WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Psykolog til Godt i Gang
Sundhedsfremme og forebyggelse - Randers
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Psykolog til Godt i Gang
Sundhedsfremme og forebyggelse - Randers
Ansøgningsfrist: 27/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Psykolog med terapeutisk erfaring til Børne- og ungecentret i Randers Kommune
BUC - Team 2 - Randers
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Sliber / Svejser til rustfast
VP Stål A/S - Horsens

Psykolog til Godt i Gang

Har du lyst til at arbejde målrettet for at fremme medarbejdernes sundhed og trivsel på både individ- gruppe- og organisationsniveau?

Så er her en mulighed for at blive en del af Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden i Randers Sundhedscenter.

”Godt i Gang” er et tilbud til de kommunalt ansatte i Randers Kommune. Her tilbydes indsatser til at fremme sundhed og trivsel blandt medarbejderne samt hjælp til at forebygge sygefravær. Godt i Gang arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang og foregår derfor i et tværfagligt samarbejde.

Vi søger til dette en psykolog på 37 timer fra 1. maj 2026.

Dine arbejdsopgaver
Dine primære opgaver vil være individuelle forebyggende samtaleforløb med medarbejdere ansat i Randers Kommune, der er henvist til psykologsamtaler i Godt i Gang af deres egen leder. Derudover vil du også skulle varetage supervision og systemiske opgaver f.eks. i form af oplæg eller workshops på kommunens arbejdspladser.

Hvem er du?
  • Du er uddannet psykolog (cand.psych.)
  • Du har erfaring med arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger og korterevarende individuelle psykologforløb
  • Du har erfaring med supervision af andre faggrupper
  • Du har interesse og viden indenfor sundhedsfremme og forebyggelse samt kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation
  • Du har gode samarbejdsevner og er kommunikativt stærk
  • Du er en åben og positiv person, der ser muligheder fremfor begrænsninger

Vi tilbyder
  • Et job med stor selvstændighed og gode udviklingsmuligheder
  • Løbende supervision (internt og eksternt), indflydelse og faglig sparring
  • Mulighed for at blive en del af et tværfagligt team med mange forskellige fagligheder herunder 3 andre psykologer
  • En levende og dynamisk arbejdsplads med udgangspunkt i sundhedsfremme og forebyggende indsatser, hvor medarbejderen i Randers Kommune er i fokus
  • At blive en del af en arbejdsplads med en uformel og humørfyldt omgangstone
  • Et arbejdsfællesskab, der arbejder for åbenhed, respekt, tillid og ærlighed og hvor alle tager ansvar for egen og andres trivsel

Vi har fokus på høj faglig kvalitet i vores indsatser, og vi møder medarbejderne og dennes netværk ud fra en helhedsorienteret tilgang. Vi vægter samarbejde og stærke relationer højt både internt og eksternt i kommunen.

Du bliver en del af Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden i Randers Sundhedscenter, som består af 20 medarbejdere. Du bliver tilknyttet Godt i Gang-teamet, som består af en fysioterapeut, 2 coaches og 3 psykologer.

Vi tilbyder en spændende og udviklende stilling med stor frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag.

Du skal have kørekort og egen bil til rådighed, så du kan komme rundt i kommunen.

Løn og ansættelsesforhold
Dit arbejdssted vil primært være i Randers Sundhedscenter.
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse den 1. maj 2026.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter bestemmelser for Ny løn.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist: Onsdag den 18. marts 2026
Samtaler forventes afholdt: Tirsdag den 24. marts 2026

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte psykolog og faglig koordinator Louise Malling-Olesen på telefon 20 52 49 15 (træffes mandage 9-11 og torsdage 14-16) eller på mail Louise.Malling-Olesen@randers.dk
Firma Sundhedsfremme og forebyggelse Følg
Kontaktperson Louise Malling-Olesen
Arbejdsadresse Biografgade
Postnr.: 8900
Kommune Randers
Telefonnr. 20 52 49 15
E-mail Louise.Malling-Olesen@randers.dk
Ansøgningsfrist 18/03/2026
Valgt stilling