring (evt. indenfor den hospitalsbaserede psykiatri) 
  • Erfaring med dobbeltdiagnosepatienter og/eller rusmiddelbehandling. 
  • Evne til at møde patienterne med anerkendelse og omsorg og en tro på, at de gør deres bedste i forhold til at skabe det bedste liv for sig selv 
  • Fokus på relationsarbejde og med en kreativ og tålmodig tilgang til den enkelte patient 
  • Gode samarbejdsevner både i forhold til patienter og pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere 
  • Erfaring med udviklingsopgaver
  • Særdeles gode evner inden for koordinering 
  • Kan sætte grænser og forebygge konflikter på en hensigtsmæssig måde
  • Kan bidrage til en udviklende, konstruktiv og positiv kultur

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte: 

  • Varetage socialrådgiveropgaver i teamet, som støtter op om behandlingen
  • Behandleropgaver med patientfokuseret tilgang, hvor vi arbejder med patientens forandringsønsker.
  • Psykiatrisk behandling (herunder observation og vurdering af symptomer på psykisk lidelse, varetagelse af psykofarmakologisk behandling inden for din fagligheds rammer) 
  • Rusmiddelbehandling (samtaleterapeutisk med brug af bl.a. Motivational Interviewing og Kognitiv adfærdsterapi) 
  • Et omfattende tværsektorielt samarbejde med f.eks. psykiatriske sengeafsnit, mestringsvejleder, hospitalsafdelinger, jobcenter, forsorgshjem, egen læge m.m. 
  • Opsøgende behandling; behandlingen kan foregå i patientens eget hjem, i vores klinik eller andre steder, hvor det vil være muligt at møde patienten 
  • Samarbejde med pårørende, pårørendesamtaler og netværksmøder 

Vi kan tilbyde: 

  • Et meningsfuldt arbejde med en spændende og kompleks målgruppe 
  • Selvstændige arbejdsopgaver i kombination med et tæt og dynamisk teamsamarbejde 
  • Deltagelse i faglig opkvalificering sammen med teamet og gode muligheder for faglig udvikling. Der er basis- og specialistuddannelse til alle primærbehandlere i dobbeltdiagnose, MI og KAT. Se i øvrigt www.psykiatriakademiet.rm.dk 
  • Gode muligheder for at være med til at præge og udvikle et stærkt behandlingstilbud til målgruppen 
  • Et godt arbejdsmiljø og en plads i et engageret og velfungerende team, hvor vi vægter ærlighed, kollegial omsorg og humor højt
  • Fast ekstern supervision 

Om Klinik Randers: 

Du vil blive en del af Klinik Randers, der udover TIB består af flere teams; Team for psykose, Team for personlighedsforstyrrelse, Retspsykiatrisk Team, Organisk team, Affektivt team og Psykiatrisk Udredningsteam.  

Du vil have din daglige gang og faste base i TIB, men alt efter din faglighed, kompetencer og interesser er der også gode muligheder for at udvikle dig gennem opgaver udenfor TIB ift. vores kvalitetsarbejde, vores deeskalerings-/sikkerhedsindsats og mange andre spændende opgaver. 

TIBs optageområde dækker fire kommuner: Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Randers. 

Arbejdstid: 

Arbejdet foregår i dagstid på hverdage (8-15.30). Der er mulighed for flex og hjemmearbejde, hvor det harmonerer med team og drift. 

Ansættelse forudsætter tilfredsstillende straffeattest og kørekort. 

Har du lyst til at høre mere, eller vil du komme forbi til en uforpligtende rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte Socialrådgiver og TIBs teamkoordinator Charlotte Thygesen på tlf. nr. 2035 3870 eller funktionsledende specialpsykolog Sigrid Larsen på sigrla@rm.dk.  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen i vores team! 

Frist for ansøgning 25/5 2026.

Ansættelsessamtaler afvikles tirsdag d 2/6 2026 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. www.psykiatriakademiet.rm.dk 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere. 

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside  Klik her for at se hjemmesiden  
 

Stillingen er en fuldtidsstilling. 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Charlotte Thygesen
Kommune Randers
Telefonnr. 20353870
Ansøgningsfrist 25/05/2026
Valgt stilling